Næsten 50 % af os impulskøber usunde ultraforarbejdede snacks mindst én gang om ugen.
Hjælp os med at fange politikernes opmærksomhed
ALT ved usunde ultraforarbejdede snacks er skabt til at få dig til at købe og spise mere: indholdet, indpakningen, placeringen i supermarkedet, prisen og markedsføringen. Det påvirker og udfordrer vores frie valg og gør det svært at træffe hjertesunde madvalg i hverdagen. Når vi fristes så massivt, som vi gør i dag, handler det ikke om manglende viljestyrke, men det stiller os som forbrugere i en urimelig situation. Og nu er det tid til et opgør.
Derfor har vi seks konkrete løsningsforslag til politikerne – så vi som forbrugere ikke længere skal fristes til at købe mere af det, vi bør spise mindre af.
Indfør tydelig sundhedsoplysning
Der skal være tydelig sundhedsoplysning på forsiden af alle fødevarer, som viser både indhold og forarbejdningsgrad, så forbrugerne kan sammenligne dem og vælge den sundeste variant til.
Kun 6 % af danskerne mener, at der i dag er tilstrækkelig information til at vurdere, hvor sund eller usund en fødevare er. Det er ikke så underligt, når såkaldte sundhedsanprisninger som fx 'rig på protein' og 'høj på fibre' kan få usunde fødevarer til at fremstå sundere, end de i virkeligheden er.
85 % af danskerne mener, at tydelig og obligatorisk sundhedsoplysning er en god ide.
Fjern momsen på frugt og grønt
Sund mad skal være billigere, så fødevarers prissætning skal afspejle, at det sunde valg også er det oplagte. Det er 79 % af danskerne enige i - viser en ny undersøgelse lavet for Hjerteforeningen.
Vi ved, at pris har en direkte effekt på, hvad der ender i indkøbskurven. Med denne løsning vil politikerne altså kunne fremme salget af sunde fødevarer.
Indfør regler for indretning i supermarkeder
Usunde ultraforarbejdede fødevarer skal ikke placeres i supermarkedets mest prominente områder: ved indgangspartier, endegavle og omkring betalingsområder. Det samme bør gælde i butikker, hvor fødevarer ikke er hovedvaren, fx byggemarkeder.
Indretningen har stor indflydelse på, hvad vi køber. Derfor er de fødevarer, som supermarkederne tjener særligt godt på (usunde ultraforarbejdede), ofte placeret på de salgsstærke pladser.
70 % af danskerne mener ikke, at usunde ultraforarbejdede snacks bør placeres i supermarkedets mest prominente områder.
Afskaf mængderabat
Usunde ultraforarbejdede fødevarer skal ikke sælges i mængderabatter som fx ’3 for 2’ eller ’køb fem og få en gratis’.
Dette er en gængs salgsmetode, der ofte ses på usund ultraforarbejdet mad. Den får os til at købe mere, end vi havde planlagt, fordi det gode tilbud appellerer til impulskøb, og prisen belønner, at man tager en ekstra.
57 % af danskerne synes ikke, at usunde ultraforarbejdede snacks må promoveres og markedsføres på denne måde.
Indfør aldersgrænse på energidrikke
Aldersgrænsen for køb af energidrikke skal være minimum 16 år.
I dag er der ingen aldersgrænse på køb af energidrikke, selvom de indeholder både store mængder sukker og koffein. Disse mængder kan have konsekvenser for børn og unges sundhed, og mange børn oplever bivirkninger som uro, øget irritation, maveproblemer, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser – selv ved relativt små mængder.
Forbruget hos børn og unge er stigende, og de lokkes bl.a. til at købe energidrikke gennem reklamer med kendte influencers, lokkende smagsvarianter, iøjnefaldende emballage og meget lave priser.
83 % af danskerne mener, at der bør være en aldersgrænse for køb af energidrikke på minimum 16 år.
Afskaf markedsføring målrettet børn og unge
Man må ikke markedsføre usunde ultraforarbejdede fødevarer til børn og unge under 18 år.
80 % af den markedsføring, børn og unge møder i deres hverdag, er for usunde fødevarer som slik, sodavand og fastfood.
