Hjerteforeningen følger nøje de danske lægefaglige behandlingsvejledninger for behandling af forhøjet kolesterol. I 2025 kom en opdatering af den europæiske guideline fra European Society of Cardiology (ESC), og dette medfører nu ændringer i den danske praksis for behandling af forhøjet kolesterol med ændringer i de danske lægers behandlingsvejledning.
Risikomarkøren Lipoprotein A, også kaldet Lp(a) vil blive taget med i din risikovurdering.
Lægen vurderer i dag din risiko for hjertesygdom med fokus på LDL-kolesterol. Nu ændres fokus til hele dit non-HDL-kolesterol, som tages i betragtning når din risiko for hjertesygdom skal fastsættes.
Statin er fortsat første valg, men ny medicin er kommet i spil til behandling af forhøjet kolesterol. En mulighed for dem som får bivirkninger af statin.
Kosttilskud som fx fiskeolie. Q10 og de røde gærris frarådes som kolesterolsænkende og forebyggende behandling af hjertekarsygdom. Dette på grund af manglende dokumentation for virkning/effekt af kosttilskud.
Lad os dykke ned i hvad alt dette betyder.
1. Hvad er lipoprotein A?
Lipoprotein A også kaldet Lp(a) er en risikomarkør for udvikling af hjertesygdom som fx blodprop i hjertet. Det betyder at de mennesker som har et forhøjet Lp(a) har en øget risiko for blodprop, også selvom kolesteroltallet er lavt. Jo højere Lp(a) – jo højere risiko.
Det er derfor relevant at kende dit niveau for Lp(a) for at kunne forebygge og nedsætte en eventuel risiko for blodprop. Hvis du fx ligger på grænsen til at skulle have medicinsk behandling for dit forhøjede kolesterol, så kan et forhøjet Lp(a) være stenen på vægtskålen, som taler for hurtigere opstart af kolesterolsænkende behandling. Altså medicin fremfor at afvente effekt af kosttiltag og livsstilsændringer.
ESC guidelines anbefaler at Lp(a) måles mindst én gang i livet. Niveauet for Lp(a) er genetisk bestemt og varierer kun ganske lidt gennem livet. I Danmark arbejdes der på at de praktiserende læger snart kan tage blodprøven, men indtil videre er det hospitalsafdelingerne der kan måle Lp(a).
Hver femte af os har forhøjede Lp(a)-niveauer > 105 nmol/L. Et forhøjet niveau i sig selv øger risikoen for blodprop.
Medicin til behandling af forhøjet Lp(a) er endnu ikke godkendt, men der er to store studier på trapperne, som er i gang med at undersøge om sænkning af Lp(a) med nye lægemidler kan forebygge blodpropper. Resultater forventes i løbet 2026.
For nu er behandlingen af forhøjet Lp(a) at fjerne alle øvrige risikofaktorer for hjertesygdom. Det betyder fx at opnå et normalt blodtryk, få velbehandlet din diabetes, at spise hjertesund, stoppe med rygning, holde en sund vægt og øge motionen.
2. Hvem vurderer min risiko for hjertesygdom?
Det er din læge som vurderer din risiko for at udvikle hjertesygdom. Lægen benytter et risikoscoreskema SCORE2/SCORE2-OP, som findes i lægernes behandlingsvejledning. Skemaet vurderer netop din risiko for udvikling af hjertesygdom.
Skemaet tager udgangspunkt i din alder, dit køn, ryger eller ikke ryger samt dit blodtryk og kolesteroltal (non-HDL). Når data indsættes i skemaet, så havner du i enten grøn-, gul-, orange- eller rød kategori. Farven siger noget om din risiko for hjertesygdom fra lav til meget høj.
Lægens vurdering beror også på om du har andre sygdomme fx diabetes, arvelig forhøjet kolesterol, højt Lp(a) eller at du kommer fra en familie med hyppige tilfælde af blodpropper. Måske har du mistet en far i ung alder og har en bror som allerede har fået en bypassoperation?
Det er således din samlede risiko for hjertesygdom, din risikoprofil, som er grundlaget til behandlingsmålet for dit LDL-kolesterol.
Jo højere risiko, jo lavere bør dit LDL-kolesterol være for at undgå udvikling af hjertesygdom.
3. Non-HDL er summen af alt det skadelige
Den nye retningslinje anbefaler at lægen udover LDL-kolesterol også vurderer dit non-HDL. Dette er et mere præcist mål for alle skadelige kolesterolpartikler, som kan fører til hjertesygdom. Fremover indgår non-HDL-kolesterol i risikoscoreskemaet dvs. din risikovurdering.
Non-HDL-kolesterol omfatter alle de kolesterolpartikler fra triglycerid, der bidrager til åreforkalkning fx LDL, VLDL og IDL. Man kan sige, at det er totalkolesterol minus det herlige HDL.
4. Ny medicinsk mulighed
Statin er første valg til behandling af forhøjet kolesterol. Muskelsmerter er en sjælden bivirkning, men en hyppig årsag til at patienter stopper med statin. Til dem er bempedoinsyre nu et alternativ. Lægemidlet tages som en tablet på 180 mg én gang dagligt.
Bempedoinsyre giver ikke muskelsmerter, men sænker kun LDL-kolesterol med cirka 23 %. Det er derfor ikke lige så virksomt som statin, men det er et fint alternativ. Det kan fx bruges i kombination med en lavere dosis statin.
Ved statinrelaterede muskelsmerter kan du nemlig få en væsentlig bedring ved at sænke statindosis eller tage statin hver anden/tredje dag. De første milligram giver den største kolesterolsænkning.
5. Ingen genvej via kosttilskud
Den opdaterede europæiske guideline fraråder nu alle kosttilskud til forebyggende og behandling af forhøjet kolesterol. Der mangler dokumentation for at kosttilskud kan forebygge hjertesygdom og/eller kan sænke LDL-kolesterol.
Røde gærris kan sænke LDL-kolesterol med visse rensede højdosis-produkter, men der er ingen dokumentation for at de kan forebygge hjertesygdom.
Fiskeolie som kosttilskud (DHA + EPA) har heller ikke vist at kunne sænke LDL-kolesterol. Men omvendt så har en positiv effekt på kolesteroltallet, når du spiser de fede fisk.
Plantesteroler sænker kolesteroloptagelsen i tarmen og øger udskillelsen af kolesterol, men der er ikke dokumenteret effekt for at de kan forebygge hjertesygdom.
Tænk på arveligt forhøjet kolesterol: Hvis en ellers rask person har uventede høje kolesterolværdier må man mistænke arvelig forhøjet kolesterol, kaldet familiær hyperkolesterolæmi. Det er også vigtigt at være opmærksom på familier, hvor personer i ung alder rammes af hjerte-kar-sygdom:
- LDL-kolesterol ≥ 5 mmol/l for personer over 40 år
- LDL-kolesterol ≥ 4 mmol/l for personer under 40 år
- Forælder med blodprop i hjertet før 55 år (mænd) eller 60 år (kvinder).
Arveligt forhøjet kolesterol skyldes gener, som giver et livslangt forhøjet kolesterol. Familier med denne arvelige form for forhøjet kolesterol bør opspores tidligt og undersøges på lipidklinik.
Døjer du med forhøjet kolesterol?
Få hjælp fra Hjerteforeningens diætist til at sænke dit kolesterol – og kom godt i gang med nye, kolesterolvenlige vaner. Du får bl.a.
- Få gode tips til at sænke dit kolesterol
- Få kostplaner, motionsøvelser og geniale life hacks
- Få tallerken-tricket og snyd din hjerne til sundere hjerte
