Forside > Sundhed > Opskrifter > Lasagne med kylling og spinat
Aftensmad

Lasagne med kylling og spinat

Ingredienser

4 Personer

Kød og spinatfyld

  • 1 løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 400 g hakket kyllingekød
  • 600 g spinat
  • salt og peber
  • 1 tsk. fintrevet skal af en ubehandlet citron

Mælkesauce

  • 5 dl skummet-, mini- eller letmælk
  • ½ dl hvedemel
  • lidt fintrevet muskatnød
  • salt og peber

Tilbehør

  • 350 g friske lasagneplader, gerne fuldkorn
  • 100 g revet ost, højst 17 % fedt
  • 1 salathoved
  • 400 g tomater
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. balsamico
  • salt og peber

Tilberedning

Kød og spinatfyld
Hak løget, og svits det i olien på en pande. Tilsæt kødet i små stykker, og brun det sammen med løget. Skyl spinaten grundigt. Kom den i en stor gryde ved høj varme, og rør til spinaten falder helt sammen. Kog spinaten til den er mør, og det meste af væsken er fordampet. Bland kød og spinat, og smag til med salt, peber og citronskal.

Mælkesauce
Pisk mælk og mel sammen i en gryde, og kog op under omrøring. Lad saucen koge ved svag varme i 5 minutter, og smag til med muskatnød, salt og peber.

Lasagne
Læg lasagneplader, kød og spinatfyld og mælkesauce sammen i lag i et ovnfast fad. Sørg for, at der er sauce og fyld nok til alle lasagnepladerne. Gem lidt mælkesauce til toppen, og drys med ost. Læg stanniol over fadet, og bag lasagnen i 25 minutter ved 200 grader. Tag stanniolen af, og bag endnu 15 minutter, til lasagnen er lysebrun på toppen.

Tilbehør
Skyl og tør salaten, og bryd den i store stykker. Skær tomaterne i skiver eller både. Rør olie og balsamico sammen, og vend dressingen med salat og tomater, og smag til med salt og peber.