Forside > Sundhed > Kostråd

Kostråd

Sund mad er ifølge forskningen vigtig for dit hjerte og modvirker forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk og udvikling af hjertesygdom. Få vores bedste kostråd her.

Mad er da bare mad

Nja, det er faktisk ikke rigtigt.

Sund mad er fællesskaber og gode oplevelser. Vi drømmer om at gøre sund mad nemt og lækkert for dig. På siden her får du masser af tips til hvordan.

Og husk, at når du eller din partner bliver ramt af hjertesygdom, er sund og lækker mad en naturlig måde at skabe tryghed og lægge de første sten til en sundere livsstil.

Vi har stor erfaring med at give gode råd baseret på den nyeste viden om kost og ernæring. Hjertelinjen deler ud af råd og vejledning på telefon 70 25 00 00, og du kan nemt skrive dig op til løbende at få tilsendt både opskrifter, artikler med nyeste viden og masser af tips til hjertesund mad i din inbox.

Dit hjerte vil takke dig, når du spiser sundt. Du gør din risikoen mindre for at udvikle eller forværre hjerte-kar-sygdom, og det samme sker der med din risiko for at få type- 2 diabetes, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for at tage på i vægt.

Forskning viser, at hvis du har for højt kolesteroltal, forhøjet blodtryk eller en hjerte-kar-sygdom, så spiller maden en stor rolle. Og på samme måde giver det rigtig god mening at spise og drikke hjertesundt for at nedsætte risikoen for at udvikle eller forværre hjerte-kar-sygdom.

 

Fem gode råd, du kan bruge i dag

Det behøver ikke være svært at spise hjertesundt. Vi giver dig her fem gode råd:

  1. Fedtstoffer er en vigtig del af en hjertesund kost. Drop det mættede fedt fra smør og smørblandinger, mælk, ost og kød
  2. Erstat med det umættede fedt fra planter, fisk, rapsolie, olivenolie, nødder, mandler, frø, kerner og avocado.
  3. Spis mere fuldkorn, fisk, frugt og grønt. Med vores råd bliver du klogere på fødevarer, og få styr på de fødevarer, der er gode og sunde for hjertet.
  4. Spis mindre salt, hold tilbage med sukker og spis madvarer med mindre fedt. Alt i alt gælder gode kostvaner om at finde en god balance.
  5. Lær at købe hjertesundt ind, og få den rigtige hjertesunde mad på tallerkenen og i maven. Det er en hurtig vej til mere hjertesunde vaner, både når du spiser ude og hjemme.

 

Velbekommen!

Ofte stillede spørgsmål 

Er kaffe sundt for hjertet?

Ja, 1-4 kopper filterkaffe eller pulverkaffe dagligt er hjertesundt. Den viden  kommer fra både de nordiske kostanbefalinger og fra amerikanske forskere, der har undersøgt effekten af kaffe på hjertet, og hvor 300.000 deltageres data er blevet analyseret.

 

Er alkohol godt for hjertet?

Et glas rødvin om dagen er ikke skadeligt for dit hjerte. Dog skal visse hjertepatienter passe på eller helt undgå at drikke alkohol Ved overdrevent indtag af alkohol har du  høj risiko for at øge dit blodtryk og skade dit hjerte.  Drik derfor alkohol af lyst og med måde – men ikke for din sundheds skyld.

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  • Er du 18 år eller over? Drik højest 10 genstande om ugen og højest 4 genstande på samme dag
  • Er du under 18 år? Lad være med at drikke alkohol
  • Er du mellem 18 og 25 år? Vær særlig opmærksom på anbefalingerne
  • Er du gravid, eller prøver du at blive det? Undgå alkohol
  • Ammer du? Vær forsigtig med at drikke alkohol

 

Ud over Sundhedsstyrelsens råd anbefaler vi følgende om alkohol og hjertet:

  • Drik ikke alkohol for at forebygge eller behandle en hjerte-kar-sygdom
  • Hold dig under de 10 genstande – særligt hvis du har forhøjet blodtryk
  • Når kolesteroltallet er højt anbefales det at alkoholindtaget holdes nede på maks. 1 genstand dagligt. Dette er gældende både for mænd og kvinder.
  • Hvis du har atrieflimren anbefales det at du maksimalt indtager 8 genstande om ugen og at du undgå større mængder på en gang

Er fiskeoliekapsler gode til hjertesygdom?

Nej, fiskeoliekapsler kan hverken forebygge eller behandle hjertesygdom.

Hvilken type fedt er hjertesundt?

Fedt fra fisk og planteriget fx planteolie, avokado og nødder.

Hvilke kulhydrater bør jeg spise?

Fuldkorn i form af grove kulhydrater anbefales i den hjertesunde kost. Fuldkorn sænker LDL-kolesterol og beskytter mod udvikling af hjertesygdom. Omvendt ses øget risiko for hjertesygdom ved højt indtag af en fiberfattig kost baseret på lyse, simple kulhydrater, såsom lyst brød, kiks, kager og hvide ris.

Anne fik bedre kolesteroltal på 12 uger
"Jeg vil gerne sige tusind tak for et fantastisk forløb. Det har været rart med de ugentlige hilsner med nye tiltag for at leve sundere. Jeg er godt i gang med alle de gode forslag, og mit kolesteroltal er allerede blevet bedre. Jeg også har fortalt andre om det 12 ugers forløb og jeres gode råd og mulighederne for et sundere liv. Endnu engang tak for hjælpen," siger Anna, der modtager vores kolesterolguide på mail (modelfoto)
Få kolesterolguide
Vi skaber viden om usund digital markedsføring
Børn og unge bliver i dag udsat for massiv markedsføring på internettet, hvor virksomheder i vid udstrækning reklamerer for usunde fødevarer. Hjerteforeningen undersøgte 2.600 opslag på sociale medier og fandt frem til, at 79 % indeholdt usunde fødevarer. Det vil vi lave om på! Når du støtter os, kæmper du med for sundere madvaner hos børn og unge.
Læs mere

Genveje

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)