Hjertemedicin
Få viden om hjertemedicin og
de forskellige medicingrupper
her på siden.
Vi giver dig også 7 gode råd
om, hvordan du tager din medicin.
Her er, hvad du bør vide om hjertemedicin
Hjertemedicin kan gøre en stor og positiv forskel. Det er derfor vigtigt, du tager din ordinerede medicin som foreskrevet, også selv om du føler dig frisk og rask. Meget hjertemedicin virker ikke som en kur men som langvarig forebyggelse, der kan nedsætte risikoen væsentligt for en ny blodprop og andre følgesygdomme.
Det er meget vigtigt, du ikke ophører med lægeordineret medicin, før du har talt med lægen om det. Sørg for at få den rigtige dosis medicin på de planlagte tidspunkter. Det kan være en god idé at sætte et ur eller en mobiltelefon til at huske dig på, hvornår du skal tage medicinen. Medicin er personlig og må ikke anvendes af andre.
Læs om medicinen
Du får viden om formålet med medicinen, mulige reaktioner, du måske kan genkende, og vores gode råd.
Blodfortyndende medicin
Hvad er formålet med medicinen?
Hvis du har en hjertesygdom, har haft en blodprop eller har øget risiko for at få en, kan du få medicin, der forebygger blodpropper.
I daglig tale kalder vi det for blodfortyndende medicin, men medicinen gør faktisk ikke blodet tyndere.
I stedet påvirker den blodets evne til at størkne og danne blodpropper. På den måde hjælper medicinen med at forebygge blodpropper og beskytter blandt andet hjertet, hjernen og andre vigtige organer.
Der findes forskellige typer blodfortyndende medicin, som virker på hver deres måde.
Hvilken type der er bedst for dig, afhænger af din hjertesygdom og den behandling, du får.
Nogle typer blodfortyndende medicin som blandt andet blodpladehæmmere gør det sværere for blodpladerne at klumpe sig sammen og danne blodpropper.
Eksempler på blodpladehæmmere er acetylsalicylsyre, clopidogrel og prasugrel.
Andre typer kaldes antikoagulantia. De virker på nogle af de stoffer i blodet, som er nødvendige for, at blodet kan størkne. Det gør det sværere for blodet at danne blodpropper.
Eksempler på antikoagulantia er apixaban, rivaroxaban, dabigatran og edoxaban.
Fælles for medicinen er, at den mindsker risikoen for blodpropper, men hvilken behandling der er den rigtige for dig, afhænger af din situation og vurderes af din læge.
Det kan du måske genkende
Når du tager blodfortyndende medicin, kan du opleve, at du lettere får blå mærker end tidligere, eller at små sår bløder længere tid end før. Ofte er det en forventelig følge af behandlingen og betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt.
Nogle er bekymret for at tage blodfortyndende medicin, fordi de er usikre på om medicinen kan give alvorlige blødninger.
Lægen vurderer inden behandlingen startes om den vil gavne mere, end den vil medføre en risiko for den enkelte. Vurderingen tager blandt andet udgangspunkt i din risiko for at få en blodprop og din risiko for blødning.
For de fleste vil fordelen ved at forebygge blodpropper være større end risikoen for blødning.
Mulige reaktioner og bivirkninger
- Blå mærker
- Næseblod
- Blødning fra tandkødet
- Længere blødningstid ved mindre rifter og sår
- Mavegener som kvalme, mavesmerter eller sure opstød
- Udslæt eller andre allergiske reaktioner
Gode råd
- Tag medicinen præcis som aftalt med din læge.
- Stop aldrig behandlingen uden først at tale med din læge.
- Vær opmærksom på, at blødninger kan tage længere tid at standse end normalt.
Hvornår skal du søge akut hjælp?
Blodfortyndende medicin kan øge risikoen for blødning. De fleste blødninger er mindre og ufarlige, men i sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige blødninger, som kræver hurtig behandling.
Ring 112 eller søg akut hjælp, hvis du oplever:
- En kraftig blødning, som ikke stopper.
- Opkast med blod eller mørkt indhold, der ligner kaffegrums.
- Frisk blod i afføringen eller sort, tjærelignende afføring.
- En pludseligt opstået kraftig hovedpine.
- Pludselige synsforstyrrelser.
- Pludselige problemer med at tale, bevæge en arm eller et ben eller følelsesløshed i den ene side af kroppen.
Medicin mod hjertekrampe
Hvad er formålet med medicinen?
