Forside > Støt os > Hjertelotteriet

Hjertelotteriet

Spil, støt og vind i Hjertelotteriet. Når du spiller med om flotte præmier, er du samtidig med til at støtte kampen mod hjertesygdom.

Vil du vinde flotte præmier og samtidig gøre en forskel for alle berørt af hjertesygdom?

Så spil med i Hjertelotteriet i dag.

Du kan vinde hovedpræmien på 100.000 kr. til lige det, gavekort til Danske Hoteller og gavekort til masser af selvforkælelse. Se alle de lækre gevinster her.

Overskuddet går til hjerteforskning, forebyggelse samt støtte og rådgivning til hjertesyge danskere og deres familier i hele landet.

Siden 1962 har danskerne støttet hjerteforskning med over 800 millioner kroner. Det er støttekroner, der har været med til at skabe enorme fremskridt indenfor behandlingsmetoder, forebyggelse, førstehjælp og støtte til hjertepatienter og pårørende.

En del af støttekronerne kommer af, at du spiller med i Hjertelotteriet.

God fornøjelse – og pøj, pøj!

Alle vindere får direkte besked, og de vindende lodnumre offentliggøres på hjemmesiden.

Ofte stillede spørgsmål 

Hvordan foregår Hjertelotteriet?

Se de oftest stillede spørgsmål og svar til dig om Hjertelotteriet.

Hvor mange gange årligt kan du spille med i Hjertelotteriet?

Du kan købe lodder til og spille med i 8 lodtrækninger i Hjertelotteriet om året fordelt i forårs- og efterårshalvåret. 

Forår

  • Hjertelotteriet
    8. februar - 7.marts
  • Hjertelotteriet
    8. marts - 8. april
  • Hjertelotteriet
    9. april - 7. maj
  • Hjertelotteriet
    8. maj - 7. juni

Efterår

  • Hjertelotteriet
    8. august - 9. september
  • Hjertelotteriet
    10. september - 7. oktober
  • Hjertelotteriet
    8. oktober - 7. november
  • Hjertelotteriet
    8. november - 9. december


Får jeg direkte besked, når jeg vinder?

Ja, alle vindere i Hjertelotterierne får direkte besked. Derfor vil du få besked enten via brev, mail eller telefon, uanset om du har vundet kontanter eller en af de andre flotte præmier i lotterierne. Ca. en uge efter trækningen lægges trækningslisten desuden op på siden, der hedder trækningslister – så du selv kan tjekke, om du har vundet. Klik på Trækningslister her på siden.

Hvordan får jeg min præmie?

Gevinster, der kan sendes med posten, bliver sendt direkte til din adresse inden for en måned efter lodtrækningen. Har du vundet en af vores kontantgevinster, sender vi dig et brev, hvor vi beder dig om at oplyse os om dit reg.- og kontonummer. Du kan skrive direkte til os på lotteri@hjerteforeningen.dk eller ved at kontakte medlemsservice på tlf.: 70 25 00 00 Så snart vi har modtaget dine oplysninger, udbetaler vi gevinsten til dig.

Skal jeg betale gevinstafgift af gevinsterne?

Nej, Hjerteforeningen betaler gevinstafgiften for alle præmier i vores lotterier, så de er skattefrie for dig.

Trækker I lod blandt samtlige fremstillede lodder?

Nej, kun hvis samtlige fremstillede lodder er blevet solgt. I Hjertelotterierne trækker vi nemlig kun lod blandt de solgte lodder, og derfor bliver alle udloddede gevinster også vundet hver gang.

Hvorfor vinder jeg aldrig?

Det er ca. 2 ud af 100, som vinder i Hjerteforeningens lotterier. Det betyder, at der er relativt gode vinderchancer i lotterierne. Det er helt og aldeles tilfældigt, hvem der vinder. Vi kan desværre ikke garantere, at du vinder, når du spiller med, men vi kan garantere, at du støtter en god sag, når du deltager i Hjertelotteriet.

Hvordan spiller jeg med?

Se de e oftest stillede spørgsmål og svar til dig om, hvordan du spiller med i Hjertelotteriet.

Hvordan kan jeg betale til lotteriet?

Der er flere måder at spille med:

Betalingsservice: Du kan tilmelde Hjertelotterierne til betalingsservice. Hvis du vælger at gøre det, får du 50 % flere lodder.

Online: Når der er aktive lotterier, kan du købe dine lodsedler online på denne side og få dine lodnumre tilsendt med det samme pr. e-mail.

Girokort: Hvis du har modtaget et girokort i din postkasse, kan du betale dine lodder via netbank, på posthuset eller i banken.

For at undgå fejl, når du betaler via netbank, er det vigtigt, at du er meget nøjagtig, når du taster den 16-cifrede tallinje, da det er den, vi kan identificere dit spillernummer ud fra.

Hvis ikke du har modtaget lodder og Girokort i postkassen, kan du bestille dine lodder her.

