Forside > Sundhed > Opskrifter > Græskarsuppe med sesamkylling
Aftensmad

Græskarsuppe med sesamkylling

Ingredienser

4 Personer

Græskarsuppe

  • 2 løg
  • 1 hokkaidogræskar, ca. 1 kg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1½ l hønse- eller grøntsagsbouillon
  • salt

Sesamkylling

  • 2 spsk. sesamfrø
  • 250 g kyllingefilet
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt
  • 1 håndfuld timian

Tilbehør

  • 8 skiver groft hvedebrød (400 g)

Tilberedning

Græskarsuppe
Hak løgene. Skær skrællen af græskaret, og fjern kernerne. Skær græskarkødet i mindre stykker. Svits løgene i olien i en gryde i 3 minutter. Tilsæt græskar og svits et par minutter. Tilsæt bouillon, og kog suppen i ca. 20 minutter til græskarrene er helt møre. Blend suppen, og smag den til med salt. Spæd evt. med lidt vand, hvis suppen er meget tyk.

Sesamkylling
Rist sesamfrøene på en tør pande til de begynder at dufte og poppe på panden. Læg dem på en tallerken. Skær kyllingen i tynde strimler. Brun kødet på alle sider i olien på panden. Krydr med salt. Vend kyllingekødet med sesamfrøene og hakket timian.

Servér suppen i skåle, og drys kylling på toppen af suppen. Servér med brød.