Hjertekrampe (angina pectoris) opstår, når hjertet ikke får nok ilt. Det skyldes ofte forsnævringer i de blodkar der forsyner hjertet med blod, også kaldet hjertets kranspulsårer.
Måske har du oplevet en trykkende, snørende eller tung fornemmelse i brystet.
Det kan føles, som om noget presser på brystkassen, eller som et ubehag der breder sig til armene, skuldrene, ryggen, kæben eller halsen.
Ofte kommer symptomerne, når du er fysisk aktiv, har travlt eller føler dig presset, og de aftager igen, når kroppen får ro.
Medicin mod hjertekrampe hjælper hjertet på forskellige måder. Nogle typer udvider blodkarrene, så blodet lettere kan komme frem til hjertet.
Andre får hjertet til at arbejde mere roligt, så det har brug for mindre ilt. Det gør at symptomer som trykken, smerter eller ubehag i brystet mindskes eller forebygges.
Der findes både hurtigtvirkende og langtidsvirkende medicin mod hjertekrampe.
- Hurtigtvirkende medicin indeholder Nitroglycerin og findes som spray eller smeltetabletter, der tages under tungen. Medicinens bruges ved anfald af hjertekrampe, og virker som regel inden for få minutter, så symptomerne hurtigt kan lindres.
- Langtidsvirkende medicin tages fast hver dag for at forebygge nye anfald af hjertekrampe. Formålet er at mindske symptomerne og gøre det lettere at være fysisk aktiv i hverdagen.
Det kan du måske genkende
Det kan være både ubehageligt og utrygt at opleve hjertekramper. Mange bliver ekstra opmærksomme på kroppens signaler og kan blive usikre på, hvor meget de tør anstrenge sig.
Nogle holder igen med aktiviteter, de tidligere har gjort uden problemer, fordi de er bange for at få symptomer igen.
Hvis du har fået nitroglycerinspray eller smeltetabletter, kan du måske opleve en usikkerhed omkring, hvornår medicinen skal bruges.
Nogle bliver i tvivl om symptomerne er tydelige nok, eller om de kommer til at bruge medicinen for ofte. Hvis du har medicinen derhjemme, men endnu ikke har haft behov for at bruge den, kan det være rart allerede nu at vide, hvordan den skal tages. Det kan gøre dig mere tryg, hvis du en dag får brug for den.
Vær opmærksom på at sidde ned når du forsøger dem første gang fordi de kan medvirke til at blodtrykket falder og give svimmelhed og risiko for fald.
Mulige reaktioner og bivirkninger
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Kvalme
- Rødme eller varmefornemmelse i ansigtet
- Hjertebanken
- Lavt blodtryk, som kan give utilpashed eller svimmelhed ved hurtig oprejsning
Gode råd
- Sørg for, at du ved, hvordan du bruger din hurtigvirkende spray eller smeltetablet korrekt. Hav den altid ved hånden, så du kan tage den, hvis du får et anfald af hjertekrampe.
- Rejs dig langsomt fra seng eller stol, da medicinen kan sænke blodtrykket og give svimmelhed.
- Brug ikke medicin mod rejsningsproblemer samtidig med at du får medicin mod hjertekramper med mindre du har aftalt det med din læge.
- Kontakt din læge, hvis du oplever nye eller forværrede symptomer, eller hvis medicinen ikke virker som forventet.
Medicin ved hjerterytmeforstyrrelser
Hvad er formålet med medicinen?
Hjertet slår normalt i en regelmæssig rytme, der styres af hjertets elektriske system. Ved hjerterytmeforstyrrelser fungerer de elektriske impulser ikke, som de skal. Hjertet kan derfor slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt.
Medicin mod hjerterytmeforstyrrelser hjælper med at stabilisere hjertets elektriske signaler. Behandlingen kan have forskellige formål afhængigt af den type hjerterytmeforstyrrelse, du har:
- Den kan sænke en for hurtig puls
- Den kan forebygge anfald af hjerterytmeforstyrrelser
- Den kan hjælpe hjertet tilbage til en normal hjerterytme
- Den kan mindske symptomer som hjertebanken, svimmelhed og åndenød
Der findes flere forskellige typer medicin mod hjerterytmeforstyrrelser, som virker på forskellige måder. Den behandling, du får, er valgt ud fra den type hjerterytmeforstyrrelse, du har, og dine øvrige symptomer.
Det kan du måske genkende
Måske har du oplevet, at hjertet pludselig slår anderledes end normalt. Det kan slå hurtigt, hårdt eller uregelmæssigt, og nogle oplever en uro eller sitren i brystet.