Hvis du har spørgsmål til betalingen af lotteriet, er du altid meget velkommen til at ringe til os på 70 25 00 00.

 

Kan jeg betale via netbank?

Ja, du kan betale dit girokort over netbank eller lave en netbanksbetaling.

Hvorfor får man 50 procent ekstra gevinstchancer, hvis man spiller med i lotteriet via Betalingsservice?

Det gør man, dels fordi vi har mindre administration i håndteringen af lotterispil spillet via Betalingsservice, og dels fordi vi gerne vil takke de spillere, som vælger at støtte vores arbejde med et fast støttebeløb.

 

Jeg når ofte ikke at spille med, fordi jeg glemmer det inden sidste betalingsdag. Kan jeg undgå dette?

Ja, for du kan tilmelde et eller flere lotterier til Betalingsservice, så sker betalingen automatisk og altid til tiden, og du deltager i den eller de trækninger, du ønsker. Der er ingen ekstra gebyrer ved at benytte Betalingsservice. Faktisk får du 50% ekstra lodder ved tilmelding til betalingsservice.

Dette fordi vi dels sparer penge i administrationsomkostninger, når du betaler via Betalingsservice, og så kan flere penge gå til hjertesagen, og dels fordi vi gerne vil belønne dem, der har lyst til at deltage fast i lotterierne. Selvom du er på Betalingsservice. så kan du altid springe et lotteri over – bare husk at give banken besked inden den 7. i betalingsmåneden.

Hvor meget kan jeg spille for?

Du kan spille for minimum 100 kroner og maksimum 1000 kroner pr. spillernummer. Hvis du vil spille for mere end det, skal du have et ekstra spillernummer.

Så mange lodder får du:

  • 200 lodnumre for 1.000 kr.
  • 110 lodnumre for 600 kr.
  • 90 lodnumre for 500 kr.
  • 60 lodnumre for 350 kr.
  • 40 lodnumre for 250 kr.
  • 30 lodnumre for 200 kr.
  • 13 lodnumre for 100 kr.

Hvis du vælger at spille via Betalingsservice, får du 50% ekstra lodnumre, og du vælger selv hvilke af vores 8 lotterier, du ønsker at spille med i, og for hvor meget. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en e-mail.

 

Hvis man vil deltage i lotteriet og betale via netbank, skal der så sendes noget ind?

Nej, der skal ikke sendes noget ind.

Hvis du har fået et girokort tilsendt, står det, vi har brug for til at identificere dig, i OCR-linjen. Der er de 16 cifre på forsiden af girokortet under beløbsfeltet.

Hvad går støtten til?

Se de oftest stillede spørgsmål og svar til dig om, hvad støtten via Hjertelotteriet går til.

Hvad bruger I pengene til?

Lotterierne er en vigtig del af Hjerteforeningens indtægter. Mange tror, at Hjerteforeningen er offentligt finansieret, men det er ikke tilfældet. Størstedelen af alle foreningens indtægter er privat indsamlede midler fra bl.a. lotterierne. Vi er derfor helt afhængige af indtægten fra lotterierne for at kunne indsamle midler til at bekæmpe hjertesygdom i Danmark.

Hvert år bidrager lotterispillerne med millioner af kroner til forskning, forebyggelse og rådgivning, og gør derfor en mærkbar forskel i kampen mod hjertesygdom.

Du kan læse mere om, hvad pengene går til længere nede på denne side.

Hvorfor bruger I penge på gevinster i stedet for bare at bruge penge på Hjerteforeningens arbejde?

Vi ville ikke bruge penge på lotterierne, hvis ikke vi vidste, at det kunne betale sig. Rigtig mange får lyst til at støtte lidt ekstra ved at deltage i lotterierne. Når man spiller med i Hjerteforeningens lotterier, spiller man ikke kun med for at vinde, man støtter samtidig den gode sag. Selvom du ikke skulle vinde, så har du støttet Hjerteforeningens livsvigtige arbejde.

Hvordan kontakter jeg jer ved spørgsmål?

Ring til Medlemsservice på 70 25 00 00 mandag til torsdag kl. 10.00-14.00. Eller send en mail til medlem@hjerteforeningen.dk.

Du kan også finde svar på de mest almindelige spørgsmål i relation til Hjertelotteriet i links nederst på denne side. Samt link til vores selvbetjeningsside, hvor du bl.a. kan ændre din adresse og læse om fradragsreglerne.

Dine lodder redder liv
Forskningen er vores våben mod hjertesygdom, og hvert år deler vi indsamlede midler ud til landets dygtigste hjerteforskere, der skaber ny viden og behandlingsformer.
Se, hvad du er med til at støtte
Gør som Bente og spil med
“Jeg spiller fast med i lotteriet og har gjort det i flere år – det går alt sammen til et vigtigt formål, og så skader det jo ikke, at man også kan vinde lidt en gang imellem,” siger Bente på 62 år.
Det går din støtte til

Genveje

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)