Forside > > Forskning > Fakta om hjerte-kar-sygdom i Danmark

Fakta om hjerte-kar-sygdom i Danmark

Få de vigtigste nøgletal om hjerteområdet her på siden.

Nøgletal

  • Omkring 670.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom.
  • Hvert år rammes ca. 65.745 danskere af en hjerte-kar-sygdom.
  • Mere end halvdelen af os over 55 år rammes af en hjerte-kar-sygdom.
  • Antallet af dødsfald, som skyldes hjerte-kar-sygdom, er halveret siden 1995.
  • Hver femte dansker dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er ca. 12.000 danskere i løbet af et år.
  • Danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, har to til tre gange så høj risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom sammenlignet med deres jævnaldrende med en lang videregående uddannelse. Forskellen er størst for kvinder.
  • Det estimeres, at ca. 500 børn årligt bliver født med en medfødt hjertefejl. Nogle medfødte hjertefejl opdages først efter fødslen. I 2018 blev knap 1.500 personer således diagnosticeret med en medfødt hjertefejl.
  • I 2018 havde 41.000 personer en medfødt hjertefejl, heraf var 24.700 voksne over 18 år. Medfødt hjertesygdom hos voksne kaldes også for GUCH (Grown-Up Congenital Heart disease).

Antal hjerte-kar-patienter

  • Omkring 670.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom (1).
  • Dette svarer til en stigning på 31 procent siden 2004 (1).
  • Hvert år rammes ca. 65.745 danskere af hjerte-kar-sygdom (1).
  • I en kommune med 50.000 indbyggere er der ca. 5.600 borgere med hjerte-kar-sygdom (1,2).
  • Over halvdelen af os over 55 år rammes af en hjerte-kar-sygdom (3).
  • Lidt over hver tredje (36,5 %) over 65 år har en hjerte-kar-sygdom (1,2).
  • En person mellem 50 og 65 år har 2,5 gange større risiko for at udvikle åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom) i forhold til en person mellem 30 og 49 år (4).
  • Omtrent 162.000 danskere lider af åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom), som er den mest udbredte hjertesygdom. 57.783 af dem har haft en akut blodprop i hjertet (1).

Antal danskere med udvalgte hjerte-kar-sygdomme og antal nye tilfælde om året (2022) (1)

SygdomAntal med sygdommenAntal nye tilfælde om året

 Åreforsnævring i hjertet

 

 heraf akut blodprop i hjertet

162.247

 

57.783

12.230

 

5.543

Atrieflimren
(Forkammerflimren)
170.86521.828
Hjertesvigt78.18111.874
Hjerteklapsygdom68.5788.850

Alle hjerte-kar-sygdomme

 

669.60365.745

Udvikling i antal nye tilfælde af og antal der lever med hjerte-kar-sygdom 2004-2022 (1)

 

Antal dødsfald

  • Hver femte dansker dør af en hjerte-kar-sygdom (5).
  • Hjerte-kar-sygdom er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark (5).
 
 De fire største dødsårsager i Danmark. Andel i procent af alle dødsfald (5).
 
  • Ca. 12.000 danskere dør af hjerte-kar-sygdom i løbet af et år (5).
  • Åreforsnævring i hjertet var den hjerte-kar-sygdom, som flest danskere døde af i 2021 [6] 
  • Antallet af dødsfald, som skyldes hjerte-kar-sygdom, er halveret siden 1995 [7,8] 
  • Det store fald i dødeligheden af hjertesygdom har flere årsager [9]:

-En af de primære grunde til faldet er en forebyggelsesindsats, som har ført til bl.a. mindre rygning, lavere blodtryk og lavere kolesteroltal i befolkningen.  

– En anden afgørende årsag er en generel bedre behandling bl.a. forbedret behandling af hjertesvigt og blodprop i hjertet.  

 

Antal døde af udvalgte hjerte-kar-sygdomme for 2021 (1).

 

Sygdom

Antal døde

 Åreforsnævring i hjertet

heraf akut blodprop i hjertet

2.536

838

Apopleksi

(karsygdomme i hjernen)

2.890

Behandling af hjerte-kar-patienter på hospital

  • Knap 75.000 danskere indlægges på hospital hvert år for hjerte-kar-sygdom. I løbet af et år bliver det til omtrent 96.000 indlæggelser (1).
  • Omtrent 18 procent af hjerte-kar-patienterne genindlægges inden for 30 dage, efter at de har været indlagt for hjerte-kar-sygdom (1).
  • Ca. 191.400 danskere er hvert år til en eller flere ambulante konsultationer for hjerte-kar-sygdom på hospitalet (10).

Hjerte-kar-sygdom koster

  • De samlede medicinomkostninger for hjerte-kar-sygdom var 1,81 mia. kr. i 2017 (10).
  • De samlede omkostninger ved sygehusindlæggelser for alle hjerte-kar-sygdomme var næsten 5,3 mia. kr. i 2017 (9).
  • Hvert år koster åreforsnævring i hjertet 1,84 mia. kr. på grund af tabt produktion, dvs. på grund af fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død (4).
  • Hvert år koster åreforsnævring i hjertet 3,66 mia. kr. i behandling, pleje og medicin (4).
  • Personer med åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom) har årligt 1.031.000 flere besøg hos alment praktiserende læger end personer uden åreforsnævring i hjertet.(4) Det svarer til 2,2 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.

