Energidrikke er en fast del af sortimentet i mange butikker og frister ofte børn og unge – selvom de slet ikke gode for dem.
Børn og unge reagerer nemlig meget kraftigere på koffeinmængderne end voksne. De store mængder kan have konsekvenser for deres sundhed, fordi børns hjerner og kroppe stadig er under udvikling og derfor mere sårbare.
Af samme grund fraråder både danske og internationale myndighederne helt børn og unge at drikke energidrikke. Alligevel kan man købe dem i butikkerne – uanset hvor gammel man er.
Nu viser ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, at energidrikkene er populære. De 15 til 17-årige er ifølge rapporten den aldersgruppe, hvor flest drikker energidrikke hver eneste dag. Anden ny undersøgelse viser desuden, at 15 procent af de 10-17-årige drikker energidrikke regelmæssigt.
Intet taler for, at børn og unge skal drikke energidrikke. Derfor er det åbenlyst, at de heller ikke bør kunne købe det i butikkerne.
Alt dette kalder på politisk handling. For at beskytte børn og unge mod et højt indtag af koffein og sukker, som netop kan påvirke deres sundhed i en negativ retning, foreslår Hjerteforeningen derfor, at der indføres en aldersgrænse på minimum 16 år for køb af energidrikke.
– Intet taler for, at børn og unge skal drikke energidrikke. Derfor er det åbenlyst, at de heller ikke bør kunne købe det i butikkerne. Vi bliver nødt til at få en aldersgrænse, så vi som samfund kan passe godt på de næste generationer og deres sundhed, siger Morten Ørsted-Rasmussen, administrerende direktør i Hjerteforeningen.
Forslaget er ét ud af i alt seks løsningsforslag, som Hjerteforeningen sætter fokus på i en ny kampagne. Løsningsforslagene har til formål gøre det sunde valg til det nemme valg og værne om forbrugernes frie valg, så ingen bliver fristet til at spise mere af det, vi burde spise mindre af.
Danskerne ønsker en aldersgrænse
Spørger man ud i den danske befolkning, er svaret klart.
Der er bred opbakning i befolkningen til at indføre en aldersgrænse på energidrikke.
- 83 procent mener således, at der bør være en aldersgrænse på minimum 16 år.
- 87 procent af danskerne mener, at det er et problem, at energidrikke sælges til børn og unge under 16 år.
Det viser tal fra en ny undersøgelse, som Verian har lavet for Hjerteforeningen.
– Når så mange danskere bakker op om en aldersgrænse, understreger det, at der er en udbredt bekymring for børn og unges forbrug af energidrikke. Ikke kun fra os i Hjerteforeningen, men også fra forældrene derude, der tydeligvis ønsker nye retningslinjer på området, siger Natasha Selberg, ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.
Vi ved, at netop børn og unge samtidig er mere modtagelige for markedsføring end voksne.
Energidrikke påvirker børn og unges helbred
Energidrikke indeholder både store mængder sukker og koffein. I en klassisk energidrik på en halv liter svarer det til cirka 30 sukkerknalder og to kopper kaffe. Og derfor fraråder myndighederne, at børn drikker energidrikke, mens unge mellem 15 og 17 år anbefales højst at drikke én lille dåse om dagen – og kun hvis de ikke får koffein fra andre kilder.
For de bivirkninger, man kan se hos børn og unge, der drikker energidrikke, er eksempelvis uro, øget irritation, maveproblemer, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser. Selv ved relativt små mængder energidrik, forklarer Natasha Selberg.
– Energidrikke kan påvirke børn og unge på en måde, som mange forældre måske ikke er opmærksomme på. Derfor er det vigtigt at tage forbruget alvorligt, siger Natasha Selberg.
Hun peger på, at energidrikke ofte promoveres på en måde, der kan appellere til børn og unge.
– Jeg oplever, at der bliver gjort en masse, der frister børn og unge. Reklamer med influencers, farverige emballager, mange smagsvarianter og meget lave priser gør, at produkterne er rigtig attraktive for den yngre målgruppe. Og vi ved, at netop børn og unge samtidig er mere modtagelige for markedsføring end voksne.
Når der ikke er en national aldersgrænse for køb, bliver ansvaret i praksis skubbet over på børnene selv.
Ansvar ligger i dag hos børn og butikker
Selvom det lyder utroligt, når konsekvenserne er så store, så er der i dag ikke en national aldersgrænse for salg af energidrikke i Danmark.
– Der er en advarsel på bagsiden af emballagen, som angiver, at det frarådes at børn og gravide drikker energidrikke. Advarslen er typisk lille og let at overse, fortæller Natasha Selberg.
Ifølge Hjerteforeningens administrerende direktør, Morten Ørsted-Rasmussen, er den nuværende advarsel ikke tilstrækkelig.
– Når der ikke er en national aldersgrænse for køb, bliver ansvaret i praksis skubbet over på børnene selv. Det er et urimeligt stort ansvar at pålægge dem, og det kan vi som samfund ikke være bekendt. Derfor er der behov for nye retningslinjer, der gælder for hele detailbranchen siger Morten Ørsted-Rasmussen.
Supermarkedskæde Lidl har selv gjort op med den manglende regulering ved aktivt at indføre en aldersgrænse på 16 år i deres butikker. Men skal sådanne regler gælde på tværs af detailbranchen, kræver det fælles nationale retningslinjer. Det har man eksempelvis gjort i Norge, hvor der er indført et forbud mod salg af energidrikke til børn og unge under 16 år, ligesom Storbritannien har planer om at indføre et tilsvarende forbud.
Mange unge drikker for meget energidrik
Flere undersøgelser viser, at mange børn og unge får for meget koffein fra energidrikke.
- Fem procent af unge mellem 11 og 17 år har et overforbrug af energidrikke
- De 15 til 17-årige er den aldersgruppe, hvor flest drikker energidrikke dagligt.
Kilde: “Børn og unges drikkevaner 2024” af Center for Sundt Liv og Trivsel. Data indsamlet af Epinion & Statens institut for Folkesundhed (2026), §RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler - Udvalgte tendenser 2025.