Ingredienser
2 Personer
Kornsalat med bagte rødbeder
- 400 g rødbeder
- 100 g perlespelt eller -byg
- 2 pærer
- 50 g ribbet grønkål
- 20 g revet vesterhavsost (kan erstattes af parmesanost)
- ½ tsk. flagesalt
- Peber
Vinaigrette
- 1 spsk. æbleeddike
- 1 spsk. rapsolie
- 1 tsk. sennep
- 1 tsk. flydende honning
Del og print opskriften
Salat
Skur rødbederne, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. (tiden afhænger af rødbedernes tykkelse), til de føles møre. Gnub skindet af, og skær rødbederne i mindre stykker. Tilbered gerne flere rødbeder, end du skal bruge, og gem dem til en anden dag.
Skyl og kog perlespelt/-byg som angivet på emballagen og afdryp. Skær pærerne i kvarte. Fjern kernehus. Vend perlespelt med rødbeder, pærer, grønkål og revet vesterhavsost.
Vinaigrette
Rør ingredienserne sammen og vend i salaten.
Anret salaten i to skåle, krydr med flagesalt og peber og nyd.
Frugt og grønt*
Ca. 325 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
2100 KJ
(500 kcal)
Kulhydrat
69 gProtein
13 gFedt
14 gHeraf mættet fedt
3 g* pr. person, medmindre andet er angivet