Kønsforskelle

  • Kvinder rammes generelt af hjerte-kar-sygdom 7-10 år senere end mænd (11). Det skyldes formentlig, at de kvindelige kønshormoner har en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdom hos kvinder, indtil de kommer i overgangsalderen, og at yngre mænd lever mere usundt med flere risikofaktorer end yngre kvinder (12).
  • Risikoen for at udvikle en hjerte-kar-sygdom i løbet af livet er 69 % hos mænd og 57 % hos kvinder (13).
  • Lidt færre kvinder end mænd dør af hjerte-kar-sygdom (1).
    – 4.897 kvinder døde af en hjerte-kar-sygdom i 2021.
    – 5.119 mænd døde af en hjerte-kar-sygdom i 2021.

Ulighed i sundhed

  • Danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, har væsentlig højere risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom, end personer med en lang videregående uddannelse (1).
  • Omkring 62 % flere kvinder, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, rammes af hjerte-kar-sygdom (nye tilfælde), sammenlignet med kvinder med lang videregående uddannelse. Blandt mænd, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, er der 42 % flere nye tilfælde af hjerte-kar-sygdom sammenlignet med mænd med lang videregående uddannelse (1).
  • Mænd med grundskoleuddannelse har over dobbelt så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme, som deres jævnaldrende med lang videregående uddannelse. For kvinder er risikoen mere end tre gange så høj (1).
  • Blandt 100.000 danskere med grundskole, som højeste uddannelsesniveau, lever 11.181 mænd og 8.499 kvinder med en hjerte-kar-sygdom (1).
  • Ser man på danskere med lang videregående uddannelse, lever 8.771 mænd og 6.361 kvinder med en hjerte-kar-sygdom ud af 100.000. Det betyder, at risikoen for et liv med hjerte-kar-sygdom er 27 % højere for mænd og 34 % højere for kvinder med grundskoleuddannelse (1).
  • Risikoen for blodprop i hjertet er 60 % højere for mænd og 80 % højere for kvinder blandt dem, hvis højest opnåede uddannelse er grundskoleniveau, sammenlignet med mænd og kvinder, der har en lang videregående uddannelse (1).

Hjertestop

  • Hvert år rammes ca. 5000 danskere af hjertestop uden for hospital – det svarer til ca. 14 hver dag (13).
  • Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag ca. 14 % (13).
  • I 76 % af tilfældene med hjertestop udenfor hospital giver tilstedeværende personer hjertelungeredning før der ankommer professionel hjælp (13).
  • I dag stødes 11 % af personer med hjertestop før ambulancen ankommer – i 2001 var der 1,4 % (14,15).
  • Uden genoplivning før ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 25. Med hjerte-lunge-redning før ambulancen ankommer overlever 1 ud af 7. Med hjerte-lunge-redning og stød fra en hjertestarter, før ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 3 (14).
  • Hurtig reaktion er afgørende. Ifølge det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 50-70 %, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter inden for 3-5 minutter (16).
  • Siden 2002 har der været en firedobling i antallet af patienter, som modtog hjertelungeredning inden ankomst af ambulance. I samme periode er der sket en firedobling i andelen af personer, der overlever 30 dage efter et hjertestop (14).

Hjertebørn

  • Omkring 0,8 % af de levendefødte børn har en medfødt hjertefejl, hvilket svarer til ca. 500 børn årligt (17,18).
  • Nogle medfødte hjertefejl opdages først efter fødslen. I 2018 blev i alt 1.463 personer således diagnosticeret med en medfødt hjertefejl (19). For 9 ud af 10 er der tale om en simpel eller moderat medfødt hjertefejl (19).
  • Medfødte hjertesygdomme er den hyppigst forekommende større fødselsdefekt og udgør ca. en tredjedel af alle fødselsdefekter (17).
  • Flere børn med medfødt hjertesygdom overlever i dag end tidligere. I perioden 1977-1989 var 80 % af de børn, som blev opereret for medfødt hjertesygdom, i live 10 år efter operationen. I perioden 2003-2015 var andelen i live steget til 93 % (20).
  • Hvert år foretages omkring 400 operationer af børn med medfødt hjertesygdom (19).
  • I 2018 har 41.000 personer en medfødt hjertefejl, heraf er 24.700 voksne over 18 år, mens 16.400 er børn og unge (19). Medfødt hjertesygdom hos voksne kaldes også for GUCH (Grown-Up Congenital Heart disease).
  • Antallet af personer med en medfødt hjertefejl er tæt ved fordoblet siden 2004 (19).

