Forside > Sundhed > Opskrifter > Æggekage med kylling, bacon og sprøde grønsager
Aftensmad

Æggekage med kylling, bacon og sprøde grønsager

Ingredienser

4 Personer

  • 4 skiver bacon, ca. 50 g
  • 250 g kyllingebrystfilet
  • Sprøde grønsager

    • 500 g hvide asparges
    • 1 lille spidskål
    • 1 bundt radiser
    • 200 g friskbælgede ærter

    Æggekage

    • 6 æg
    • 2 dl mælk
    • 2 spsk. kartoffelmel
    • 1 bundt purløg
    • salt og peber
    • ½ spsk. olivenolie

    Tilbehør

    • 4 tykke skiver rugbrød, 400 g

    Tilberedning

    Fordel bacon på en bageplade med bagepapir, og steg den sprød i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter. Læg baconen til afdrypning på et stykke fedtsugende papir.

    Kog kyllingekødet i ca. 20 minutter, til det er godt mørt. Findel den med en gaffel. Tilsæt eventuelt lidt af kogevandet, så kyllingen forbliver saftig.

    Sprøde grønsager
    Skræl aspargesene – begynd fra hovedet. Knæk den nederste træede ende af aspargesene og damp aspargesene i ca. 5 minutter, til de er møre. Afdryp aspargesene, og snit dem i mindre stykker.

    Halvér spidskålen, fjern stokken og de yderste blade, og snit spidskålen fint. Skær radiserne i skiver. Vend spidskål med asparges, radiser og ærter.

    Æggekage
    Pisk æg, mælk, kartoffelmel og klippet purløg – gem lidt til pynt- godt sammen, og krydr med salt og peber. Varm olien på en pande med slip let-belægning, som tåler at komme i ovnen, og hæld æggemassen herpå. Stil panden i ovnen, og bag æggekagen ved 200 grader i ca. 15 minutter, til æggekagen er gylden og gennembagt.

    Top æggekagen med sprøde grøntsager, kylling og bacon og drys resten af purløget over. Servér rugbrød til.