Forside > Det skal du vide om kulhydrat
Hverdagen Mad Madguide

Det skal du vide om kulhydrat

Hvad er kulhydrater – og er kulhydrater det samme som kalorier? Vi snakker meget om kulhydrater, og det kan gøre det svært at finde vej, når gerne vil vide, hvordan du lever sundt. Fortvivl ej - du får her 11 spørgsmål og svar fra diætist Lotte Juul om kulhydrater

Fibermaxing, low carb og keto.

Nyheder om kulhydrater fylder en del i medierne – og ofte med budskaber, som stikker i hver sin retning.

For mens diæten ’fibermaxing’ anbefaler flere kulhydrater, så handler ’low carb’ og ’keto’ om at begrænse kulhydraterne til et minimum.

Så hvad er op og ned?

Vi stiller 11 spørgsmål til diætist Lotte Juul om kulhydrater. Og du får svarene herunder, fx om du skal have flere eller færre kulhydrater i din kost, og om kulhydrater egentlig er sunde eller usunde?

14-18 procent af danskernes kulhydrater kommer fra sukker, honning og sukkerrige produkter, og 8-11 procent kulhydrat kommer fra sukkersødede drikke ifølge "Danskernes Kostvaner" fra DTU, 2026.

1. Hvad er kulhydrat?

Kulhydrater får vi fra mad og er et næringsstof ligesom fedt og protein. Kulhydrater fås fra brød, korn, frugt og grønt er basis i en sund kost.

2. Er kulhydrat og kalorier det samme?

Kulhydrat er det næringsstof, som er lettest for kroppen at omsætte til energi. Kulhydrat er derfor en rigtig god kilde til brændstof for kroppens muskler, til kroppens funktioner og energi til motion.

Kulhydrat indeholder 4 kalorier per gram og bidrager til det samlede indtag af kalorier. Men til sammenligning med fedt, så indeholder kulhydrat kun halvt så mange kalorier per gram som fedt. 

madvarer_istock_984
protein_984

3. Er der forskel på kulhydrater?

Der findes forskellige slags kulhydrater.

Groft sagt kan kulhydraterne opdeles i to typer

  • de grove, fiberrige kulhydrater
  • de simple, sukkerholdige kulhydrater

De sunde, fiberrige kulhydrat får vi fra rugbrød, havregryn, fuldkornspasta, kartofler, bælgfrugter samt frugt og grøntsager. De skal være basis i vores hverdagsmad af. De grove kulhydrater giver god, stabil energi dagen igennem.

Omvendt vil de simple og sukkerholdige kulhydrater give en høj og hurtig stigning i blodsukkeret, men er kun kortvarig energi der snart dykker igen. De sukkerholdige kulhydrater kan hermed gøre dig træt, utilpas og lav på energi. Disse kulhydrater finder vi i kage, slik, is, sodavand, morgenmadsprodukter og franskbrød.

4. Skal jeg spise flere eller færre kulhydrater?

Du skal spise flere af de grove og fuldkornsrige kulhydrater, og mindre af de simple sukkerholdige kulhydrater.

De grove kulhydrater er basis i en sund kost og bidrager med vitaminer, mineraler og kostfibre og er kroppens vigtigste energikilde. Grove, fuldkornsrige kulhydrater mætter og gør det hermed nemmere at blive mæt på mindre mad.

Omvendt skal du skære ned på de simple, sukkerholdige kulhydrater fra slik, kage, lyst brød og sodavand. De kulhydrater har dårlig ernæringskvalitet og bliver derfor kaldt tomme kalorier. Spiser du mange simple kulhydrater kan det føre til vægtstigning på grund af kalorieoverskud. Det kan også tage pladsen fra de sunde madvarer, som holder dig sund.  

Maksimalt 10 procent af dine kalorier må komme fra sukker, slik og søde drikke. Så vælg kun lidt, men godt og ikke for tit. Dette for at holde din risiko for sygdom nede.

5. Er kulhydrater sunde eller usunde?

De fuldkornsrige kulhydrater fra fx rugbrød, havregryn, bælgfrugter, frugt og grønt er kendt som de sunde kulhydrater. De kulhydrater er rige på næringsstoffer og har derfor en forebyggende effekt på både hjertesygdom, diabetes, overvægt og kræft.

Et stort indtag af de simple og sukkerholdige kulhydrater fra fx slik og sodavand forbundet med større risiko for, at du tager på i vægt og flere livsstilssygdomme.

Så der findes både grove kulhydrater med forebyggende sundhedseffekt og simple kulhydrater forbundet med potentiel risiko for dårlig ernæringstilstand, vægtøgning og sygdom.

Bytteliste: Disse madvarer indeholder kulhydrat

Her får du en liste over, hvad du med fordel kan spise mere af og spis mindre af.

