Forside > Sundhed > Opskrifter > Wok med okse og nudler
Aftensmad

Wok med okse og nudler

Ingredienser

4 Personer

Wok

  • 1 lille spidskål
  • 1 broccoli
  • 100 g babyspinat
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 rød chili
  • 1½ spsk. olivenolie
  • 1 spsk. rød karrypasta
  • 400 g oksekød til wok
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  • 2 spsk. soyasauce
  • 1 spsk. fiskesauce
  • saft af 1 lime
  • 1 bundt koriander
  • 1 spsk. sort sesam

Tilbehør

  • 250 g kogte fuldkornsnudler

Tilberedning

Halvér kålen, fjern de yderste blade og stokken, og snit kålen fint. Del broccoli i mindre buketter. Skyl og slyng spinaten tør. Snit peberfrugten. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint.

Varm 1 spsk. olie i en wok. Den skal være rygende varm. Tilsæt karrypasta, og brun kødet. Tag kødet op, og varm resten af olien. Steg spidskål, broccoli og peberfrugt ved høj varme, til det får lidt farve. Tilsæt kød, chili, presset hvidløg og ingefær og vend godt rundt. Hæld soyasauce, fiskesauce og limesaft på panden, og giv det et hurtigt opkog. Tilsæt spinat, og tag panden af varmen. Drys med koriander og sort sesam og servér med kogte nudler.

 

 

 

 

Frugt og grønt*

Ca. 280 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

2100 kj
(510 kcal)

Kulhydrat

56 g

Fedt

16 g

Heraf mættet fedt

4 g

* pr. person, medmindre andet er angivet