Forside > Sundhed > Opskrifter > Grillede rødspætter med bønner og krydderurtedressing
Aftensmad

Grillede rødspætter med bønner og krydderurtedressing

Ingredienser

4 Personer

Grillede rødspætter

  • 4 rødspætter
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. salt
  • peber

Krydderurtedressing

  • 1 bundt dild
  • 1 bundt purløg
  • 3 dl cremefraiche 6 %
  • ¼ tsk. salt
  • peber

Tilbehør

  • 600 g grønne bønner
  • 1 kg skrubbede kartofler
  • 1 limefrugt eller citron i både

Tilberedning

Grillede rødspætter
Rens rødspætterne, og dyp dem tørre med køkkenrulle. Pensl dem med olie. Læg dem på en varm grill. Brug gerne grillnet, så fisken ikke hænger i. Krydr med salt og peber. Grill fisken ca. 5 minutter på hver side, afhængigt af hvor tykke de er.

Krydderurtedressing
Skyl dild og purløg. Pluk dilden og hak purløget groft. Blend krydderurterne med cremefraiche til krydderurterne er helt findelte. Spæd evt. med lidt vand, hvis dressingen er meget tyk. Smag til med salt og peber.

Nip bønnerne. Kog dem i en gryde med lidt vand i bunden i 4 minutter under låg. Lad dem dryppe af.

Servér fisken med kogte kartofler og bønner og krydderurtedressing.

Tip! I stedet for rødspætte kan du bruge andre fladfisk fx skrubbe eller ising. Hvis du ikke har grillnet, sikrer du bedst, at fisken ikke hænger fast, ved at sørge for at grillristen er meget varm fra starten, og lad være med at flytte på fisken, før den har fået et flot fast grillmønster, så giver den ofte slip af sig selv. Brug en lang tynd metalpalet til at løsne fisken forsigtigt og til at vende den nænsomt om. Rens aldrig grillristen med sæbe, det kan få fisk og andre ting til at hænge fast.