Forside > Sundhed > Opskrifter > Chili sin carne
Aftensmad

Chili sin carne

Ingredienser

4 Personer

Chili sin carne

  • 150 g tørrede bønner
  • 1 chili
  • 1 løg
  • 3 stilke blegselleri
  • 1 rød peberfrugt
  • 250 g tomater
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. oregano
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk. tomatpuré
  • salt og peber

Tilbehør

  • 1 lille rødløg
  • 1 grøn peberfrugt
  • ½ agurk
  • 1 bundt koriander
  • 1 dl syrnet fløde 9 %
  • 4 tykke skiver groft brød, 300 g

Tilberedning

Chili sin carne
Sæt bønnerne i blød i rigeligt koldt vand i 10-12 timer.

Kassér iblødsætningsvandet og kog bønnerne i rigeligt, letsaltet vand i ca. 45 minutter. Dræn bønnerne i et dørslag eller i en sigte.

Flæk chilien på langs. Fjern frøene og hak chilien fint. Hak løget. Snit selleri og peberfrugt og skær tomaterne i både.

Varm olien i en gryde og svits løg, presset hvidløg og selleri, uden at det tager farve. Tilsæt peberfrugt, tomater, oregano og spidskommen og vend det hele godt rundt. Kom hakkede tomater og tomatpuré i gryden og lad grøntsagerne simre i 5 minutter uden låg. Tilsæt bønnerne og lad det hele simre i ca. 10 minutter uden låg.

Smag chilien til med salt, peber og eventuelt mere chili.

Hak løget fint. Skær peberfrugten i små tern og agurken i skiver.

Servér chilien med løg, peberfrugt, agurk, hakket koriander, syrnet fløde og brød.

Tip! De tørrede bønner kan erstattes af 1 dåse afdryppede bønner.