Forside > Sundhed > Opskrifter > Lasagne med hakket oksekød og middelhavsgrønt
Aftensmad

Lasagne med hakket oksekød og middelhavsgrønt

Ingredienser

4 Personer

Middelhavsgrønt

  • ½ aubergine
  • 1 squash
  • 1 peberfrugt
  • 1 løg
  • ½ spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg

Kødsauce

  • 1 løg
  • ½ spsk. olivenolie
  • 400 g hakket oksekød maks. 8 % fedt
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 dåse hakkede tomater
  • salt og peber

Bechamelsauce

  • 5 dl letmælk
  • 2 spsk. hvedemel
  • 50 g revet ost, fx mozzarella
  • ½ tsk. stødt muskatnød
  • salt og peber
  • 250 g lasagneplader, gerne fuldkorn
  • 20 g rasp
  • 50 g reven ost, fx mozzarella

Tilbehør

  • 4 tomater
  • 1 lille løg
  • frisk basilikum
  • salt og peber

Tilberedning

Middelhavsgrønt
Skær aubergine, squash og peberfrugt i mundrette stykker. Hak løget.

Varm olien i en gryde og svits løg, presset hvidløg og grøntsager. Lad det simre ca. 5 minutter, til grøntsagerne føles møre.

Kødsauce
Hak løget. Varm olien i en gryde og svits løg sammen med kødet. Tilsæt oregano og hakkede tomater og lad det simre ca. 10 minutter. Smag til med salt og peber.

Bechamelsauce
Varm 3 dl mælk i en gryde. Ryst resten af mælken sammen med hvede­melet til en jævning. Rør jævningen i gryden under omrøring og kog under omrøring i ca. 3 minutter. Tilsæt ost og muskatnød. Lad osten smelte i saucen og smag til med salt og peber.

Tænd ovnen på 200 grader. Fordel lagvis i et smurt ovnfast fad lasagne­plader, middelhavsgrønt, kødsauce og bechamelsauce. Fortsæt og slut med et lag bechamelsauce. Drys med rasp og ost og bag lasagnen i ovnen i ca. 30 minutter.

Tilbehør
Skær tomater i både og løg i ringe. Vend tomater med løg og frisk basilikum. Krydr med salt og peber.

Servér lasagnen med tomatsalat.