Forside > Sundhed > Opskrifter > Kikærtebøffer med søde kartofler i sprød kålsalat med æble
Aftensmad

Kikærtebøffer med søde kartofler i sprød kålsalat med æble

Ingredienser

4 Personer

Kikærtebøffer

  • 1 dåse kikærter, 240 g
  • 20 g hørfrø
  • ½ dl vand
  • 1 løg
  • 250 g søde kartofler
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • ½ tsk. salt
  • peber
  • 60 g hvid fuldkornshvedemel
  • 1 lille bundt bredbladet persille – gem evt. lidt til pynt

Sprød spidskål

  • 1 spidskål
  • ½ tsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 2 æbler

Yoghurtdressing med hvidløg

  • 1 dl yoghurt naturel 1½ %
  • 1 fed presset hvidløg
  • ½ tsk. salt
  • peber

Tilbehør

  • 200 g fuldkornsbrød

Tilberedning

8 stk.

Kikærtebøffer
Afdryp kikærterne.

Rør hørfrøene sammen med vandet, og lad det trække i 10 minutter og blive en til en tyk og geléagtig konsistens. Hak løget groft, skræl de søde kartofler og riv dem groft.

Kom halvdelen af kikærterne i en foodprocessor sammen med groft hakket løg, hørfrøblandingen, spidskommen, salt og peber, og blend det til en jævn og cremet konsistens.

Kom blandingen i en skål, og vend det sammen med resten af kikærterne, groft revet sød kartoffel, mel og finthakket persille. Lad farsen stå og samle sig i 20-30 minutter.

Er din fars meget våd og usammenhængende, skal du tilsætte mere mel.

Tænd ovnen på 200 grader. Form farsen til 8 bøffer, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag kikærtebøfferne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gyldne.

Sprød spidskål
Snit kålen og kram med sukker og salt. Skær æblet i tynde både og vend med kål.

Yoghurtdressing med hvidløg
Bland ingredienserne og smag til med peber.

Anret kålen i 4 skåle og servér til kikærtebøffer med yoghurtdressing og groft brød.