Dét spørger vi om på Google – få ekspertens 10 svar om ultraforarbejdede snacks  

Du kan i dag desværre ikke se på emballagen, om en fødevare er ultraforarbejdet.  

Der er ikke krav til, at producenterne skal angive, hvordan eller i hvilket omfang fødevaren er forarbejdet. På bagsiden kan du se ingredienslisten, der kan give nogle pejlemærker på, om den fødevare, du står med i hånden, er ultraforarbejdet.  

Du kan eksempelvis kigge efter, om du selv vil kunne lave tilsvarende fødevarer med de ingredienser eller maskiner, du har i dit eget køkken. Du kan også kigge efter ord, de færreste kender, som eksempelvis: 

• modificeret  

• hydrolyseret  

• aromaer  

• pulveriseret  

• puffede  

• invert  

• isolater  

De er et udvalg af ord, der kan indikere, at fødevaren har været igennem en omfattende ultraforarbejdning. Men der er også mange forarbejdningsmetoder, som man skal være fødevareteknologisk ekspert for at kende. 

Ja. Chips og slik er ultraforarbejdede fødevarer.  

Det skyldes, at de typisk indeholder store mængder salt, sukker og fedt, typisk i kombination med meget industrielt fremstillede ingredienser som eksempelvis 

• aromaer  

• smagsforstærkere  

• stivelse  

• farvestoffer  

• emulgatorer  

Derudover gennemgår produkterne flere forarbejdningsprocesser, som ikke minder om almindelig madlavning derhjemme. Husk, at der selvfølgelig er plads til både lidt slik og chips, så længe de ikke fylder for meget i din kost, og du ellers spiser sundt.  

Ja, energidrikke vil betegnes som en ultraforarbejdet fødevare – eller drikkevare.  

En energidrik er 100 procent syntetisk fremstillet og består ofte af  

• koffein 

• aromaer  

• sukker  

• sødemidler  

• farvestoffer  

• konserveringsmidler  

• Taurin og vitaminer i nogle tilfælde 

En klassisk energidrik på en halv liter indeholder cirka 160 milligram koffein – hvilket svarer til to kopper kaffe og 30 sukkerknalder. Te og cola indeholder også koffein, men en energidrik indeholder til sammenligning over tre gange så meget koffein som en cola af samme størrelse.  

Fødevarestyrelsen fraråder, at børn og unge drikker energidrikke, da koffein hos børn blandt andet kan give uro, søvnproblemer og hjertebanken. 

Der findes i dag ingen lov om, hvor gammel du skal være for at købe energidrikke i Danmark, men i De Officielle Kostråd frarådes det, at børn drikker energidrikke. 

Unge mellem 15 og 17 år tåler dagligt højst en lille dåse energidrik på 25 centiliter, men kun hvis de ikke også får koffein fra cola, kaffe eller te. Af hensyn til vores sundhed er det desuden anbefalingen, at unge højest drikker 0,5 liter søde drikke om ugen – uanset om de er sukkersødet eller light. Det gælder energidrikke såvel som eksempelvis sodavand, saftevand, iste og sportsdrikke. 

Slik og snacks møder du ofte ved kassen, fordi placeringen øger sandsynligheden for impulskøb. Supermarkeder bruger altså indretning og placering af fødevarer strategisk - herunder kasseområdet – som en salgsmetode til at få dig til at købe mere 

Når du står i kø til kassen, har du tid til at kigge dig omkring og er mere modtagelig over for spontane valg, og mange af os bliver fristet af små, hurtige varer som chokoladebarer eller slik, som supermarkederne også har en god fortjeneste på. Placeringen gør det let at lægge en ekstra snack i kurven – også selvom det ikke var planlagt og stod på indkøbslisten. 

Tilbud og mængderabatter som eksempelvis “3 for 2” bruges, fordi de ofte får os til at købe mere, end vi ellers ville, eller til at købe varer vi egentlig ikke havde tænkt os at købe på forhånd. 

Snacks, sodavand og slik ses ofte i sådanne tilbud, da de er billige at producere og har lang holdbarhed, så supermarkederne kan tjene penge på at sælge større mængder ad gangen. 

Mængderabatter appellerer også til vores hjerner og skaber følelsen af, at vi går glip af noget, hvis vi ikke udnytter tilbuddet. Resultatet er ofte, at vi køber mere, end vi egentlig havde planlagt hjemmefra.

Ja, flere studier viser, at tilbud som eksempelvis mængderabatter får os til at købe flere snacks og mere junkfood, end vi ofte har et ønske om.  

Forklaringen er, at mængderabatter og tidsbegrænsede tilbud spiller på følelsen af at gøre en “god handel” – også selvom vi slet ikke havde planlagt at købe hverken snacks eller sodavand. 

Næsten halvdelen af danskerne impulskøber usunde ultraforarbejdede snacks mindst én gang om ugen, og en tilsvarende andel synes, det er svært at lade være, viser en ny undersøgelse, som Verian har lavet for Hjerteforeningen i 2026. 

Snacks og junkfood er ofte lavet af billige råvarer som sukker, hvidt mel, olie, stivelse og kunstige tilsætningsstoffer, og derfor kan det også sælges betydeligt billigere end mange andre fødevarer. 

Det kan samtidig produceres i meget store mængder ad gangen og har en lang holdbarhed, hvilket gør det billigere at fremstille samt lettere at transportere og opbevare i længere tid, ligesom det er varer med høj profit, der giver en høj fortjeneste. 

Sunde fødevarer som frugt, grønt, fisk og nødder tager derimod længere tid at producere og kræver mere håndtering og hurtigere distribution, fordi de er friske og let forgængelige. Det gør dem dyrere i både produktion og indkøb. 

Fordi de virker og øger salget.  

Børn og unge er en attraktiv målgruppe for fødevarefirmaer, fordi de er særligt modtagelige for reklamer. Reklamer for snacks og sodavand påvirker nemlig både deres præferencer, holdninger, fødevareønsker og forbrug. Børn påvirker desuden familiens indkøb.  

Børn og unges vaner grundlægges tidligt, og derfor er reklamer til børn og unge en god investering for virksomhederne til at bygge brandkendskab og loyalitet.