Forhøjet blodtryk

  • Forhøjet blodtryk er en af hovedårsagerne til hjerte-kar- og nyresygdom på globalt plan (21).
  • Forhøjet blodtryk er sammen med rygning og alkohol de tre største risikofaktorer for sygdom generelt (22).
  • Omkring 1.500.000 danskere i alderen 30-79 år lider af forhøjet blodtryk (23).
  • Omkring 30 % af personer med forhøjet blodtryk er ikke klar over, at de har det. Kun få personer har symptomer på forhøjet blodtryk, hvorfor det ofte opdages tilfældigt (24).
  • Lidt over halvdelen af de danskerne, som lider af forhøjet blodtryk, er diagnosticeret. Omkring halvdelen af de diagnosticerede er i behandling og kun halvdelen heraf får behandlet blodtrykket ned på det anbefalede niveau (23).
  • Risikoen for forhøjet blodtryk stiger betydeligt med alder og overvægt (25).
  • Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 135/85 mmHg. Hvis man har en høj risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, eller hvis man allerede har en hjerte-kar-sygdom, diabetes eller nyresygdom, skal blodtrykket være under 130/80 mmHg (26).

 

Forhøjet kolesterol

  • Godt 2 millioner danskere mellem 20-70 år har et højt kolesteroltal (LDL-kolesterol over 3 mmol/l) og har potentielt øget risiko for hjerte-kar-sygdom (27).
  • Personer med LDL-kolesterol over 3 mmol/l har en 70 % øget risiko for blodprop i hjertet sammenlignet med personer, der har LDL-kolesterol under 3 mmol/l (27).
  • Hvorvidt en person bør have kolesterolsænkende medicin, kræver en vurdering af personens samlede risiko for hjerte-kar-sygdom. Den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom bliver beregnet ud fra personens køn, alder, rygeadfærd, og om personen har forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk. I vurderingen indgår også, om personen har en hjerte-kar-sygdom, og om personen har diabetes (28).
  • Generelt har ældre et højere kolesteroltal end yngre (29).
  • 230.000 danskere mellem 20-100 år har LDL-kolesterol over 5 mmol/l og bør undersøges for arveligt forhøjet kolesterol (27).

Arveligt forhøjet kolesterol

  • Arveligt forhøjet kolesterol, også kaldet familiær hyperkolesterolæmi, er en kendt genetisk årsag til tidlig åreforsnævringssygdom. Det har været estimeret, at 1 ud af 200 lider af arveligt forhøjet kolesterol, hvilket svarer til 29.000 personer i Danmark (30,31).
  • Kun få af de 29.000 personer er korrekt diagnosticeret, og kun ca. halvdelen af dem er i behandling med kolesterolsænkende medicin (30,31).
  • Personer, med arveligt forhøjet kolesterol, er generelt i høj risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom. Risikoen for åreforsnævringssygdom i hjertet er 13 gange forhøjet i forhold til den generelle befolkning. Med medicinsk behandling kan risikoen sænkes markant (31,32).

Rygning

  • 12 % af danskerne ryger dagligt (10,5 % af kvinderne, 12,9 % af mændene) (33). Blandt de 16-24-årige er andelen 4,7 % af kvinderne og 6,4 % af mændene (33).
  • Andelen, der ryger dagligt, er størst i aldersgrupperne 55-64 år og 65-74 år blandt mænd og i aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år blandt kvinder (33).
  • Der er i alt 4,6 % blandt den voksne befolkning, som storryger (ryger 15 eller flere cigaretter om dagen). Andelen er større blandt mænd (6,0 %) end blandt kvinder (3,3 %) (33).
  • Blandt danskere, hvis højest opnåede uddannelse, er på grundskoleniveau ryger 19,7 % dagligt, mens det tilsvarende kun er 4 % danskere med en lang videregående uddannelse, som ryger dagligt (33).
  • I 2023 brugte 35,9 % af unge mellem 15 og 29 år et tobaks- eller nikotinprodukt (34).
  • Blandt rygere og eksrygere er der knap 16.000 årlige dødsfald mere end forventet, hvis ingen røg eller havde røget (35).
  • Rygning er årligt skyld i 440 nye tilfælde af hjerteklapsygdom, 1.400 nye tilfælde af hjertesvigt, 3.000 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, 1.700 nye tilfælde af forkammerflimren og 2.700 nye tilfælde af karsygdomme i hjernen (36).
  • 9.756 rygere fik i 2023 hjælp til rygestop efter den danske guldstandard (37).

