Tidligere udgivet i Hjerteliv 2022.
Dorte Strunges mand faldt om med hjertestop under en jagt for tre et halvt år siden. Han var væk i 37 minutter, før hans hjerte begyndte at slå igen takket være blandt andre sin søn og gode jagtkammerater.
Bagefter fulgte fem dage i koma, seks uger på Aarhus Universitetshospital og tre måneder på Hammel Neurocenter. Og pludselig var Dorte ikke længere bare hustru, mor og farmor. Hun var også pårørende til en hjertepatient.
-Som pårørende er ens liv forandret for altid efter et hjertestop. Du vil altid frygte, det kan ske igen. Den frygt bliver heldigvis mindre med tiden, men den er der stadig,
siger Dorte Strunge, pårørende
Dorte er langt fra den eneste bekymrede pårørende. Tal fra ”Livet med en hjertesygdom” udgivet af Hjerteforeningen, viser blandt andet, at knap halvdelen af de pårørende er bekymrede for, om hjertesygdommen forværres.
Derfor har Hjerteforeningen forskellige indsatser til pårørende – blandt andet en ny mulighed for at tale med en pårørendestøtte. De er selv pårørende til hjertesyge og kan sætte sig ind i de nye roller og opgaver, som pårørende får.
Pårørendestøtter lytter og stiller spørgsmål og fortæller også gerne, hvis du har spørgsmål. De forstår, hvad du går igennem.
Ville ikke gøre sine børn for bekymrede
Da Dortes mand faldt om, savnede hun muligheden for at tale med en ligesindet, som ikke var en del af familien.
– Jeg snakkede selvfølgelig med mine tre voksne sønner og nære familie, men jeg ville jo ikke gøre dem for bekymrede. Jeg havde brug for at tale med en neutral person, som jeg kunne sige hvad som helst til, fortæller hun.
Så når Dorte kørte hjem fra Aarhus Universitetshospital om aftenen, begyndte hun at ringe til sin mands gamle skolekammerat. De kendte ikke hinanden specielt godt i forvejen, men Dorte vidste, at skolekammeratens mand engang havde haft hjertestop.
– Vi talte samme sprog. Hun vidste, hvad det ville sige at leve i den der totale uvished i begyndelsen. Og i dag er hun en uundværlig veninde for os begge, siger Dorte.
Pårørende kan glemme sig selv
Den første tid efter hjertestoppet havde Dorte meget travlt. Hvordan får jeg fat i min mands chef? Hvilke aftaler har han i kalenderen? Hvad med forsikring? Og hvad med mit eget arbejde, forklarer Dorte, der også brugte lang tid på at køre frem og tilbage til Skejby hver dag. Samtidig havde hun svært ved at spise og sove.
– Min hjerne var på overarbejde, og jeg havde tankemylder. Og så savnede jeg jo min mand derhjemme, siger Dorte. Pårørende kan nemt komme til at glemme sig selv, og det tærer på en. En dag gik den ikke længere for Dorte.
– Jeg var deltidssygemeldt fra mit arbejde og havde en forstående og fleksibel arbejdsgiver. Men en dag sagde min chef: -Dorte, det virker som om, du er lidt væk. Og så kan jeg ikke huske mere. Jeg blev sygemeldt med stress. Jeg havde kørt for fuld skrue, men nu trængte jeg til ro, siger Dorte.
Pårørende skal huske at drage omsorg for sig selv. Det fortæller Tania Boriths Lund Pedersen, psykologfaglig konsulent i Hjerteforeningen.
– Hovedregel nummer et er, at pårørende skal passe på sig selv, før de kan passe på andre. Men det kræver, at du som pårørende anerkender dine egne behov, fortæller hun og fortsætter: – Mange vil ikke stjæle fokus fra den syge. De vælger at holde deres følelser inde i sig selv, men når problemerne ikke bliver håndteret, kan de nogle gange eskalere, siger Tania Boriths Lund Pedersen.
-Mange spurgte til, hvordan det gik
med min mand. Men kun få spurgte,
hvordan jeg havde det,
Fortæller Dorte Strunge, pårørende
Ingen spurgte, hvordan jeg havde det.
Kort efter hjertestoppet oprettede Dorte en Messenger-tråd, hvor hun gav daglige opdateringer til venner og familie. På den måde behøvede hun ikke at forholde sig til telefonopkald.
– Mange spurgte til, hvordan det gik med min mand. Men kun få spurgte, hvordan jeg havde det, siger Dorte.
Ifølge Tania Boriths Lund Pedersen har mange pårørende samme oplevelse. – Du kan godt føle dig alene. Men det kan være svært for andre at sætte sig ind i din situation, når de aldrig selv har prøvet noget lignende. Derfor er det en god idé at opsøge andre pårørende, fortæller Tania.
Du kan også kontakte Hjerteforeningens pårørendestøtter, hvis du har brug for at tale med en, der kender til at være pårørende til en hjertesyg. Ringer du til dem, er Dorte en af de frivillige, du kan møde i telefonen.
– Det er guld værd at snakke med en anden pårørende. Du finder ud af, at dine bekymringer og reaktioner er helt almindelige, og når du ved det, kan du nemmere håndtere dem, slutter Dorte.
- Tal med andre pårørende Din omgangskreds kan have svært ved at forstå, hvordan du præcis har det. Derfor kan du have stor glæde af at tale med ligesindede.
- Angsten må ikke styre dit liv Det er helt almindeligt, at du i en periode er meget bekymret. Men angsten må ikke styre dit liv. Gør den det, kan det være en god idé at få professionel hjælp af en psykolog.
- Få svar af lægerne Nogle hjertesyge forsøger at skåne deres pårørende ved ikke at invitere dem med til lægen. Men mange pårørende har brug for at vide besked, så de ikke danner deres egne katastrofetanker. Bed derfor om at komme med til lægen.
- Kontakt en pårørendevejleder Undersøg om din kommune har en pårørendevejleder, der kan hjælpe dig. En pårørendevejleder kan støtte og vejlede dig i de muligheder og tilbud, der findes i din kommune.
Kilde: Tania Boriths Lund Pedersen, psykologfaglig konsulent i Hjerteforeningen.
