Sover du hver nat i lige lang tid, hjælper du dit hjerte

Hvordan du sover om natten har betydning for dit hjerte.

Faktisk har forskning længe vist, at både for kort og for lang søvn øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Nyere studie har fundet frem til, at variationer i søvnlængden fra nat til nat i sig selv er en selvstændig risikofaktor for hjertesygdom – også når den samlede søvntid ligger inden for anbefalingerne på 7–9 timer.

Det forklarer Gunnar Gislason, der er forskningschef hos Hjerteforeningen.

Forskningen er udført af søvnforskerne ph.d. Marie‐Pierre St‐Onge og professor Sanja Jelic fra Colombia University i New York, U.S.A. og udgivet i Journal of American Heart Association.

Ikke blot varighed er vigtig, men også regelmæssighed, timing, søvnkvalitet og sociale forhold spiller ind.

Sådan gjorde forskerne

Huang og kollegers studie bygger på data fra UK Biobank, hvorbar aktivitetsmålere i syv dage. Forskerne målte udsving i søvnlængden og koblede dem til risikoen for nye hjerte-kar-hændelser.

Resultatet var tydeligt.

Jo større udsving i søvnlængden, desto højere risiko for blodprop i hjertet, slagtilfælde og samlet risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

Uafhængigt af hvor meget man sover i gennemsnit, forklarer Gunnar Gislason og opsummerer:

– Det er ikke kun hvor længe, man sover, men også om man har stor variation og uregelmæssighed i søvnmønstret, som betyder noget for risiko for hjertesygdom. Derfor er det vigtigt at man, så vidt muligt, forsøger at holde sig til faste tidspunkter, hvor man går i seng om aftenen og står op om morgenen.

Overraskelse ventede forskerne

Et overraskende fund var, at effekten var stærkest hos personer, der ellers sov mere end syv timer pr. nat.

Gunnar Gislason forklarer, at fundet kan skyldes, at nogle mennesker har et individuelt behov for længere søvn, og at udsving derfor rammer dem hårdere.

Samtidig tyder studier på, at såkaldt “catch-up-sleep” i weekenden kun hjælper i udvalgte tilfælde, og i nogle undersøgelser endda kan være forbundet med øget risiko, især hvis variationen i søvnrytmen også omfatter skiftende sovetidspunkter.

Mange dimensioner ved søvn er i spil

Artiklen understreger derfor, at søvn bør forstås multidimensionalt.

Ikke blot varighed er vigtig, men også regelmæssighed, timing, søvnkvalitet og sociale forhold spiller ind.

Særligt interessant er, at søvnvariation havde stærkere sammenhæng med hjertesygdom hos personer med familiehistorie for hjertesygdom – men ikke nødvendigvis hos dem med høj genetisk risiko.

Det peger på, at fælles miljø og adfærd i familien kan være afgørende, og at livsstilsændringer fortsat kan reducere risikoen – også blandt personer med arvelig disposition.

Samlet fastholder artiklen, at stabil og tilstrækkelig søvn er en central, men ofte overset nøgle til bedre hjerte-kar-sundhed.

Hvad viser tallene fra forskningen?

Stor variation i søvnen (90 minutter eller mere fra nat til nat) hang sammen med en markant højere risiko for blodprop i hjertet, slagtilfælde og andre alvorlige hjerte-kar-sygdomme.
Personer, der sov mere end 7 timer, havde den tydeligste sammenhæng mellem svingende søvn og øget risiko – selvom de stadig sov inden for de anbefalede søvnlængder.
Under 1 % af dem med stor variation i søvnen sov mere end 8 timer. Det tyder på, at selv mindre udsving i søvnen kan være skadelige.

Oftest stillede spørgsmål og svar om søvn og længde

Her får du tre ofte stillede spørgsmål om søvn og længde og svarene, vi giver dig.

Er 6 timers søvn nok?

For de fleste voksne er 6 timers søvn ikke nok, da anbefalingen er 7-9 timer, oplyser Sundhedsstyrelsen.