Forside > Sundhed > Opskrifter > Ovnbagt æggekage med kartofler og grønsager
Aftensmad

Ovnbagt æggekage med kartofler og grønsager

Ingredienser

4 Personer

  • 1 lille løg, 60 g
  • 1 fed hvidløg
  • 1 squash, 300 g
  • 1 peberfrugt, 125 g
  • 250 g kogte kartofler
  • 150 g cherry- eller cocktailtomater
  • ½ spsk. olivenolie
  • 4 æg
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 dl skummetmælk
  • salt og peber
  • Tilbehør

    • 1-2 stilke basilikum
    • 2 skiver fuldkornsrugbrød, 100 g

    Tilberedning

    Pil løg og hvidløg, og hak det fint. Rens squash og peberfrugt, og skær dem i tern. Skær kartoflerne i tern. Vask tomaterne, og skær dem i halve.

    Svits løget på en pande med olie, uden at det tager farve. Tilsæt hvidløg, squash og peberfrugt, og steg det under omrøring i 5 minutter. Vend kartoflerne i, og krydr med salt og peber. Fordel grøntsagerne i et smurt ovnfast fad eller i to ovnfaste portionsfade.

    Pisk æggene sammen med mel, og tilsæt mælk, salt og peber. Hæld æggemassen over grøntsagerne, og sæt æggekagen i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter – til æggemassen er halvt stivnet.

    Læg tomaterne på toppen, og bag æggekagen videre i 20-25 minutter, til den er helt stivnet. Drys basilikumblade over æggekagen, og servér den med rugbrød til.