Forside > Sundhed > Opskrifter > Citronmarineret laks med løg og basilikum
Aftensmad

Citronmarineret laks med løg og basilikum

Ingredienser

4 Personer

  • Citronmarineret laks
  • 400 g laksefilet (det anbefales at fryse fisken, inden den spises rå)
  • 1 lille rødløg
  • 1 potte frisk basilikum
  • ½ citron
  • 4 tsk. olivenolie
  • ¼ tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • Bønnesalat

    • 300 g grønne bønner
    • salt
    • 1 hovedsalat
    • 50 g soltørrede tomater
    • 1 fed hvidløg
    • 2 dl letmælksyoghurt

    Tilbehør

    • 400 g fuldkornshvedebrød

    Tilberedning

    Citronmarineret laks
    Skær laksefileten i så tynde skiver som muligt med en skarp kniv. Skær løget i meget tynde skiver. Pluk 2 håndfulde blade af basilikummen. Pres saften af citronen og bland den med olie, salt og peber. Læg lakseskiverne i lag i en beholder med tilhørende låg. Drys lidt løg og basilikum mellem lagene og dryp med oliecitronblandingen. Lad fisken marinere i mindst 5 timer og gerne til dagen efter.

    Bønnesalat
    Nip bønnerne og kog dem i 4 minutter i letsaltet vand. Køl dem af under koldt vand og lad dem dryppe af i en sigte. Skyl og tør salaten og bryd den i store stykker. Læg bønnerne oven på salaten. Hak hvidløget fint og skær de soltørrede tomater i tynde strimler. Bland hvidløg og tomater i yoghurten og dryp den over salaten.

    Anret laksen på et fad og drys den med frisk basilikum. Servér laksen med bønnesalat og brød til.