Når vi går ind i et supermarked, er det langt fra tilfældigt, hvilke varer vi møder først – og hvor fødevarerne er placeret i butikken.
Indretningen påvirker nemlig i høj grad, hvad vi køber. Usunde ultraforarbejdede snacks er strategisk placeret de mest synlige steder for at friste os til at købe dem.
Derfor foreslår Hjerteforeningen, at usunde ultraforarbejdede fødevarer ikke må placeres i butikkernes mest prominente områder, såsom ved indgangspartier, endegavle og omkring betalingsområder.
Vi ved, at butiksindretningen påvirker vores indkøb. Nu ved vi også, at danskerne synes, at de nuværende indretningsmetoder er et problem.
Reglerne bør dog ikke kun gælde supermarkeder, men også andre butikker, hvor fødevarer ikke er hovedvaren, eksempelvis byggemarkeder og andre detailforretninger.
– Vi bliver nødt til at ændre de rammer, vi som forbrugere skal navigere i, så vi kan træffe et frit valg, når vi handler ind, uden unødig påvirkning udefra, siger Morten Ørsted-Rasmussen, administrerende direktør i Hjerteforeningen
– Butikkerne bør indrettes, så det er let for os forbrugere at træffe et sundt valg. Og ikke påvirke os mod et usundt kostmønster med flere usunde ultraforarbejdede snacks, der kan have en negativ effekt på vores sundhed.
Forslaget er ét ud af i alt seks politiske løsningsforslag, som Hjerteforeningen sætter fokus på i en ny kampagne. Løsningsforslagene har til formål at gøre det sunde valg til det nemme valg og gøre det lettere for forbrugerne ikke at blive fristet til at købe usund ultraforarbejdet mad, som vi måske ikke havde tænkt os at købe i forvejen.
Danskerne ønsker regulering af indretningen i butikkerne
Der er stor opbakning blandt danskerne til at ændre indretningen i butikkerne.
- 70 procent af danskerne mener ikke, at usund ultraforarbejdet mad bør placeres i supermarkedets mest prominente områder.
- 66 procent af danskerne mener, at netop denne indretning i supermarkederne er et problem.
Det viser en ny undersøgelse, som Verian har lavet for Hjerteforeningen.
Næsten en tilsvarende andel af danskere har samme holdning, når det gælder butikker, hvor fødevarer ikke er hovedvaren, eksempelvis byggemarkeder og andre detailforretninger.
Ifølge Morten Ørsted-Rasmussen understreger undersøgelsens resultater netop, at det er her, man bør sætte ind politisk.
– Vi ved, at butiksindretningen påvirker vores indkøb. Nu ved vi også, at danskerne synes, at de nuværende indretningsmetoder er et problem, og at de ønsker det anderledes. Det gør selvsagt butiksindretning til et åbenlyst sted at sætte ind for at forbedre danskernes sundhed.
At vi som forbrugere derfor fristes til at købe usunde fødevarer, er derfor ikke mærkeligt.
Placeringen i butikkerne påvirker vores kostvaner
Forskning viser, at cirka 70 procent af vores beslutninger om, hvad vi køber, bliver truffet, mens vi handler.
En betydelig andel af føde- og drikkevarer er impulskøb, hvor især vores køb af snacks påvirkes af den måde, de præsenteres på i butikken. Varer med høj avance – ofte ultraforarbejdede fødevarer – placeres derfor ofte på de mest synlige steder i butikkerne.
Det er blandt andet ved indgangspartier, endegavle og omkring betalingsområder.
Placeringen kan have stor betydning. Et studie viser eksempelvis, at placering på en endegavl kan øge salget to til fem gange.
– Butiksindretning er et effektivt redskab til at påvirke vores forbrugeradfærd. Måske mere end vi selv lægger mærke til. Det betyder også, at ændringer i indretningen kan bruges til at fremme sundere valg, forklarer Natasha Selberg.
Usunde fødevarer møder os igen og igen
Når man ser på hele butiksoplevelsen, bliver påvirkningen endnu tydeligere.
Danske forbrugere møder i gennemsnit usunde fødevarer 29 gange uden for selve kategorihylden, når de handler i danske supermarkeder, viser optælling fra Kræftens Bekæmpelse.
– Det betyder, at vi igen og igen bliver eksponeret for bl.a. snacks og andre usunde ultraforarbejdede fødevarer, mens vi bevæger os rundt i butikken, forklarer Natasha Selberg.
– At vi som forbrugere derfor fristes til at købe usunde fødevarer, er derfor ikke mærkeligt, men understreger at vi står med et strukturelt sundhedsproblem.
Sundhedsudfordringerne går langt ud over den enkeltes ansvar.
Gælder ikke kun supermarkeder
Den strategiske placering af usunde ultraforarbejdede fødevarer på prominente pladser finder ikke kun sted i supermarkederne.
Den ses også i andre butikker, hvor fødevarer ikke er hovedvaren, for eksempel byggemarkeder. Det betyder, at forbrugerne møder fristelser til usunde ultraforarbejdede snacks i situationer, hvor de egentlig ikke er ude for at købe mad.
– Sundhedsudfordringerne går langt ud over den enkeltes ansvar, når vi på denne måde bliver forsøgt påvirket mange forskellige steder i butikkerne – også steder, hvor fødevarer slet ikke er hovedvaren. Derfor giver det mening at tænke regulering for butiksindretningen bredere end kun i supermarkeder, siger Morten Ørsted-Rasmussen.
Erfaringer fra andre lande
I Storbritannien blev det i oktober 2022 forbudt at placere fødevarer og drikkevarer med højt indhold af fedt, salt eller sukker på de såkaldte A-pladser – for eksempel ved indgange, endegavle og kasser i supermarkeder.
En evaluering fra Storbritannien viser, at hvis usunde varer som slik og sodavand fjernes fra disse A-placeringer, falder salget mærkbart, mens salget af sundere alternativer som frugt og grønt stiger. Det viser at denne type løsninger rent faktisk virker og påvirker forbrugerens valg i en sundere retning.
