Ingredienser
4 Personer
Andebryst
- 2 stk. andebryster
- ½ tsk. salt
- peber
- 1 spsk. olivenolie til stegning
Sprød rødkålssalat
- 1 lille rødkål
- ½ tsk. salt
- ½ tsk. sukker
- 1 bundt persille
- 2 appelsiner
- 1 granatæble
Ristede rosmarinkartofler
- 600 g små vaskede kartofler
- 2 fennikler
- 1 spsk. olivenolie
- 3 kviste frisk rosmarin
- ½ tsk. salt
- peber
Portvinsglace
- 1 dl balsamicoeddike
- 5 dl ande- eller grønsagsbouillon
- 2 dl portvin
- ½ tsk. salt
- peber
Del og print opskriften
Tilberedning
Andebryst
Rids skindet på andebrysterne og krydr med salt og peber. Varm olien på en slip let-pande, og brun andebrysterne på skind-siden. Afdryp andebrysterne, og læg dem i et ovnfast fad. Steg andebryststykker i ovnen ved 180 grader i 15 -20 minutter.
Sprød rødkålssalat
Snit rødkålen fint, fx på en mandolin. Kom kålen i en skål og drys med salt og sukker, og kram kålen godt. Skyl og hak persillen.
Skær appelsinerne i fileter og vend dem forsigtigt i kålen sammen med hakket persille.
Massér granatæblet, halvér det og pres saft og kerner ud over salaten.
Ristede rosmarinkartofler
Skyl kartoflerne, og tør dem. Skær top og bund af fenniklerne, og skær dem i kvarte. Vend kartofler og fennikel med olie og fordel på en bageplade med bagepapir. Krydr med hakket rosmarin, salt og peber og bag i ovnen ved 220 grader i ca. 20 minutter, til de er godt sprøde.
Portvinsglace
Kom balsamicoeddike i en gryde og kog ind til det halve. Tilsæt bouillon og kog ind igen til det halve. Tilsæt portvin og kog ind til det halve, indtil saucen tykner og er helt blank. Smag glacen til med salt og peber.
Skær andebryst i skiver og servér med sprød rødkålssalat, ristede rosmarinkartoler og portvinsglace.
Frugt og grønt*
Ca. 300 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
2000 KJKulhydrat
50 gFedt
12 gHeraf mættet fedt
2.5 g* pr. person, medmindre andet er angivet