Reklamerne er ofte pakket ind i leg, konkurrencer og kendte ansigter, der gør det svært at gennemskue det kommercielle formål bag reklamen.
Det påvirker, hvad de får lyst til, efterspørger og køber. Og dermed også deres sundhed og madvaner i en usund retning. Vaner, som de typisk tager med sig ind i voksenlivet.
66 % af danskerne mener, at netop disse fødevarer ikke må markedsføres til børn og unge under 18 år.
Vi har brug for din opbakning. Sammen står vi stærkere!
Næsten halvdelen af os synes, det er svært at lade være med at købe usunde ultraforarbejdede snacks.
Oftest stillede spørgsmål og svar
Hvad er usunde ultraforarbejdede snacks?
Snacks definerer vi som de uplanlagte ’måltider’, som vi lettere ubevidst småspiser i løbet af dagen. Når de er ultraforarbejdede, er der tale om fødevarer, der også ofte er usunde, energitætte, har et højt indhold af fedt, salt og sukker og et lavt indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre. Fx slik og chokolade, chips, snackbarer, kiks, sodavand og energidrikke.
Hvad er udfordringerne med usunde ultraforarbejdede snacks?
Der er flere udfordringer med usunde ultraforarbejdede fødevarer og snacks. En af dem er, at vi fristes til at købe dem, selvom vi ikke havde planlagt det.
Det er et problem, fordi et højt indtag af netop denne type mad kan øge risikoen for kroniske sygdomme som bl.a. hjerte-kar-sygdomme, hvis den fylder for meget i ens kost.
Er ultraforarbejdede fødevarer farlige for mig?
Nej, ikke hvis de indtages i et moderat omfang. Man kan sagtens spise både slik og myslibarer en gang imellem. Det handler om, hvor meget du spiser, og hvorvidt fødevarerne bidrager med gode næringsstoffer eller blot fylder dig med fedt, salt og sukker.
Hvordan er mit frie valg udfordret af salgsmetoderne?
I dag bruger supermarkederne en lang række salgsmetoder, der har til formål at få os til at købe mere. Det er ofte af usunde ultraforarbejdede snacks, da supermarkederne tjener godt på dem.
Vi mener, at det er gået over gevind med salgsmetoderne, der frister os fra alle ledder og kanter og leder os i en usund retning: indholdet, indpakningen, indretningen i supermarkedet, prisen og markedsføringen.
Den massive påvirkning udfordrer vores frie valg, for vores valg træffes ikke i et tomrum. Vi bliver påvirket af de rammer, vi tager vores valg i. Derfor skal vi netop have sikret bedre rammer, hvis vi skal sikre det frie valg - så det også bliver nemmere at vælge den sunde mad til.
Hvorfor laver supermarkedet ikke bare regler selv?
Der findes faktisk flere gode eksempler på butikker og kæder, der har indført egne regler på det her område. Men det kan være svært at forvente eller kræve, at en enkelt butik eller kæde laver egne regler for fx indretning, emballage eller mængderabat, da det vil stille dem dårligere sammenlignet med konkurrenten, der fortsat bruger salgsmetoderne.
Så ved at lave nye fælles retningslinjer vil alle butikkerne skulle arbejde under de samme vilkår. Dermed vil hensynet til erhvervslivet og danskernes sundhed sagtens kunne eksistere samtidig. Det hele handler om, at det skal være ensfor alle.
Er det ikke forbrugernes eget ansvar?
Vi har som individer selvfølgelig selv en del af ansvaret, når det kommer til vores sundhed.
Men når vi bliver påvirket så massivt af rammerne omkring os, er det her, fristelsesfælder bliver et sundhedsproblem, der går langt ud over den enkelte. Det er et samfundsansvar, og derfor er der brug for løsninger på samfundsniveau, der ikke pålægger det enkelte menneske alt ansvaret for egen sundhed.
Er alt ultraforarbejdet usundt og omvendt?
Ikke al ultraforarbejdet mad er usund, men langt det meste usunde er ultraforarbejdet.
Noget rugbrød i supermarkedet er fx ultraforarbejdet, men kan bidrage positivt til din sundhed, mens kiks, pølsesnacks, kager, chips, slik, proteinbarer, søde drikke m.v. ikke bidrager med noget positivt til vores sundhed.