Spis mere

Spis mindre

Rugbrød, fuldkornsbrød, fuldkornsknækbrød

Franskbrød, rundstykker, kiks

Havregryn, fuldkornsmysli

Cornflakes, morgenmadsprodukter

Kartofler, fuldkornspasta, brune ris

Lys pasta og hvide ris og hvide nudler

Grøntsager, frugt og bær

Slik, chokolade, kage, småkager, is, dessert,

Bælgfrugter; kikærter, bønner, linser

Frugtyoghurt, kakaomælk, mælkesnitter

Frø, nødder og mandler

Sukker, honning

 

Sodavand og øvrige sukkerrige drikke

6. Hvor mange kulhydrater skal jeg have?

45-60 procent af dine kalorier skal komme fra kulhydrat.

Det betyder at fx en kvinde, som har brug for 2.000 kalorier dagligt, har behov for cirka 250 gram kulhydrat om dagen. Og det er selvfølgelig de sunde grove kulhydrater, der her er tale om.

Kulhydrater er kroppens bedste energikilde. Det betyder at kulhydrat er det næringsstof, som er lettest for kroppen at omsætte til energi. Hvis du træner ofte, så har du et højere energibehov. Det betyder flere kalorier og flere kulhydrater.

7. Hvad skal jeg spise?

Spis grove kulhydrater til alle dagens måltider. Du får herunder eksempler:

Morgenmad

Havregryn, ristet rugbrød eller en fuldkornsmysli, frugt, bær, nødder

Frokost

Rugbrød, salat med linser eller en fuldkornsbolle, gnave grønt

Aftensmad

Brune ris, fuldkornsnudler, fuldkornspasta, rodfrugter, stegte grøntsager, salat

Mellemmåltider

Fuldkornsknækbrød, frugt, snack grønt, mandler og nødder

Morgenmad_984x656
Wok med grøntsager og koriander

8. Hvad bruger kroppen kulhydrater til?

Kulhydrater er kroppen foretrukne energikilde og anvendes til musklernes arbejde. Kroppen har et lille depot af kulhydrat i leveren, som den kan frigive ved øget behov under motion eller om natten, hvor der er mange timer uden tilførsel af energi.

Kulhydraterne får blodsukkeret til at stige, hvilket er helt naturligt. Blodsukkeret stiger som led i processen af nedbrydning af kulhydrat og optagelse via tarmen. Kulhydraterne transporteres i blodet i form af blodsukker ud til alle kroppens muskelceller. Det er hormonet insulin, som får sukker flyttet fra blodbanen og ind i muskelcellerne, hvor det skal bruges til energi. På den måde falder blodsukkeret igen.

Kulhydraternes kostfibre har også til funktion at holde gang i vores fordøjelse. Kostfibre fra fx bælgfrugter og frugt er god næring til mikrobiomet i tarmen – og på den måde til en sund tarmflora. Kostfibrene fra korn og grøntsager er gode til at binde væske og få tarmen til at arbejde.    

9. Er det sundt med kosttrenden ”fibermaxing”?

”Fibermaxing” er en populær kosttrend, hvor det handler om at maksimere kostens indhold af fibre.

Denne trend er helt i tråd med de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen.

Det handler om at fylde kosten med et varieret udvalg af kostfibre fra sunde madvarer såsom grøntsager, frugt, bælgfrugter, havregryn, rugbrød og fuldkornspasta.

En sund madtrend.

Vi danskere har et alt for højt indtag af søde sager og sukkerrige drikke, så erstat de søde, simple kulhydrater fra mad og drikke med mere af det sunde. 

10. Er det sundt at følge ”lowcarb” eller ”ketodiæt” – og undgå kulhydrat?

Med hjertet som udgangspunkt så er ”ketodiæt” samt diæten ”low carb high fat” (LCHF) potentiel skadelige for hjertet.

Når der er meget fedt i diæterne, så gør det, at du måske kommer til at spise mere mættet  (det usunde) fedt, end der er sundt for dig – i stedet for at du spiser mindre af det.

Problemet med det er, at mættet fedt får LDL-kolesterol til at stige og gør risikoen større for åreforkalkning og blodprop.

Et andet problem er diæternes lave indhold af fuldkorn. Normalt vil de fuldkornsrige kulhydrater beskytte os mod livsstilssygdomme. Men når vi skærer kraftigt ned på kulhydrat, så begrænser det også, hvor meget fuldkorn du får indenbords. Det gør din risiko for sygdom større. Det er fx fuldkorn, som normalt binder og udskiller kolesterol fra kroppen og på den måde sænker LDL-kolesterol i blodet.

Det, der globalt betyder mest for, hvor mange der dør af hjertesygdom, er at vi spiser for lidt fuldkorn.

11. Hvad er Hjerteforeningens anbefaling af kulhydrat?

  • Spis gerne 500-800 gram frugt, grønt og bær dagligt
  • Spis gerne mindst 90 gram fuldkorn dagligt fra rugbrød, havregryn og fuldkornspasta
  • Spis gerne 100 gram opblødte bælgfrugter dagligt fx kikærter, bønner eller røde linser
  • Spis gerne 30 gram nødder og mandler dagligt