Forside > Sundhed > Opskrifter > Thaifiskeret med kokosmælk
Aftensmad

Thaifiskeret med kokosmælk

Ingredienser

4 Personer

  • 4 bundt forårsløg
  • 2 dl bouillon
  • 1 spsk. rød currypasta (købes færdig i glas)
  • 2 tsk. majsstivelse
  • 2 dl light kokosmælk
  • 500 g hvid fisk, fx sej eller rødfisk
  • 2 spsk. fishsauce eller sojasauce
  • 2 tsk. sukker
  • 2 spsk. limesaft eller citronsaft
  • 1 spsk. ingefær
  • 300 g spidskål
  • 1 tsk. rød chili, kan udelades
  • Tilbehør pr. person

    • 75g (i rå vægt) brune ris, der koges
    • 50 gram dampede ærter

    Tilberedning

    Snit løgene. Kom bouillon, currypasta og løg i en gryde og kog det op. Kom majsstivelse udrørt i kokosmælk i. Tilsæt fishsauce, sukker, limesaft og friskrevet ingefær. Kog det op under omrøring. Kom fisk skåret i 3×3 cm stykker i retten og kog det forsigtigt op. Lad den småkoge ca. 3-4 minutter. Kom retten i en skål eller dybt fad.

    Snit spidskålen og damp den i letsaltet vand 3-5 minutter. Afdryp kålen i en sigte. Fordel kålen over retten. Fordel chili i små tern over og pynt eventuelt med frisk mynte og limebåde.

    Tip! I stedet for currypasta kan du kort svitse 2 tsk karrypulver i 2 tsk olie og herefter komme bouillon i. Du kan udskifte fisk med store rejer, som er forkogte og med rejehalen på. De skal optøes og herefter koge med på samme vis som fisken.