Forside > Sundhed > Opskrifter > Svinemørbrad med svampe og grønsager a la creme
Aftensmad

Svinemørbrad med svampe og grønsager a la creme

Ingredienser

4 Personer

Svinemørbrad

  • 1 stor svinemørbrad
  • ½ tsk. salt
  • peber
  • 1 tsk. timian
  • 1 spsk. olivenolie

Svampe og grønsager a la creme

  • 500 g svampe fx Karl Johan, østershatte, bøgehatte eller shiitake
  • 200 g babyspinat
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. sherryeddike, kan erstattes af balsamicoeddike
  • 2 dl madlavningsfløde 8%
  • 1 dl bouillon
  • 2 spsk. frisk timian
  • ½ tsk. salt
  • peber

Tilbehør

  • 1 broccoli
  • 320 g fuldkornspasta

Tilberedning

Svinemørbrad
Tænd ovnen på 200 grader. Afpuds mørbraden, og krydr den med salt, peber og timian. Varm olien på en pande, og brun mørbraden godt på alle sider. Læg mørbraden i et ovnfast fad og steg i ovnen i ca. 20 minutter.

Svampe og grønsager a la creme
Rens svampene, og skær dem eventuelt i mindre stykker. Skyl spinaten, og slyng den tør. Varm olien på panden, og rist svampene ved høj varme. Tilsæt presset hvidløg og eddike og kog op. Hæld fløden og bouillon på svampene. Tilsæt spinat og timian, og kog saucen op. Smag til med salt og peber.

Del broccoli i mindre buketter, og damp dem møre.

Kog pastaen som angivet på emballagen, og afdryp. Skær kødet i skiver, og servér med svampe og grønsager a la creme, dampet broccoli og friskkogt pasta.