Forside > Sundhed > Opskrifter > Rejesalat med blomkål
Frokost

Rejesalat med blomkål

Ingredienser

4 Personer

  • 400 g blomkål
  • 1 rød chili
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 1 tsk. sød paprika
  • 1½ dl skyr, fromage frais eller kvark
  • 200 g rejer
  • salt og peber
  • 1-2 tsk. citronsaft
  • Tilbehør

    • 8 salatblade
    • 4 tykke skiver rugbrød, 200 g
    • 1 bundt purløg

    Tilberedning

    Skær ca. 1/6 af blomkålen i tynde skiver og gem dem til pynt. Skær resten af blomkålen i små buketter og kog dem i letsaltet vand i 2-3 minutter, til de er møre med lidt bid. Lad dem køle af under koldt vand og dryppe godt af i en sigte. Fjern frø og frøstanden fra chilien og hak den fint. Rør mayonnaise sammen med paprika, chili og skyr, fromage frais eller kvark. Tag lidt rejer fra til pynt. Vend rejer og blomkålsbuketter i dressingen og smag salaten til med salt, peber og citronsaft.

    Læg 2 salatblade på hvert stykke rugbrød og fordel rejesalaten på brødene. Pynt med rå blomkålsskiver og finthakket purløg.

    Energifordeling*

    1100 kj
    (275 kcal)

    Kulhydrat

    23 g

    Fedt

    10 g

    Heraf mættet fedt

    1 g

    * pr. person, medmindre andet er angivet