Forside > Sundhed > Opskrifter > Nye kartofler med lam, sprød kål og dild
Aftensmad

Nye kartofler med lam, sprød kål og dild

Ingredienser

4 Personer

  • 1 lammefilet, ca. 200 g
  • 2 kviste frisk rosmarin
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk. salt
  • peber
  • saft af 1 citron
  • 500 g nye kartofler
  • 1 lille spidskål
  • 1 tsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 1 agurk
  • 1 lille rødløg
  • 50 g fetaost 40+
  • 1 bundt dild
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. vineddike
  • 1 tsk. flydende honning
  • 1 tsk. grovkornet sennep
  • Del og print opskriften

    Tilberedning

    Krydr lammefileten med hakket rosmarin, presset hvidløg, salt og peber. Pres citronsaft over og lad kødet marinere et par timer.

    Skrub kartofler og kog dem lige netop møre. Halvér kartoflerne.

    Grill kødet på en varm grillpande i ca. 4 minutter på hver side afhængig af, hvor rødt du ønsker kødet. Tag kødet af panden.

    Halvér kålen, fjern stokken og de yderste blade. Snit kålen fint. Drys med sukker og salt, og kram den godt. Skær agurk i skiver på skrå og rødløget i tynde både.

    Vend kartofler med kål, agurk, løg, smuldret fetaost og hakket dild.

    Rør en dressing af olie, eddike, honning og sennep og dryp over salaten. Skær kødet i skiver og fordel salaten.

    Frugt og grønt*

    Ca. 230 g

    * pr. person, medmindre andet er angivet

    Energifordeling*

    1200 KJ
    (290 kcal)

    Kulhydrat

    35 g

    Fedt

    10 g

    Heraf mættet fedt

    3 g

    * pr. person, medmindre andet er angivet