Forside > Sundhed > Opskrifter > Etli ekmek – Tyrkisk pizza
Aftensmad

Etli ekmek – Tyrkisk pizza

Ingredienser

4 Personer

Dej

  • 25 g gær
  • 5 dl lunkent vand
  • ½ tsk. salt
  • 1 spsk. raps- eller olivenolie
  • 200 g hvedemel
  • 300 g fuldkornsmel

Fyld

  • 2 løg
  • 1 bundt persille
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 lange grønne peberfrugter
  • 300-400 g hakket oksekød, 3-7 %
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. friskkværnet peber
  • 1 tsk. chilipulver eller - flager
  • 1 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 3 spsk. raps- eller olivenolie

Del og print opskriften

Tilberedning

Dej
Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt, olie og mel og ælt dejen. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time. Imens tilberedes fyldet.

Fyld
Pil og hak løg og persille fint. Skær peberfrugt i små tern. Bland løg, persille og peberfrugter med kød, tomater, citronsaft, salt, peber, chili, tomatpuré og olie.

Etli ekmek
Tænd ovnen på 225 grader.

Del dejen i 8 stykker. Tryk dejen ud på et stykke bagepapir med våde hænder, til de har længde som bagepladen og er ca. 5 cm brede og tynde.

Fordel fyldet ovenpå dejen. Bag brødene til bundene er sprøde, ca. 20 minutter.

Tip! Rul eventuelt dejen ud med en kagerulle i stedet for at trykke den ud med hænderne. Servér eventuelt etli ekmek som hovedret til 6 personer med en stor skål salat.

Frugt og grønt*

Ca. 100 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

1500 KJ
(350 kcal)

Kulhydrat

53 g

Fedt

11 g

Heraf mættet fedt

2 g

* pr. person, medmindre andet er angivet