Andre beskriver det som ekstra hjerteslag, små pauser i rytmen eller en fornemmelse af, at hjertet ’springer et slag over. Det kan være både ubehageligt og bekymrende at mærke så tydeligt.
Hjerterytmeforstyrrelser kan være svære at forklare for andre, fordi symptomerne ofte kommer og går. Du kan have det helt normalt det ene øjeblik og være påvirket det næste.
Mange bliver bekymret, hvis de også mærker symptomer som svimmelhed, træthed eller åndenød i forbindelse med et anfald.
For nogle kan frygten for et nyt anfald fylde meget i hverdagen. Så meget, at nogle holder igen med aktiviteter, fordi de er usikre på, om det kan starte en nyt anfald.
For mange kan medicinsk behandling mindske symptomerne og skabe større tryghed i hverdagen. Det kan også være en hjælp at vide, hvad du skal gøre, hvis du får et anfald, så du føler dig godt forberedt.
Mulige reaktioner og bivirkninger
- Mavegener som kvalme, mavesmerter, diarré eller forstoppelse
- Træthed
- Svimmelhed
- Hovedpine
- For langsom puls
- For hurtig puls
- Kolde hænder og fødder
- Lavt blodtryk, der kan give svimmelhed eller utilpashed
Gode råd
- Tag medicinen som aftalt med din læge.
- Stop aldrig behandlingen uden først at tale med din læge.
- Få en handleplan fra din læge, så du kan føle dig mere tryg og handle roligt, hvis du får et anfald.
En handleplan kan fx være svar på:
- Skal du tage ekstra medicin ved anfald?
- Hvor længe skal du vente, før du søger hjælp?
- Skal du kontakte din egen læge, vagtlægen, 1813 eller 112, hvis anfaldet ikke stopper?
Hvornår skal du søge akut hjælp?
Medicin mod hjerterytmeforstyrrelser er for de fleste en sikker og effektiv behandling. I sjældne tilfælde kan nogle typer medicin påvirke hjerterytmen, så der opstår nye eller mere udtalte rytmeforstyrrelser.
Hvis du pludselig oplever hurtig hjertebanken og samtidig bliver utilpas, meget svimmel, er ved at besvime eller besvimer, skal du ringe 112.
Vanddrivende medicin
Hvad er formålet med medicinen?
Vanddrivende medicin hjælper din krop til at komme af med overskydende væske.
Det gør den blandt andet ved at få dine nyrer til at udskille mere salt og væske, når du tisser.
Du kan få vanddrivende medicin af forskellige grunde. Den kan blandt andet hjælpe med at sænke dit blodtryk, fordi mindre væske i blodbanen kan få blodtrykket til at falde.
Den kan også hjælpe, hvis du har ophobning af væske i kroppen, for eksempel ved hjertesvigt, hævede ben eller visse nyresygdomme.
Når overskydende væske fjernes fra kroppen, kan du opleve at symptomer som hævelse, åndenød og træthed bliver mindre.
Der findes forskellige typer vanddrivende medicin. Nogle får dig til at udskille mere kalium, mens andre hjælper med at bevare kalium i kroppen. Da kalium er vigtigt for blandt andet dit hjerte og dine muskler, kan det være nødvendigt, at du får medicin med tilskud af kalium.
Kilde: Hvad er Hjertesygdomme?, Britt Borregaard og Kirstine Lærum Sibilitz, 2023
Det kan du måske genkende
Når du får vanddrivende medicin, lægger du måske hurtigt mærke til, at du skal oftere på toilettet. Det kan være både upraktisk og frustrerende fordi det gør at du må planlægge dagen lidt anderledes.
Samtidig er det et tegn på, at medicinen hjælper kroppen med at skille sig af med overskydende væske.
Alt efter hvor meget overskydende væske, du har i kroppen, kan du opleve små tegn på, at behandlingen virker.
Hvis du har væske ophobet i benene, vil du måske mærke at dine sko og strømper kan føles mindre stramme. Det kan også være, det bliver lettere at få vejret, og nogle oplever at de får mere energi i hverdagen.
Du kan også opleve, at du føler dig tør i munden, at du føler dig mere tørstig, eller at du bliver hurtigere svimmel, særligt når du rejser sig hurtigt op. Det kan skyldes, at kroppen mister mere væske end normalt.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt medicinen virker, som den skal, eller du oplever generende symptomer, er det en god idé at tale med din læge.
