Forside > Sundhed > Opskrifter > Rødbedebøffer i sprød salat med søde kartofler
Aftensmad

Rødbedebøffer i sprød salat med søde kartofler

Ingredienser

4 Personer

Rødbedebøffer

  • 100 g røde linser
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 300 g rødbeder
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 æg
  • 50 g kikærtemel
  • 1 tsk. flagesalt
  • Peber

Salat med bagte søde kartofler

  • 700 g søde kartofler
  • ½ spsk. olivenolie
  • ½ tsk. flagesalt
  • Peber
  • 200 g ribbet grønkål
  • 1 æble
  • ½ granatæblekerner
  • 50 g fetaost 40+
  • 2 spsk. hoisinsauce
  • 1 lille bundt frisk koriander

Tilberedning

Rødbedebøffer
Skyl linserne godt og kog dem møre. Afdryp linserne.
Hak løget og pres hvidløget. Skræl rødbederne og riv dem på den grove side af et rivejern. Blend evt. linserne lidt inden de røres med løg, hvidløg, rødbeder, spidskommen, æg og kikærtemel. Krydr med salt og peber.

Form farsen til 4 hakkebøffer og læg dem på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen ved 180 grader i ca. 25 min.

Salat med bagte søde kartofler
Skur kartoflerne og skær dem i grove stykker. Vend de søde kartofler med olie og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og peber og bag kartoflerne i ovnen ved 180 grader i ca. 30 min. Hak grønkålen fint.
Skær æblet i kvarte, fjern kernehus og skær æblet i tynde både. Pres saft og kerner ud af granatæblet.

Vend de bagte søde kartofler med ribbet grønkål og anret på et fad med æbler og granatæblekerner. Smuldr fetaost over og dryp med hoisinsauce. Top med koriander og server med rødbedebøffer.

Frugt og grønt*

Ca. 150 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

1700 kj
(400 kcal)

Kulhydrat

58 g

Fedt

9 g

Heraf mættet fedt

3 g

* pr. person, medmindre andet er angivet