Vi kender det alle sammen – turen gennem supermarkedets virvar med de mange tilbud og reklamer for indbydende og tillokkende snacks der møder dit blik flere steder i butikken.
Et væld af fristelsesfælder, der ofte vil have dig til at købe usunde ultraforarbejdede fødevarer, du ikke havde tænkt dig at købe i forvejen.
Hvis du er træt af scenariet, er du langt fra alene.
For næsten halvdelen af danskerne impulskøber usunde ultraforarbejdede snacks mindst én gang om ugen, og næsten halvdelen af os oplever også, at det kan være svært at lade være med at købe dem. Det viser en ny undersøgelse, som Verian har lavet for Hjerteforeningen,
Alt ved usunde ultraforarbejdede snacks er nemlig skabt til at få dig til at købe og spise mere: Indholdet, indpakningen, placeringen i supermarkedet, prisen og markedsføringen.
– Det er urimeligt svært for forbrugerne at tage de sunde valg, når vi igen og igen bliver fristet massivt til at købe bestemte fødevarer, vi ikke nødvendigvis havde planlagt at købe, siger Morten Ørsted-Rasmussen, administrerende direktør i Hjerteforeningen.
– Det handler ikke om manglende viljestyrke. Det handler om de rammer, vi som forbrugere skal navigere i. Og dem skal vi have lavet om.
Hvis det sunde valg, også skal blive det nemme valg, er det afgørende, at de ting, vi kommer i indkøbskurven, er bevidste tilvalg.
Ny kampagne sætter fokus på fristelsesfælder
Med en ny kampagne sætter foreningen derfor fokus på, hvordan usunde ultraforarbejdede snacks frister os. Med det budskab kæmper Hjerteforeningen for ny politik, der beskytter forbrugerne og værner om deres frie valg. For ingen skal fristes til at spise mere af det, vi burde spise mindre af.
Hjerteforeningen står klar med seks konkrete løsningsforslag til politikerne, der samlet set vil kunne ændre de strukturelle rammer, så det bliver lettere for forbrugerne at vælge den sunde mad til – og dermed også lettere vil kunne styre udenom de usunde ultraforarbejdede snacks.
Et højt indtag af disse fødevarer kan tage pladsen fra de sunde fødevarer og dermed være skadelige for vores sundhed og øge risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme,
– Hvis det sunde valg, også skal blive det nemme valg, er det afgørende, at de ting, vi kommer i indkøbskurven, er bevidste tilvalg, og ikke noget vi køber på grund af et massivt mersalgspres. Derfor skal vi have etableret løsninger på samfundsniveau, der ikke udelukkende pålægger det enkelte menneske ansvaret for egen sundhed. På den måde kan vi forebygge sygdom og sikre flere sunde leveår. Det gavner både den enkelte, familierne og samfundet som helhed, siger administrerende direktør i Hjerteforeningen Morten Ørsted-Rasmussen.
Du kan som forbruger godt sidde med sådan en følelse: ”Hvorfor ryger alt det, jeg ikke har planlagt, alligevel ned i kurven?”
Snacks er blevet en del af hverdagen
Når danskerne køber en snack, de ikke havde planlagt at købe i forvejen, er det ofte klassiske usunde snacks som chokolade, slik eller chips. Det viser en ny undersøgelse, som Verian har lavet for Hjerteforeningen.
31 procent af danskerne svarer, at de typisk køber chokolade, mens 29 procent køber slik og 26 procent vælger chips eller andre salte snacks. Til sammenligning svarer 27 procent, at de vælger frugt eller grøntsager.
– Tallene viser, hvordan de små valg i hverdagen ofte falder på de usunde muligheder, og at usunde ultraforarbejdede fødevarer lige nu tager førstepladsen hos danskerne over frugt og grønt, forklarer ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen Natasha Selberg.
– Du kan som forbruger godt sidde med sådan en følelse: ”Hvorfor ryger alt det, jeg ikke har planlagt, alligevel ned i kurven?” Og der er mit og Hjerteforeningens klare svar: ”Nej, det handler ikke om manglende viljestyrke, at de usunde fristelser også ryger med ned i kurven. Du bliver bare udsat for en masse fristelsesfælder, der er systematisk skabt til at få dig til at købe netop disse varer.”
Undersøgelsen peger da også på, at hele 77 procent af danskerne mener, at det er et problem, at usunde ultraforarbejdede snacks er skabt til, at få forbrugere til at købe og spise mere.
Flertallet af danskerne synes samtidig, at de konkrete mersalgsmetoder som fx indretning i supermarkedet, markedsføring og tilbud på usunde ultraforarbejdede fødevarer bør reguleres.
Det er nødvendigt, at der fra politisk side bliver sat nogle nye retningslinjer, som også tilgodeser forbrugerne og værner om deres frie valg såvel som vores alles sundhed.
Rammerne omkring os betyder noget
Ifølge Hjerteforeningen viser resultaterne, at rammerne, vi navigerer i, har stor betydning for vores individuelle valg og dermed også vores sundhed.
– Vi har gjort kost til et individuelt ansvar i et samfund, hvor det er let at blive fristet til usunde madvalg. De fleste træffer ikke deres madvalg i et tomrum. Vi vælger ofte det, der er lettilgængeligt, synligt og i disse tider også billigst, siger Natasha Selberg.
Men hvorfor overlader vi ansvaret til den enkelte forbruger, når vi ved, hvor stærkt omgivelserne påvirker vores valg?
Det vil organisationen ændre på med ny politik. Administrerende direktør Morten Ørsted Rasmussen siger:
– Det er nødvendigt, at der fra politisk side bliver sat nogle nye retningslinjer, som også tilgodeser forbrugerne og værner om deres frie valg såvel som vores alles sundhed. Med nye fælles retningslinjer, vil det også blive lettere for erhvervslivet at bidrage til at løfte folkesundheden. Med ny politik vil både hensynet til erhvervslivets konkurrencedygtighed og folkesundheden bedre kunne sameksistere.