Overvægt

  • I Danmark er over halvdelen (52,9 %) af den voksne befolkning moderat (Body Mass Index (BMI) mellem 25 og 30) eller svært overvægtige (BMI på eller over 30). Omkring hver femte (18,7 %) har svær overvægt (33).
  • I alt har 58,5 % mænd og 47,6 % kvinder moderat eller svær overvægt (33).
  • Forekomsten af overvægt og svær overvægt er i aldersgrupperne 6-8 år, 9-13 år samt 14-16 år henholdsvis 12 %, 18 % og 19 % (38). 70 % af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne (39).
  • Der er stor social ulighed i overvægt og forekomsten er størst blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst. Blandt personer, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau er 28,5 % svært overvægtige mod 10,9 % blandt personer med en lang videregående uddannelse (33).
  • Børn og unge af forældre i den laveste socialgruppe har 3-4 gange så høj forekomst af overvægt og svær overvægt som børn og unge af forældre i den højeste socialgruppe (40).
  • Svær overvægt (BMI på eller over 30) øger risikoen for hjerte-kar-sygdom (41).
  • Et ud af fem tilfælde af iskæmisk hjertesygdom kan tilskrives overvægt (41).
  • Overvægtige (BMI over 25) har 30 % forøget risiko for hjertesvigt sammenlignet med normalvægtige (BMI mellem 18,5 og 25) (41).
  • Personer med meget svær overvægt (BMI mellem 35 og 40) har ca. dobbelt så stor dødelighed som normalvægtige (BMI mellem 18,5 og 25). Overdødeligheden skyldes helt overvejende hjerte-kar-sygdom (42, 43).

Kost

  • Hjerteforenings anbefalinger til en hjertesund kost følger De officielle Kostråd i Danmark, som senest blev revideret i 2021 (44), og er baseret på de nordiske næringsstofanbefalinger (44). Ved at følge de syv kostråd vil kroppens behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer blive dækket, ligesom det vil gøre det nemmere at holde en sund vægt og nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Kostrådene gælder ikke for børn under to år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, som stiller særlige krav til kosten.
  • De officielle Kostråd er (44):
    • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
    • Spis fere grøntsager og frugter
    • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
    • Spis mad med fuldkorn
    • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
    • Spis mindre af det søde, salte og fede
    • Sluk tørsten i vand
    • Sluk tørsten i vand
  • I alt har 21,9 % mænd og 15,6 % kvinder, hvad der svarer til et usundt kostmønster, dvs. et lavt indtag af frugt, grønt, fisk og et højt indtag af mættet fedt i kosten. Det gælder især danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau (30,5 %) (33).
  • De sidste 11 år er andelen af danskere med et usundt kostmønster gået fra ca. 13 % til ca. 18 %, og den sociale ulighed er stadigvæk markant. Blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau er det næsten 40 % (33).
  • Det er kun hver 10. dansker, der spiser de anbefalede mængder af fisk og grønt (33).
  • Mindre end en tredjedel af de 4-18-årige følger de officielle kostråd for hhv. fuldkorn samt frugt og grønt, og kun én ud af tyve efterlever kostrådet om fisk. De unge på 13-17 år spiser mere usundt end de yngre grupper (39,46,47).
  • Børn og unge af forældre med kort uddannelse har en dårligere samlet kostkvalitet end børn og unge af forældre med længere uddannelse (39,46,47).
  • På tværs af socialgrupper er indtaget af søde sager og sukkerholdige drikkevarer op til seks gange så højt, som det tilrådes i en sund kost (48).
  • Maksimalt 5 % af de daglige kalorier bør komme fra slik, chokolade, kage, is, dessert og snackbarer mm (48).
  • Der er en overbevisende årsagssammenhæng mellem indtag af frugt, bær og grønt og en reduceret risiko for åreforsnævring i hjertet, slagtilfælde og forhøjet blodtryk. De positive effekter af frugt og grønt skyldes formodentligt et samspil mellem de forskellige indholdsstoffer (49). Det anbefales at spise 600 gram frugt og grønt om dagen (44). Et indtag af frugt og grønt helt op til 800 g dagligt har dog vist at være beskyttende mod hjerte-kar-sygdom (45).
  • Mange studier har vist en signifikant omvendt sammenhæng mellem indtag af fuldkorn (eller fuldkornsprodukter) og risiko for total hjerte-kar-sygdom, iskæmisk hjerte-kar-sygdom og slagtilfælde. Fuldkornsprodukter reducerer risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, især dokumenteret for effekten af havre på blodlipider og –lipoproteiner (50). Den officielle anbefaling er, at du dagligt bør spiser 75 gram fuldkorn (51). Studier har vist, at helt op til 90 gram om dagen har en gavnlig effekt på hjerte-kar-sygdom (45).
  • Der er en overbevisende årsagssammenhæng mellem indtag af langkædede omega-3 fedtsyrer i kosten og en reduceret risiko for død af åreforsnævring i hjertet. Fisk er hovedkilde til de langkædede omega-3 fedtsyrer (EPA, DHA) (49).
  • De officielle Kostråd i Danmark anbefaler, at man indtager 350 gram fisk om ugen. Heraf bør de 200 gram være fede fisk og er du hjerte-kar-patient bør 300 gram være fede fisk (52,53). Nyeste forskning viser en gavnlig effekt på hjertesygdom ved at spise helt op til 300-450 g fisk om ugen (45). Størstedelen af både mænd (82,2 %) og kvinder (83,7 %) lever ikke op til denne anbefaling (54).
  • Studier viser, at der ikke er nogen effekt af et dagligt tilskud af omega-3 fiskeolie fra kosttilskud i forhold til at forebygge hjerte-kar-sygdom hos raske og personer med høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme (55,56). Hjerteforeningen anbefaler at begrænse indtaget af mættede fedtsyrer, og at de mættede fedtsyrer maksimalt udgøre 10 % af det daglige energiindtag (49).
  • Nyere studier peger på, at gevinsten ved at reducere indtaget af mættet fedt i høj grad afhænger af, hvad der spises i stedet for. Udskiftning af mættet fedt med enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer eller u-raffinerede kulhydrater med højt fiberindhold nedsætter mængden af total- og LDL-kolesterol i blodet (57).
  • Der er en overbevisende årsagssammenhæng mellem udskiftning af mættede fedtsyrer med flerumættede fedtsyrer og nedsat risiko for at blive ramt af og for at dø af åreforsnævring i hjertet (57).
  • Det anbefales at indtage minimum 25 g/dag vegetabilsk olie (eller tilsvarende mængder fedtsyrer fra hele fødevarer) for at opnå et tilstrækkeligt indtag af ALA (minimum 1,3 g/dag pr. 10 MJ/dag), og begrænse forbruget af smør og tropiske olier til fordel for fedtstoffer og olier med højt indhold af umættede fedtsyrer (45).

