Forside > Sundhed > Opskrifter > Æg i cocotte med kartofler og spinat
Aftensmad

Æg i cocotte med kartofler og spinat

Ingredienser

4 Personer

  • 100 g frisk spinat
  • 4 tomater
  • 200 g kogte kartofler
  • 4 æg
  • salt og peber
  • Tilbehør

    • 4 skiver ristet rugbrød, 200 g

    Del og print opskriften

    Tilberedning

    Skyl spinaten og slyng den tør. Skær tomaterne i både. Skær kartoflerne i skiver. Fordel kartofler, spinat og tomater i fire små cocotter eller ildfaste skåle. Spinaten fylder meget, men falder sammen under bagning. Slå æggene ud, et i hver cocotte, krydr med salt og peber og vend det forsigtigt rundt med en gaffel.

    Sæt cocotterne i ovnen ved 180 grader og bag dem i ca. 15 minutter til æggemassen har sat sig.

    Servér dem med ristet rugbrød.

    Tip! Cocotterne kan tilsættes parmaskinke. Fordel 1 skive i hver cocotte, eller servér parmaskinke som tilbehør til cocotterne.

    Frugt og grønt*

    Ca. 100 g

    * pr. person, medmindre andet er angivet

    Energifordeling*

    1020 KJ
    (243 kcal)

    Kulhydrat

    37 g

    Fedt

    7 g

    Heraf mættet fedt

    2 g

    * pr. person, medmindre andet er angivet