Mulige reaktioner og bivirkninger
- Ændringer i kroppens saltbalance
- Svimmelhed, især når du rejser dig hurtigt
- Mundtørhed og øget tørst
- Diarré eller forstoppelse
- Øget følsomhed over for sollys
Gode råd
- Tag medicinen som aftalt med din læge.
- Hvis du ofte skal på toilettet efter du har taget medicinen, kan det hjælpe at tage den tidligere på dagen. Du kan spørge din læge om, hvornår medicinen bør tages.
- Vær opmærksom på tegn på væskemangel, såsom tør mund, øget tørst, svimmelhed eller forstoppelse.
- Rejs dig langsomt fra seng eller stol, hvis du bliver svimmelhed.
- Stop ikke behandlingen uden først at tale med din læge.
Kolesterolsænkende medicin
Hvad er formålet med medicinen?
Kolesterol er et fedtstof, som vores krop har brug for. Kroppen danner selv kolesterol, og vi får også kolesterol gennem den mad, vi spiser.
Hvis du har for meget kolesterol i blodet, kan det med tiden sætte sig på indersiden af dine blodkar. Langsomt kan dine blodkar blive smallere og mere stive.
Det øger risikoen for hjerte-kar-sygdom blandt andet blodpropper i hjertet og hjernen.
Der findes forskellige typer kolesterolsænkende medicin. Nogle hjælper din lever med at danne mindre kolesterol, mens andre mindsker den mængde kolesterol, som optages fra tarmen.
Medicinen bruges som et supplement til sunde livsstilsvaner som en hjertevenlig kost, fysisk aktivitet og rygestop.
Sammen hjælper livsstilsændringer og medicin med at sænke kolesteroltallet og holde det nede. På den måde beskytter behandlingen blodkarrene og mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Du vil typisk kunne se effekten på dine blodprøver efter 4-6 uger. For nogle er én type medicin nok, mens andre har brug for flere forskellige typer for at opnå den ønskede effekt.
Kilde: Hvad er Hjertesygdomme?, Britt Borregaard og Kirstine Lærum Sibilitz, 2023
Det kan du måske genkende
Forhøjet kolesterol kan ikke mærkes.
Mange bliver derfor overraskede, når en blodprøve viser, at kolesteroltallet er for højt. Når du ikke føler dig syg eller oplever symptomer, kan det være svært at se, hvorfor det er vigtigt at tage medicin hver dag.
Kolesterolsænkende medicin virker ved at forebygge sygdom på længere sigt. Selvom du ikke mærker en direkte forskel i hverdagen, hjælper medicinen sammen med livsstilsændringer med at beskytte dine blodkar og mindske risikoen for blandt andet blodpropper og hjertesygdom senere i livet.
Hvis du oplever bivirkninger, er det vigtigt du taler med din læge. Der findes ofte muligheder for at justere behandlingen, så den passer bedre til dig.
Mulige reaktioner og bivirkninger
- Mavegener som kvalme, diarré, mavesmerter eller forstoppelse
- Hovedpine
- Ømhed eller smerter i muskler eller led
- Træthed
Gode råd
- Tag medicinen som aftalt med din læge, også selvom du ikke mærker nogen direkte forskel i hverdagen.
- Oplever du bivirkninger, kan det hjælpe at tage medicinen om aftenen. Tal med din læge, før du ændrer tidspunktet for, hvornår du tager medicinen.
- Medicinen virker bedst sammen med sunde levevaner som en hjertevenlig kost, regelmæssig motion, rygestop og begrænsning af alkohol.
Blodtrykssænkende medicin
Hvad er formålet med medicinen?
Blodtrykssænkende medicin hjælper med at sænke dit blodtryk og aflaste hjertet.
Hvis blodtrykket er forhøjet gennem længere tid, belaster det både hjertet og blodkarrene og øger risikoen for blandt andet blodpropper, hjertesvigt, nyresygdom og andre hjerte-kar-sygdomme.
Der findes flere forskellige typer blodtrykssænkende medicin. Selvom de virker på forskellige måder, har de alle til formål at beskytte hjerte og blodkar og mindske risikoen for de helbredsproblemer, som forhøjet blodtryk kan føre til.
Nogle typer medicin..
- får hjertet til at arbejde mindre hårdt, så belastningen på hjertet mindskes.
- får blodkarrene til at slappe af og udvide sig, så blodet lettere kan strømme gennem dem.
- påvirker kroppens hormoner, som er med til at regulere blodtrykket.
- hjælper kroppen med at udskille overskydende salt og væske, så blodtrykket falder.
