Forside > Sundhed > Opskrifter > Æblegløgg
Snacks

Æblegløgg

Ingredienser

4 Personer

Æblegløgg

  • skal af 1 ubehandlet appelsin
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 l æblemost
  • 3 stk. hel kanel
  • 10 sorte peberkorn
  • 10 nelliker
  • 10 kardemommekapsler
  • 1 stjerne anis
  • 2 spsk. mørk farin eller muscovadosukker

Tilbehør

  • 100 g lyse rosiner
  • 100 g smuttede hele mandler
  • 1 rødt æble

Tilberedning

Skær skallen af appelsinen uden at få for meget af det hvide med. Skær ingefæren i tynde skiver. Kog æblemost op i en gryde med appelsinskal, ingefær, kanelstænger, peber, nelliker, kardemomme, stjerne anis og farin eller muscovadosukker. Kog det langsomt op under låg, og lad gløggen simre under låg i 45 minutter. Tag lidt af gløggen fra i en kasserolle, og lad rosinerne simre heri i 10 minutter. Lad resten af gløggen simre i endnu 10 minutter. Skær æblet i små tern. Fordel mandler, æbler og rosiner i glassene.

Sigt gløggen, hæld den i glassene og servér den med det samme.

Tip! Æblegløggen er alkoholfri og kan drikkes af alle. Du kan tilsætte calvados, portvin eller æblebrændevin til gløggen, hvis du vil have den med alkohol.