Ingredienser
2 Personer
Nudel-agurkesalat
- 50 g fuldkornsnudler
- 100 g snittet kål
- ½ agurk
- 1 spsk. sojasauce
- 1 spsk. sesamolie
- 1 spsk. riseddike
- 1 tsk. sukker
- 1 tsk. sesam til drys
Dumplings
- 2 porrer
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk. friskrevet ingefær
- 1 spsk. karrypasta
- 1 spsk. sojasauce
- ½ spsk. majsstivelse
- 15 gyozadejplader
- 1 spsk. olie til stegning
- 1 dl vand
- 50 g chilisauce
Del og print opskriften
Tilberedningstid ca. 30 min.
Nudel-agurkesalat
Kog nudlerne som angivet på emballagen og afdryp. Snit kålen fint. Halvér agurken på langs, fjern kernerne med en teske, og skær agurken i skiver. Rør soja med sesamolie, eddike og sukker. Vend nudler med kål og agurk og dernæst med dressingen.
Dumplings
Rens porrerne, og snit dem fint. Pil og hak løget. Pil hvidløg, og pres det. Riv ingefæren. Bland grøntsagerne i en skål, og tilsæt karrypasta, sojasauce og majsstivelse, og rør sammen til en fars. Læg en gyozadejplade på et skærebræt, og stil en skål med vand ved siden af. Læg en teskefuld af fyldet på midten af et stykke gyozadej, og fugt kanterne med vand. Fold gyozaen sammen på midten som en halvmåne, og lav små plisserede folder rundt langs kanten. Fortsæt med at fylde og lukke gyozaerne, til al fyldet er brugt. Læg dem klar på bagepapir. Opvarm en sauterpande med olien, og læg gyozaerne på panden. Steg dem i ca. 5 minutter, til de får en flot stegeskorpe. De skal kun stege på den ene side. Skru ned til lav varme, hæld vand i panden, og læg låg på. Damp gyozaerne i 2-3 minutter. Anret nudelsalaten, og drys med sesam. Servér salaten til dumplings med chilisauce.
Frugt og grønt*
Ca. 250 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
2100 KJKulhydrat
59 gProtein
14 gFedt
20 gHeraf mættet fedt
3 g* pr. person, medmindre andet er angivet