Salt

  • I gennemsnit spiser danske mænd 9-11 gram salt dagligt og kvinder 7-8 gram (56). Anbefalingerne er 5-6 gram salt pr. dag (58,59).
  • Der er en sammenhæng mellem saltreduktion og fald i blodtryk på befolkningsniveau; jo større saltreduktion, jo større fald i blodtrykket (60,61).
  • Da saltreduktion nedsætter blodtrykket, forventes det, at saltreduktion nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom på befolkningsniveau (60).

Alkohol

  • Hvis du drikker alkohol, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne på 18 år og derover (62):
    • Højst drikker 10 genstande om ugen.
    • Højst drikker 4 genstande på samme dag.
  • Gennemsnitligt 15,9 % af den voksne befolkning overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag (10 genstande om ugen for både mænd og kvinder) (33).
  • Danske unge (15-16 år) ligger på en førsteplads over unge i en undersøgelse blandt 35 europæiske lande, både hvad angår, hvor ofte de drikker, og hvor mange der har været fulde inden for de sidste 30 dage (63).
  • For hjerte-kar-sygdomme, som iskæmisk hjertesygdom og blodprop i hjernen har et lille indtag af alkohol (1-3 genstande om dagen) i flere studier vist en nedsat risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, dog med kønsforskelle. Der er dog endnu ingen entydig evidens for, at det er alkoholen, er den direkte årsag til denne sammenhæng. Et større indtag af alkohol end 1-3 genstande om dagen – med variation ift. Den specifikke hjerte-kar-sygdom samt mellem kvinder og mænd – er forbundet med en øget risiko for alle hjerte-kar-sygdomme, således at risikoen for hjerte-kar-sygdom stiger med et stigende indtag (64).

Motion

  • 50,3 % af mænd og 58,9 % af kvinder over 16 år opfylder ikke WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet (33).
  • 26 % af de 11-15-årige lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst 60 minutter dagligt ved moderat til høj intensitet. Drenge er generelt mere fysisk aktive end piger (65).
  • I Danmark er der årligt 4.654 ekstra dødsfald blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet sammenlignet med personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, svarende til 9 % af alle dødsfald (35)
  • Enhver varighed og intensitet af fysisk aktivitet er associeret med lavere risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom (66). Der findes dermed ikke en nedre grænse for mængden af fysisk aktivitet, der medfører sundhedsmæssige fordele.
  • 2,5 times fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom med ca. 20 % (67).

Stress

  • I gennemsnit oplever 26,6 % af alle danske mænd og 36,3 % kvinder et højt niveau af stress. Blandt de 16-24-årige er andelen hhv. 26,4 % og 53,2 % (33).
  • Danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, har oftere et højt stressniveau (35,2 %) sammenlignet med danskere med lang videregående uddannelse (25,7 %) (33).
  • Stress i forbindelse med arbejdet øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 10-40 % (68).
  • Sammenhængen mellem stress og hjerte-kar-sygdomme skyldes sandsynligvis en kombination af fysiologiske, psykologiske og adfærdsmæssige mekanismer (69).

 

Ensomhed og sociale relationer

  • I alt udviser 9,6 % af danskerne over 16 år tegn på ensomhed (33).
  • Blandt de 16-24-årige er andelen med tegn på ensomhed 23,9 % hos kvinder og 14,0 % hos mænd (33).
  • Ensomhed er defineret som savn af nære relationer. Ensomme kæmper ofte med en lang række andre problemer, og ensomhed er mere udbredt blandt socialt udsatte sammenlignet med flertallet i befolkningen (70).
  • Mennesker med svær, langvarig sygdom og deres pårørende har 3-5 gange højere forekomst af ensomhed end gennemsnitsbefolkningen (71).
  • Svage sociale relationer øger risikoen for åreforsnævring i hjertet med 29 % og for apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) med 32 % (72).
  • Mennesker med gode sociale relationer har 50 % øget sandsynlighed for at leve længere, mens mennesker med svage sociale relationer har øget risiko for tidlig død (73).
  • Den beskyttende effekt af gode sociale relationer i forhold til tidlig død er sammenlignelig med effekten af rygestop (ved let rygning). Risikoen for tidlig død ved svage sociale relationer og social isolation overstiger risikoen ved mange veletablerede risikofaktorer fx overvægt og fysisk inaktivitet (73).

