Hos Hjerteforeningen glæder forskningschef Gunnar Gislason sig over, at SGLT2-hæmmeren både er blevet godkendt som behandlingsform til patienter med hjertesvigt, og at patienter med hjertesvigt kan få generelt tilskud til medicinen.
– Det betyder at rigtig mange patienter i den her gruppe kan komme i behandling, selv om de ikke har diabetes. Lægerne får med præparatet langt bedre muligheder for at behandle den her gruppe af patienter, og det vil også føre til, at langt flere overlever den livstruende tilstand, siger han.
Nedsat risiko for at dø af hjertesvigt SGLT2-hæmmere virker ved at øge udskillelsen af sukker i urinen, men de hjælper ikke kun med at kontrollere blodsukkerniveauet, men kan også fremme vægttab og reducere blodtrykket.
Desuden er det påvist, at SGLT2-hæmmere – ud over standardbehandling for hjertesvigt – også kan nedsætte risikoen for at dø af en hjertekarsygdom eller for at blive indlagt på hospitalet med et hjertesvigt med over 25 procent samlet set.
Blandt SGLT2-hæmmere er det foreløbigt kun dapagliflozin, der er godkendt til behandling af hjertesvigt i Danmark. Dapagliflozin kan overvejes som behandling til patienter med hjertesvigt, der er symptomatiske trods standardbehandling for hjertesvigt med ACE-hæmmere, betablokkere, diuretika og aldosteronagonister
Få gode råd til livet med hjertesvigt
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om hjertesvigt.
Tilmeld dig og få e-bog og lydbog med konkret viden, gode råd og inspiration til en tryggere hverdag.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv