Børn og unge bliver hver dag mødt af et hav af reklamer for ultraforarbejdet mad. Op mod 80 procent af markedsføringen, de møder i deres hverdag, er for usunde fødevarer som slik, sodavand og fastfood.
Det påvirker børn og unges madvaner i en usund retning. Madvaner, som de typisk tager med sig ind i voksenlivet.
Derfor foreslår Hjerteforeningen, at markedsføring af usunde ultraforarbejdede fødevarer ikke må målrettes børn og unge under 18 år.
Det er ny politik, der skal beskytte børn og unge mod en massiv eksponering for reklamer og sikre, at vi som samfund passer bedre på deres sundhed.
– Børn og unge er særligt modtagelige over for reklamer. Når de igen og igen bliver mødt af markedsføring for usunde fødevarer, kan det påvirke deres madvaner i en usund retning. Særligt også når mange reklamer er pakket ind i underholdning og sjov, der gør det svært for børn og unge at afkode som værende reklamer, siger Natasha Selberg, ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.
Det kan vi som samfund ikke byde dem – vi bør i stedet sætte ind med lovgivning
Hjerteforeningen administrerende direktør, Morten Ørsted-Rasmussen, mener, at den massive markedsføring af usunde ultraforarbejdede fødevarer til børn og unge bør medføre en skærpet politisk opmærksomhed:
– Børn og unge udsættes i dag for et uacceptabelt stort reklamepres. Og det er naivt at tro, at de alle kan navigere i det selv. Det kan vi som samfund ikke byde dem – vi bør i stedet sætte ind med lovgivning, der effektivt beskytter dem mod reklamerne. Det er netop formålet med vores løsningsforslag, siger Morten Ørsted-Rasmussen.
Forslaget er ét ud af i alt seks politiske løsningsforslag, som Hjerteforeningen sætter fokus på i en ny kampagne. Løsningsforslagene har til formål gøre det sunde valg til det nemme valg og værne om forbrugernes frie valg, så ingen bliver fristet til at spise mere af det, vi burde spise mindre af.
Når så mange danskere ønsker nye retningslinjer, vidner det om en voksende opmærksomhed.
Danskerne ønsker strammere regler
Der er bred opbakning i befolkningen til at stramme reglerne for markedsføring af usunde ultraforarbejdede fødevarer til børn og unge.
- 66 procent af danskerne mener, at denne type fødevarer ikke bør markedsføres til denne målgruppe.
- 74 procent mener, at det er et problem, at usunde ultraforarbejdede snacks bliver markedsført til børn og unge under 18 år.
Det viser en ny undersøgelse, som Verian har lavet for Hjerteforeningen.
– Når så mange danskere ønsker nye retningslinjer, vidner det om en voksende opmærksomhed på den negative betydning, som reklamer kan have for børn og unges madvalg, siger Natasha Selberg.
Børn og unge møder mange reklamer for usund mad
Børn og unge møder reklamer for usunde fødevarer i mange forskellige sammenhænge.
Det er både på sociale medier, i gaming og apps, men også i sportshaller, supermarkeder, sponsorater, biografer og i bybilledet.
– Reklamerne optræder både i det fysiske miljø og på digitale platforme, og det gør dem meget svære at undgå. Derfor er det vigtigt at se på, hvordan børn og unge i højere grad kan beskyttes mod markedsføring af usund mad, siger Natasha Selberg.
Reklamer påvirker børn og unges madvaner
Forskning viser, at reklamer for fødevarer påvirker børn og unges præferencer, fødevareønsker og deres faktiske forbrug. Når børn og unge udsættes for reklamer for usund mad, kan det altså påvirke deres kostvaner i en usund retning – og de følger ofte med ind i voksenlivet.
Reklamer for usund mad kan derfor også være med til at øge risikoen for blandt andet overvægt og en række kroniske sygdomme.
– Madvaner bliver i høj grad formet tidligt i livet. Derfor kan markedsføring rettet mod børn og unge have betydning for deres sundhed både nu og senere i livet, forklarer Natasha Selberg.
Vi kan ikke gamble med beskyttelsen af vores børn på denne måde.
Nuværende regler beskytter ikke godt nok
I dag findes der kun frivillige retningslinje, som industrien selv har fastlagt på området. Selvom de tiltag har til formål at beskytte børn og unge, har de frivillige retningslinjer vist sig kun at have en begrænset effekt.
– Markedsføringstrykket er fortsat højt, og de frivillige retningslinjer bliver ikke i tilstrækkelig grad systematisk overvåget for, om industrien lever op til dem. Det betyder, at der lige nu er minimal beskyttelse af vores børn og unge mod den usunde markedsføring, konstaterer Natasha Selberg.
Morten Ørsted-Rasmussen mener, at tiden til handling fra politisk side er inde:
– Frivillige aftaler gør det svært at sikre en reel effekt i forsøget på at beskytte vores børn mod et massivt reklamepres. Derfor er vi nødt til at gribe ind på samfundsniveau med ny politik – vi kan ikke gamble med beskyttelsen af vores børn på denne måde, siger han.
Regler skal gælde bredt
Hvis markedsføring af usunde fødevarer skal begrænses effektivt, bør reglerne gælde bredt.
– Reguleringen skal omfatte alle former for markedsføring henvendt til børn og unge, siger Natasha Selberg.
Det gælder både digitale platforme som tv, sociale medier, apps, gaming og hjemmesider, men også reklamer i butikker, i bybilledet og gennem sponsorater.
Erfaringer fra andre lande viser nemlig, at reglerne skal dække bredt, for at skabe reel effekt.
– Hvis reguleringen kun gælder enkelte platforme, vil markedsføringen ofte flytte til andre kanaler. Derfor er det vigtigt, at beskyttelsen følger barnet – uanset hvor reklamerne møder dem, siger Natasha Selberg.
I en lang række andre lande har man allerede indført lovgivning på området. Bl.a. har Norge for nyligt indført lovgivning, der bredt forbyder markedsføring af usunde fødevarer til børn og unge under 18 år.
Børn og unges sundhed er udfordret
Børn og unges sundhed er udfordret på flere områder.
- En stor andel af børn spiser ikke efter de officielle kostråd.
- Særligt indtaget af fuldkorn samt frugt og grønt er for lavt. Børn og unges frugtindtag er faldet med 30-43 procent over de seneste ti år.
- I samme periode er de 11-17-åriges indtag af sukker og slik steget med omkring 50 procent.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet (2026), Danskernes kostvaner 2021-2024.