Referencer

(1) Hjerteforeningen. Hjertetal opdateret frem til 2022. 2024. https://hjerteforeningen.shinyapps.io/HjerteTal/?_inputs_&agCVD=%22national%22&bar=%22cvd%22&year=%222018%22&varCVD=%22v1%22&oCVD=%22d1%22 (accessed May 30, 2024).
(2) Danmarks Statistik. Befolkning og valg 2020. https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/.
(3) Leening MJG, Ferket BS, Steyerberg EW, Kavousi M, Deckers JW, Nieboer D, et al. Sex differences in lifetime risk and first manifestation of cardiovascular disease: prospective population based cohort study. BMJ 2014;349:1–13. https://doi.org/10.1136/bmj.g5992.
(4) Mairey I, Rosenkilde S, Klitgaard MB, Thygesen LC. Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen: 2022.
(5) Sundhedsdatastyrelsen. Dødsårsagsregistret 2022 2024. https://www.esundhed.dk/Emner/Hvad-doer-vi-af/Doedsaarsager (accessed February 2, 2024).
(6) Hjerteforeningen. HjerteTal.dk 2020. www.hjertetal.dk.
(7) Sundhedsdatastyrelsen. Dødsårsagsregistret 2019, Tal og analyse. 2020.
(8) Sundhedsdatastyrelsen. Dødsårsagsregistret 2021 2023. https://www.esundhed.dk/Emner/Hvad-doer-vi-af/Doedsaarsager.
(9) Joensen AM, Joergensen T, Lundbye-Christensen S, Johansen MB, Guzman-Castillo M, Bandosz P, et al. Explaining trends in coronary heart disease mortality in different socioeconomic groups in Denmark 1991-2007 using the IMPACTSEC model. PLoS One 2018. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0194793.
(10) Hjerteforeningen. Beregninger udført af Statens Institut for Folkesundhed for Hjerteforeningen. 2020.
(11) Jensen J. Gender differences in ischemic heart disease. Ugeskr Laeger 2007;169:2435–7.
(12) Anand SS, Islam S, Rosengren A, Franzosi MG, Steyn K, Yusufali AH, et al. Risk factors for myocardial infarction in women and men: Insights from the INTERHEART study. Eur Heart J 2008;29:932–40. https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehn018.
(13) Pana TA, Mamas MA, Wareham NJ, Khaw K-T, Dawson DK, Myint PK. Sex-specific lifetime risk of cardiovascular events: the European Prospective Investigation into Cancer-Norfolk prospective population cohort study. Eur J Prev Cardiol 2024;31:230–41. https://doi.org/10.1093/eurjpc/zwad283.
(14) Dansk Hjertestopregister. Dansk Hjertestopregister årsrapport for 2023. 2023.
(15) Dansk Hjertestopregister. Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra  Dansk Hjertestopregistrering 2001-2014. 2014.
(16) Semeraro F, Greif R, Böttiger BW, Burkart R, Cimpoesu D, Georgiou M, et al. European Resuscitation Council Guidelines 2021: Systems saving lives. Resuscitation 2021;161:80–97. https://doi.org/10.1016/j.resuscitation.2021.02.008.
(17) Van Der Linde D, Konings EEM, Slager M a., Witsenburg M, Helbing W a., Takkenberg JJM, et al. Birth prevalence of congenital heart disease worldwide: A systematic review and meta-analysis. J Am Coll Cardiol 2011;58:2241–7. https://doi.org/10.1016/j.jacc.2011.08.025.
(18) Liu Y, Chen S, Zuhlke L, Black GC, Choy M-K, Li N, et al. Global birth prevalence of congenital heart defects 1970-2017: updated systematic review and meta-analysis of 260 studies. Int J Epidemiol 2019;48:455–63. https://doi.org/10.1093/ije/dyz009.
(19) Hjerteforeningen. HjerteTal - Medfødt hjertefejl opdateret frem til 2018 n.d. https://hjerteforeningen.shinyapps.io/HjerteTal/?_inputs_&agCHD=%22totals%22&bar=%22chd%22&oCHD=%224%22&var_chd=%22count_n_incidence%22 (accessed May 1, 2024).
(20) Larsen SH, Olsen M, Emmertsen K, Hjortdal VE. Interventional Treatment of Patients With Congenital Heart Disease: Nationwide Danish Experience Over 39 Years. J Am Coll Cardiol 2017;69:2725–32. https://doi.org/10.1016/j.jacc.2017.03.587.
(21) Danaei G, Lu Y, Singh GM, Carnahan E, Stevens GA, Cowan MJ, et al. Cardiovascular disease, chronic kidney disease, and diabetes mortality burden of cardiometabolic risk factors from 1980 to 2010: A comparative risk assessment. Lancet Diabetes Endocrinol 2014;2:634–47. https://doi.org/10.1016/S2213-8587(14)70102-0.
(22) Lim SS, Vos T, Flaxman AD, Danaei G, Shibuya K, Adair-Rohani H, et al. A comparative risk assessment of burden of disease and injury attributable to 67 risk factors and risk factor clusters in 21 regions, 1990-2010: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2010. Lancet 2012;380:2224–60. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(12)61766-8.
