Ingredienser

Frokostsalat
  • ½ spidskål uden stok, ca. 300 g
  • 50 g babyspinat
  • 200 g kogte kartofler
  • 100 g varmrøget laks
  • ½ agurk
Dilddressing
  • 1 dl yoghurt naturel 0,1 %
  • 2 tsk. fedtreduceret mayonnaise
  • 1 lille bundt dild
  • ½ tsk. flagesalt
  • peber

Tilberedning

Frokostsalat
Snit kålen fint. Skyl spinaten, og slyng den tør. Skær kartoflerne i skiver. Fjern skindet fra laksen, og findel den. Skær agurken i små tern.

Dilddressing
Rør yoghurt med mayonnaise og hakket dild, og smag til med flagesalt og peber.

Vend dilddressing med kål og dernæst med spinat, kartofler, agurk og varmrøget laks.

Anret salaten og servér.

TIP
Varmrøget laks kan erstattes af en tilsvarende mængde røget makrel, eller servér salaten uden fisk, som fyldigt tilbehør til lidt lækkert fra grillen.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 250 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1300 kJ/300 kcal Protein 20 g Kulhydrat 25 g Kostfibre 5 g Fedt 13 g, heraf 2 g mættet fedt

Hjerteliv nr. 2, 2022