Ingredienser
2 Personer
Grøntsager
- 8 grønne asparges
- 300 g små gulerødder
- 200 g blomkål
- 250 g ærter i bælg (svarer til 100 g ærter fra frost)
Frikassé
- 2 kyllingebrystfileter, ca. 200 g uden skind og ben
- ½ liter hønsebouillon
- 2 dl sødmælk
- 1 spsk. majsstivelse
- ½ tsk. flagesalt
- Friskkværnet peber
Tilbehør
- 400 g kartofler
- 1 bundt dild eller kørvel
Del og print opskriften
Grøntsager
Skær den nederste træede ende (ca. 2 cm) af aspargesene. Skær asparges i stykker på 3-4 cm. Skræl og rens gulerødderne, og skær dem i skiver på skrå. Skær blomkål i små buketter. Bælg ærterne.
Tilbehør
Skur kartoflerne, og kog dem møre (ca. 20 min.).
Frikassé
Skær hvert kyllingebrystfilet i 3-4 stykker. Bring hønsebouillon i kog, og kog kyllingefileterne i suppen i ca. 8 min. Tag dem op. Kog asparges, gulerødder, blomkål og ærter i suppen i ca. 2 min. Tag dem op. Kog nu suppen ind, til du har 3 dl. Rør majsstivelse med lidt mælk. Kom resten af mælken i gryden. Tilsæt jævningen, mens der røres. Kog saucen igennem i ca. 5 min. Kom asparges, gulerødder, blomkål, ærter og kylling tilbage i saucen. Kog op og smag frikassé til med flagesalt og peber.
Servering
Anret kartofler med frikassé på to tallerkener og top med dild.
Frugt og grønt*
Ca. 300 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
2000 KJKulhydrat
56 gProtein
33 gFedt
11 gHeraf mættet fedt
4 g* pr. person, medmindre andet er angivet