(23) World Health Organization. Denmark hypertension profile 2023.
(24) Kronborg CN, Hallas J, Jacobsen IA. Prevalence, awareness, and control of arterial hypertension in Denmark. J Am Soc Hypertens 2009;3:19-24.e2. https://doi.org/10.1016/j.jash.2008.08.001.
(25) Kannel WB. The Relation of Adiposity to Blood Pressure and Development of Hypertension. Ann Intern Med 1967;67:48. https://doi.org/10.7326/0003-4819-67-1-48.
(26) Dansk Cardiologisk Selskab. Arteriel hypertension 2019. https://www.cardio.dk/hypertension.
(27) Varbo A, Freiberg JJ, Nordestgaard BG. Extreme Nonfasting Remnant Cholesterol vs Extreme LDL Cholesterol as Contributors to Cardiovascular Disease and All-Cause Mortality in 90000 Individuals from the General Population. Clin Chem 2015;61:533–43. https://doi.org/10.1373/clinchem.2014.234146.
(28) Dansk Cardiologisk Selskab. Dyslipidæmi. 2019.
(29) Garrison RJ, Wilson PW, Castelli WP, Feinleib M, Kannel WB, McNamara PM. Obesity and lipoprotein cholesterol in the Framingham offspring study. Metabolism 1980;29:1053–60. https://doi.org/10.1016/0026-0495(80)90216-4.
(30) Nordestgaard BG, Chapman MJ, Humphries SE, Ginsberg HN, Masana L, Descamps OS, et al. Familial hypercholesterolaemia is underdiagnosed and undertreated in the general population: guidance for clinicians to prevent coronary heart disease: consensus statement of the European Atherosclerosis Society. Eur Heart J 2013;34:3478--90a. https://doi.org/10.1093/eurheartj/eht273.
(31) Benn M, Watts GF, Tybjaerg-Hansen A, Nordestgaard BG. Familial Hypercholesterolemia in the Danish General Population: Prevalence, Coronary Artery Disease, and Cholesterol-Lowering Medication. J Clin Endocrinol Metab 2012;97:3956–64. https://doi.org/10.1210/jc.2012-1563.
(32) Versmissen J, Oosterveer DM, Yazdanpanah M, Defesche JC, Basart DCG, Liem AH, et al. Efficacy of statins in familial hypercholesterolaemia: A long term cohort study. BMJ (Online) 2009;338:223–6. https://doi.org/10.1111/j.1654-109X.2009.01073.x.
(33) Rosendahl HA, Sofie J, Møller R, Huber A, Davidsen JM, Ekholm O, et al. Danskernes sundhed 2023. 2024.
(34) Lund L, Jarlstrup N, Bast L. §RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte tendenser 2023, rapport 5. 2024.
(35) Stine Schramm MBMDHARJ og JT. Sygdomsbyrden i Danmark — risikofaktorer. København: 2022.
(36) Juel K. Hjertekarsygdomme - En vurdering af rygningens betydning for dødeligheden og nye tilfælde. 2019.
(37) Clinical Health Promotion Centre, WHO-CC, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. STOPbasens årsrapport. Aktiviteter afholdt i 2021 med opfølgning i 2022. 2022.
(38) Sundhedsdatastyrelsen. Den Nationale Børnedatabase - Målinger i skolen n.d. https://www.esundhed.dk/Registre/Den-nationale-boernedatabase/Maalinger-i-skolen (accessed March 11, 2020).
(39) Tetens I, Biltoft-Jensen A, Hermansen K, Mølgaard C, Nyvad B, Rasmussen M, et al. Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. København: 2018.
(40) Rasmussen M, Pedersen T, Due P, (Red). Skolebørnsundersøgelsen 2014. København: 2015.
(41) Møller SP, Sørensen IK, Christensen AI, Tolstrup JS. Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme Livsstil og psykosociale forhold, Statens Institut for Folkesundhed. 2017.
(42) World Health Organization. Obesity: preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation. World Health Organ Tech Rep Ser 2000;894:i–xii, 1–253.
(43) Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten 2007. 2007.
(44) Ministeriet for Fødevarer L og F. De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. Glostrup: 2020.
(45) Nordic Counsil of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2023. 2023. https://doi.org/10.6027/nord2023-003.
(46) Pedersen A, Pedersen AN, Christensen T. Danskernes kostvaner 2011-2013. Hovedresultater. 2015.
(47) Mathiessen J, Fagt S. Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013. 2017.
(48) Anja Pia Biltoft-Jensen, Karin Hess Ygil, Tue Christensen, Jeppe Matthiessen. Råderummet til tomme kalorier - og en ernæringsprofileringsmodel til at klassificere næringsfattige og energitætte fødevarer. n.d.
(49) Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH, Hermansen K, Uhre Jakobsen M, et al. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. 2013.