Det er almindeligt, at der skal mere end én type blodtrykssænkende medicin til for at få blodtrykket godt nok ned. De forskellige typer medicin virker på hver deres måde, og kan derfor supplere hinanden.
For mange giver en kombination af flere typer medicin en bedre effekt og færre bivirkninger, end hvis dosis af én enkelt medicin skulle øges.
Det kan du måske genkende
Forhøjet blodtryk giver sjældent symptomer. Du kan derfor godt føle dig helt rask, selvom dit blodtryk er for højt.
Mange bliver overraskede, når de får at vide, at de har forhøjet blodtryk, og nogle kan være i tvivl om, hvorfor det er nødvendigt at tage medicin for noget, de ikke kan mærke.
Selvom forhøjet blodtryk ofte ikke giver symptomer, kan det over tid belaste og skade hjertet og blodkarrene. Derfor er behandlingen med til at beskytte dig mod alvorlig sygdom senere i livet
Mange undrer sig også over, hvorfor de skal tage mere end én type blodtrykssænkende medicin. For mange er en kombination af flere typer medicin den mest effektive måde at få sænket blodtrykket på, samtidig med at risikoen for bivirkninger mindskes.
Når du starter behandlingen eller hvis din dosis bliver justeret, kan du i en periode opleve svimmelhed, træthed eller hovedpine.
Det skyldes ofte, at kroppen skal vænne sig til et lavere blodtryk. Hvis generne fortsætter eller påvirker din hverdag, vil det være en god idé at tale med din læge, da der ofte er mulighed for at justere behandlingen.
Mulige reaktioner og bivirkninger
- Svimmelhed
- Træthed
- Hovedpine
- Kolde hænder og fødder
- Hjertebanken
- Tør hoste (ved visse typer medicin)
- Hævede ankler eller fødder
- Mundtørhed
- Hyppig vandladning (ved vanddrivende medicin)
Gode råd
- Stop ikke behandlingen uden først at tale med din læge. Et pludseligt stop kan give en hurtig stigning i blodtrykket og øge risikoen for symptomer eller komplikationer.
- Rejs dig langsomt fra seng eller stol, hvis du oplever svimmelhed.
- Få målt dit blodtryk regelmæssigt, hvis din læge anbefaler det.
- Selv små ændringer i din hverdag kan have betydning for dit blodtryk. For nogle kan vægttab, mere motion, mindre salt, mindre alkohol og rygestop være med til at forbedre blodtrykket og understøtte effekten af medicinen.
- Kontakt din læge, hvis du oplever generende bivirkninger.
Kilde: Bogen "Hvad er hjertesygdomme?"
Vær obs på, at medicin skifter navn
Apotekerne skal altid tilbyde dig det billigste alternativ til det lægemiddel, lægen har udskrevet til dig, medmindre lægen har skrevet noget andet på recepten. Du kan derfor opleve, at den medicin, du får udleveret på apoteket, ser anderledes ud end den, du plejer at få, eller at den har et andet navn.
På den måde sparer du og samfundet penge i forbindelse med din medicin.
Apoteket kan dog kun udlevere et andet lægemiddel, når indholdet af det virksomme stof er præcis det samme som i det lægemiddel, der er udskrevet til dig. Når det virksomme stof er det samme, betyder det, at virkningen af lægemidlerne er den samme.
Når apoteket tilbyder dig et billigere alternativ, kan du vælge at takke nej. Du bestemmer selv, om du vil have den dyrere eller billigere udgave af medicinen.
Skriv altid både indholdsstof og dosis ned, så du kan huske, hvilken medicin du tager.
Kilde: Livet med hjertesygdom, Hjerteforeningen
- Tag kun medicin, som er ordineret af lægen.
- Tag kun den aftalte medicin, som den er doseret af lægen.
- Tal altid med lægen, hvis du overvejer at standse en behandling eller er ved at løbe tør for tabletter.
- Kontakt straks lægen, hvis du får bivirkninger af medicinen.
- Tabletter opløses hurtigere, når de skylles ned med et stort glas vand.
- Nogle tabletter må ikke knuses eller deles.
- Nogle tabletter må ikke pakkes ud af emballagen – og fx lægges i doseringsæsker – før de skal bruges. Spørg altid apotekspersonalet, lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.
Kilde: Livet med hjertesygdom, Hjerteforeningen.
Artikler om hjertemedicin
Vi følger løbende med i forskning, anbefalinger og nye opdateringer om medicin. Læs vores artikler om medicin herunder.
Ved du, hvad der gør dit hjerte sundt?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.