Forside > Sundhed > Opskrifter > Torsk i fad med tomat og sorte bønner
Aftensmad

Torsk i fad med tomat og sorte bønner

Ingredienser

4 Personer

Torsk i fad

  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 aubergine
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse sorte bønner, 240 g
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. oregano
  • 600 g torskefilet uden skind og ben
  • 2 dåser cherrytomater
  • ½ tsk. flagesalt
  • peber

Tilbehør

  • 1 potte basilikum
  • 400 g fuldkornsbrød, nøglehulsmærket

Tilberedning

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær squash, peberfrugt og aubergine i tern. Hak løget, og pres hvidløget. Skyl og afdryp bønnerne. Varm olie i en pande. Svits løg og hvidløg og tilsæt dernæst squash, peberfrugt, aubergine og oregano og steg yderligere et par minutter.

Skær torsk i portionsstykker. Kom grønsager, afdryppede bønner og cherrytomater i et ovnfast fad og lav små fordybninger i tomatsaucen. Læg torsken i fadet og krydr med salt og peber. Dæk fadet til og stil det i ovnen i ca. 12 minutter, til fisken deler sig let i flager, når du trykker på den med en finger.

Tag fadet ud af ovnen. Lun brødet. Top med basilikum og servér med brød.

 

 

 

Frugt og grønt*

Ca. 380 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

2300 kj
(550 kcal)

Kulhydrat

60 g

Fedt

8 g

Heraf mættet fedt

1 g

* pr. person, medmindre andet er angivet