(50) DTU Fødevareinstituttet. Fuldkorn - Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. 2008.
(51) Fødevarestyrelsen. De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. Glostrup: 2021.
(52) Dietary supplementation with n-3 polyunsaturated fatty acids and vitamin E after myocardial infarction: results of the GISSI-Prevenzione trial. Gruppo Italiano per lo Studio della Sopravvivenza nell’Infarto miocardico. Lancet 1999;354:447–55.
(53) Bork CS, Lundbye-Christensen S, Venø SK, Lasota AN, Tjønneland A, Schmidt EB, et al. Intake of marine and plant-derived n-3 fatty acids and development of atherosclerotic cardiovascular disease in the Danish Diet, Cancer and Health cohort. Eur J Nutr 2023;62:1389–401. https://doi.org/10.1007/s00394-022-03081-w.
(54) Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2021. 2022.
(55) Aung T, Halsey J, Kromhout D, Gerstein HC, Marchioli R, Tavazzi L, et al. Associations of Omega-3 Fatty Acid Supplement Use With Cardiovascular Disease Risks: Meta-analysis of 10 Trials Involving 77917 Individuals. JAMA Cardiol 2018;3:225–34. https://doi.org/10.1001/jamacardio.2017.5205.
(56) Manson JE, Cook NR, Lee I-M, Christen W, Bassuk SS, Mora S, et al. Marine n-3 Fatty Acids and Prevention of Cardiovascular Disease and Cancer. N Engl J Med 2019;380:23–32. https://doi.org/10.1056/NEJMoa1811403.
(57) Mensink RP. Effects of saturated fatty acids on serum lipids and lipoproteins: a systematic review and regression analysis. 2016.
(58) Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2012 Integrating nutrition and physical activity. 2014.
(59) World Health Organization. Sodium intake for adults and children. 2012.
(60) Cappuccio FP, Beer M, Strazzullo P. Population dietary salt reduction and the risk of cardiovascular disease. A scientific statement from the European Salt Action Network. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2018;29:107–14. https://doi.org/10.1016/j.numecd.2018.11.010.
(61) Aliasgharzadeh S, Tabrizi JS, Nikniaz L, Ebrahimi-Mameghani M, Lotfi Yagin N. Effect of salt reduction interventions in lowering blood pressure: A comprehensive systematic review and meta-analysis of controlled clinical trials. PLoS One 2022;17:e0277929. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0277929.
(62) Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol 2022. https://sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Alkohol/Alkoholforebyggelse/Sundhedsstyrelsens-udmeldinger-om-alkohol.
(63) ESPAD. Results from the European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs. 2016.
(64) Tina Harmer Lassen, Maria Nivi Schmidt Petersen, Signe Skovgaard Hviid, Nicoline Jespersgaard, Peter Bjerregaard, Morten Klöcker Grønbæk, et al. Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser - en systematisk litteraturgennemgang af nyeste evidens. 2020.
(65) Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige - National monitorering med objektive målinger. 2019.
(66) World Health Organization. WHO guidelines on physical activity and sedentary behaviour. 2020.
(67) Wahid A, Manek N, Nichols M, Kelly P, Foster C, Webster P, et al. Quantifying the Association Between Physical Activity and Cardiovascular Disease and Diabetes: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Am Heart Assoc 2016;5. https://doi.org/10.1161/JAHA.115.002495.
(68) Kivimäki M, Kawachi I. Work Stress as a Risk Factor for Cardiovascular Disease. Curr Cardiol Rep 2015;17:630. https://doi.org/10.1007/s11886-015-0630-8.
(69) Naja Hulvej Rod. Stress and Health: Epidemiological evidence of consequenses and underlying mechanisms. Københavns Universitet, 2014.
(70) Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Fællesskabsmålingen 2022 – En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. København: 2022.
(71) Folkebevægelsen mod Ensomhed. Undersøgelse af ensomhed hos mennesker med sygdom, pårørende til menneske med sygdom samt mennesker, der har været udsat for en livsændrende begivenhed. 2017.
(72) Valtorta NK, Kanaan M, Gilbody S, Ronzi S HB. Loneliness and social isolation as risk factors for coronary heart disease and stroke: systematic review and meta-analysis of longitudinal observational studies. BMJ Heart 2016 2016:1009–16.
(73) Holt-Lundstad J, Smith TB, Layton JB. Social Relationships and Mortality Risk: A Meta-analytic Review. PLoS Med 2010;7.