Mange danskere vil gerne spise sundere. Alligevel viser de nyeste undersøgelser af danskernes kostvaner, at udviklingen går den forkerte vej. Næsten hver femte dansker har i dag et usundt kostmønster.
– Vi vil gerne leve sundere, men vi har, som jeg ser det, fået indrettet samfundet på en måde, der gør det alt for svært at være forbruger og tage de sunde madvalg, som vi ellers gerne vil, forklarer Natasha Selberg, ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.
Intet i supermarkedet er tilfældigt. I dag bliver vi i høj grad påvirket af både priser, tilbudskilte og kampagner, tilgængelighed, placering i butikkerne og markedsføring, der stimulerer vores lyst til impulskøb.
Problemet handler ifølge Natasha Selberg bl.a. om, at supermarkederne og fødevareindustrien bruger en lang række salgsmetoder og virkemidler til at få os til at købe mere – typisk af usunde ultraforarbejdede fødevarer. Hertil kommer, at næsten halvdelen af danskerne synes, det kan være svært at lade være med at købe netop denne type mad. Det viser en ny undersøgelse, Verian har lavet for Hjerteforeningen.
– Intet i supermarkedet er tilfældigt. I dag bliver vi i høj grad påvirket af både priser, tilbudskilte og kampagner, tilgængelighed, placering i butikkerne og markedsføring, der stimulerer vores lyst til impulskøb. De salgsfremmende metoder er altså udviklet til at påvirke vores forbrugeradfærd, og i dag favoriserer de ofte energitætte og mindre sunde produkter – ofte usund ultraforarbejdet mad. Vi vælger ofte det, der er lettilgængeligt, synligt og billigst. Resultatet er, at ultraforarbejdede fødevarer fylder for meget i danskernes kost, siger Natasha Selberg.
Hun peger på, at udviklingen i hvor mange danskere, der har et usundt kostmønster, desværre ser ud til at fortsætte i den forkerte retning i de kommende år, hvis ikke vi laver nogle strukturelle ændringer i samfundet.
Hjerteforeningen kræver politisk handling
Vores sundhed bliver ofte fremstillet som et spørgsmål om individuelle valg og viljestyrke. Men vores valg træffes ikke i et tomrum. Ifølge Hjerteforeningens administrerende direktør, Morten Ørsted-Rasmussen, bliver vi som forbrugere mødt af et uhensigtsmæssigt stort pres fra omgivelserne, der udfordrer vores frie valg.
– Når vi bliver påvirket fra alle leder og kanter, handler det ikke om manglende viljestyrke, men om at blive fristet til at købe mere af det, vi burde spise mindre af. At træffe sunde madvalg forudsætter, at vi som forbrugere har et frit valg, men det, mener jeg, lige nu er udfordret af rammerne, vi som forbrugere navigerer i, siger Morten Ørsted-Rasmussen
Der findes ikke ét magisk middel til at sikre sundere madvaner blandt danskerne. Derfor har vi seks konkrete løsningsforslag.
Når rammerne i så høj grad påvirker vores valg, mener han, at ansvaret ikke kun ligger hos den enkelte borger alene.
– Det her problem går langt ud over det enkelte individ. Vi bliver nødt til at få etableret nogle løsninger på samfundsniveau, der ikke pålægger den enkelte ansvaret for egen sundhed. Der er et tydeligt behov for, at fødevaremiljøet understøtter – fremfor modarbejder – sunde valg, siger Morten Ørsted-Rasmussen.
Derfor er ny politik, der begrænser fristelsesfælderne og værner om forbrugernes frie valg, et centralt budskab i Hjerteforeningens nye kampagne. For vi skal ifølge Morten Ørsted-Rasmussen have indrettet et samfund, som gør det sunde valg til det nemme, billigere og oplagte valg.
– Der findes ikke ét magisk middel til at sikre sundere madvaner blandt danskerne. Derfor har vi seks konkrete løsningsforslag, der vil ændre på rammerne for danskernes madmiljø. De vil i langt højere grad gøre det lettere for forbrugerne at vælge den sunde mad til, fremfor at blive fristet til at købe mere usund ultraforarbejdet mad, siger Morten Ørsted-Rasmussen.
