Når psykolog Maja Sofie Humle tager telefonen på Hjertelinjen, får hun tit en person i røret, der oven på hjertesygdom oplever et væld af bekymringer. Det er en naturlig reaktion oven på en belastning.
Men når bekymringerne tager over, bør man reagere. Tankemylder er en negativ tankespiral, der ikke har en naturlig slutning. Mange har en idé om, at tanker har en ende, og at man når frem til en konklusion ved at blive ved med at tænke. Men der sker i stedet det modsatte: De avler nye bekymringer. Når vi er mentalt belastede i en længere periode, bliver vores filter til at styre tanker mere slidt. Derfor er det nemmere for bekymringstanker at komme til din bevidsthed, fortæller Hjerteforeningens psykolog. ”Du skal selv stoppe spiralen. Den stopper ikke af sig selv, du skal tage styringen over det. Slip tanken om, at bekymringer er ’positive’, fordi man er bedre forberedt på det ukendte,” siger Maja Sofie Humle.
Falsk kontrol
Der er to slags personer, Maja taler med om bekymringer og tankemylder: den hjertesyge og den pårørende. Det er forskellige træk ved de to typer samtaler, og det er derfor forskellige typer bekymringer, de bærer. ”Den syge ringer ofte med angst og bekymringer for sygdommen. ’Er jeg så rask, som lægen siger? Kan jeg blive ramt igen? Kan jeg genoptage mit liv og presse kroppen en smule mere?’,” fortæller hun.
Når de pårørende til en hjertesyg ringer, er der noget andet på spil. De står på sidelinjen og har en øget opmærksomhed på deres nære. ”De pårørende kan ikke mærke sygdommen på egen krop. Derfor får de et øget behov for kontrol og for at observere den anden. Det kan på sigt være uhensigtsmæssigt, fordi det er en måde at blive i angsten på. Det er en ’falsk kontrol’,” siger Maja Sofie Humle.
Fælles for de to typer tankemylder er, at de er naturlige – og de kan udvikle sig til at blive angstprægede. Det er her, Maja Sofie Humle kan hjælpe med at få styr på tankerne ved at distrahere dig selv. Distraktion handler om at aktivere sanserne og flytte fokus. ”Mange tror fejlagtigt, at vi kan tænke på mange ting på én gang. Men vi kan kun have en ting i bevidstheden ad gangen. Man kan faktisk med lidt øvelse godt skifte fokus fra bekymringerne og opøve en evne til at lade tankerne passere,” siger hun.
"Slip tanken om, at bekymringer er positive, fordi man er bedre forberedt på det ukendte"
Angst frem for sygdom
Majas råd til den hjertesyge handler om at lære at kende forskel på, hvad der er sygdom, og hvad der er angst for sygdom. ”Mange har efter sygdom et hyperfokus på sin krop og på symptomer. Hvis man har haft atrieflimren, er det svært at skelne, om man har hjertebanken pga. arytmi, eller om det er angst. Mit råd er, at de skal prøve forskellige distraktionsteknikker for at se, om de virker. Hvis de kan afhjælpe symptomerne, så er det nok angst frem for sygdom. Og det kan være første skridt på vejen til at afhjælpe tankemylder,” siger hun.
Majas råd til den hjertesyge handler om at lære at kende forskel på, hvad der er sygdom, og hvad der er angst for sygdom. ”Mange har efter sygdom et hyperfokus på sin krop og på symptomer. Hvis man har haft atrieflimren, er det svært at skelne, om man har hjertebanken pga. arytmi, eller om det er angst. Mit råd er, at de skal prøve forskellige distraktionsteknikker for at se, om de virker. Hvis de kan afhjælpe symptomerne, så er det nok angst frem for sygdom. Og det kan være første skridt på vejen til at afhjælpe tankemylder,” siger hun.
Hos den pårørende med tankemylder handler bekymringerne ofte om kontrol og et behov for at vide, hvordan ens kære har det. ”Her udfordrer jeg den pårørende til at skubbe lidt til behovet: Kan du fx vente en halv time med at ringe op, i forhold til hvad du plejer? Der sker ikke noget ved at slippe kontrollen lidt,” slutter Maja Sofie Humle.
