Er du også
tæt på en
hjertesyg?

Du behøver ikke stå med bekymringerne alene.
Her finder du historier fra andre pårørende,
podcasts, film, gode råd og viden, der
kan hjælpe dig til mere tryghed,
overskud og flere gode leveår sammen.



HF_Paaroerende_Hjemmeside_Ikon01_709x709px

1 ud af 5 savner nogen, der forstår deres situation. Få andres historier her

HF_Paaroerende_Hjemmeside_Ikon02_709x709px

1 ud af 3 føler sig overset af systemet – vi deler viden og inspiration med dig

HF_Paaroerende_Hjemmeside_Ikon03_709x709px

Mere end hver anden pårørende trives dårligt. Her får du støtte og erfaringer

At være tæt på et menneske med hjertesygdom kan vække mange tanker og følelser. Derfor er det vigtigt også at have plads til dig selv og det, du står i.

Vi har samlet podcasts, film og personlige historier fra andre pårørende til dig – se og lyt, når de som pårørende deler deres tanker og råd fra hverdagen.

Hvordan er det egentlig at være pårørende? 

I vores podcasts og film møder du mennesker, der åbent fortæller om bl.a. bekymringer, kærlighed og følelsen af stort ansvar.

Se film

Få Sanne og Frederiks historier om at være tæt på en hjertesyg i to film, du kan se herunder.

- Man kan ikke tale for meget om det
55-årige Sanne Haugaard er pårørende til sin mand Asger, som en dag blev ramt af en blodprop i hjertet. Hendes historie viser, hvordan uroen kan blive hængende længe efter – og hvordan livet som pårørende også forandrer sig.
Få Sannes historie
Efter hjertestoppet måtte Frederik og Helle finde hinanden på ny
Da Helle faldt om med hjertestop under morgentræningen, blev hendes liv vendt på hovedet. Men det gjorde 46-årige Frederiks også. Som pårørende stod han pludselig i en ny virkelighed.
Få Frederiks historie

Lyt til podcast

I vores nye podcast “Hjertekald” til og om pårørende kan du lytte til fire danskeres historie om at være tæt på en hjertesyg,

Vi har tid til at sætte dig i centrum

Hvor kan jeg gå hen med mine bekymringer og tanker?`

Du kan ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

Vi er klar til at sætte dig, dine følelser og din rolle som pårørende i centrum for en varm og rådgivende samtale, hvor du får konkret viden og vejledning med.

Ring op til Hjertelinjen
Callcenter

Som pårørende bruger du ofte mange kræfter på at støtte den, du holder af. Derfor er det også vigtigt, du har omsorg for dig selv undervejs.

Her på siden finder du ærlige fortællinger, viden og gode råd fra andre pårørende – eksempelvis Dortes historie.

Dorte var ny i rollen som pårørende

"Min hjerne var på overarbejde, og jeg havde tankemylder. Og så savnede jeg jo min mand derhjemme"

Læs Dortes historie
Portræt af Dorte Strunge
3 gode råd til dig som pårørende
  1. Pas på dig selv. Tag pauser og
    gør det, der giver dig energi.
  2. Tal om det. Del dine bekymringer
    – også de svære.
  3. Støt, men overtag ikke.
    Hjælp uden at overbeskytte

1 ud af 5 pårørende oplever, at omgivelserne har svært ved at sætte sig ind i deres situation. Vi har tid til dig på Hjertelinjen. Ring 70 25 00 00 i dag

Del tanker og følelser

Det er vigtigt, at du har nogen at tale med. Det kan være om dine bekymringer, og hvordan du bedst støtter den hjertesyge. Eller hvordan du balancerer din rolle som pårørende med dine øvrige forpligtelser – som arbejde, studie eller familie. Du kan også have behov for at tale om helt andre ting end hjertesygdommen.

God kommunikation og et godt samarbejde mellem den hjertesyge og dig som pårørende er væsentligt for jeres trivsel.

Nogle pårørende vælger at holde deres bekymringer for sig selv for at skåne den hjertesyge. Men ofte kan det gavne jer begge at dele tanker og følelser om sygdomsforløbet. Også det, der er svært, fx frygt for at sygdommen forværres.

Vær åben om, hvordan du har det. Det kan mindske følelsen af ensomhed hos jer begge og gøre det nemmere for den hjertesyge at dele sine tanker med dig.

Du kan også opleve, at sygdommen forandrer jeres liv. Er du partner, kan det være en god idé at tale om jeres fælles mål, ønsker og håb for fremtiden. Det kan gøre det lettere at støtte hinanden og arbejde sammen om det, I gerne vil.

Overdrag ansvaret

Mange pårørende påtager sig en stor del af ansvaret for den hjertesyge under sygdomsforløbet. Det kan være positivt, hvis den hjertesyge samtidig føler sig støttet i at mestre livet med sygdommen.

Omvendt kan bekymringer og frygt for forværring af sygdommen blive så omfattende, at nogle pårørende overtager for meget i hverdagen. Det kan føre til begrænset selvstændighed og få den hjertesyge til at føle sig overvåget og overbeskyttet og give en følelse af tab af identitet og mindreværd.

Det er vigtigt, at den hjertesyge gradvist får plads og støtte til selv at tage ansvar for sin sygdom og medicin.

Som nærmeste pårørende kan du støtte processen ved ikke at overbeskytte. Fx ved at I laver aftaler om at være adskilt i længere og længere perioder eller trinvist at overlade ansvaret for hjertemedicinen til den syge.

Det kan også være en god idé at deltage i samtaler med sundhedspersonale, når det er muligt. Det gør det lettere at være en god støtteperson.

Gør op med dårlig søvn

Nogle samboende partnere til en hjertesyg oplever, at det er svært at sove om natten. De er bange for at sove så tungt, at de ikke opdager, hvis den hjertesyge får det dårligt. Det kan være nødvendigt at få hjælp til at bryde det mønster. Tal med din egen læge om dine bekymringer og få vejledning i, hvad der reelt er grund til at være opmærksom på om natten.

Vi har samlet vores bedste råd og viden til dig

Få rådgivning, støtte og viden, der hjælper dig videre. Find det, der passer til dig – og i dit tempo.