Forside > Sundhed > Opskrifter > Ovnbagt fisk med grønt
Aftensmad

Ovnbagt fisk med grønt

Ingredienser

4 Personer

  • 1 løg
  • 4 gulerødder
  • 2 porrer
  • 4 tomater
  • 600 g torskefilet
  • salt og peber
  • 2 dl lys bouillon, fx fiske- eller grøntsagsbouillon
  • 2 dl madfløde 8 %
  • 1-2 tsk. karry
  • kørvel eller dild
  • Tilbehør

    • 4 dl fuldkornsris, 320 g

    Tilberedning

    Hak løget. Skær gulerødderne i skiver. Rens porrerne, og skær dem i skiver. Skær tomaterne i skiver. Fordel grøntsagerne i bunden af et smurt ovnfast fad.

    Skær torsken i portionsstykker, og anbring dem på grøntsagerne. Krydr med salt og peber.

    Rør bouillonen med fløde og karry, og hæld det ved. Sæt fadet i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter. Servér retten med kogte ris og drys med kørvel.