Forside > Sundhed > Opskrifter > Farsbrød med æbler og lun salat med korn og rodfrugter
Aftensmad

Farsbrød med æbler og lun salat med korn og rodfrugter

Ingredienser

4 Personer

Farsbrød

  • 400 g hakket svinekød, 10 % fedt
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg
  • 1 dl havregryn
  • 1 løg
  • peber
  • 1 dl minimælk
  • 2 æbler
  • 6 stilke timian

Salat med korn og rodfrugter

  • 4 dl fuldkorn, fx hvede, spelt eller byg
  • 200 g gulerødder
  • 200 g rødbeder
  • 200 g persillerødder eller pastinakker
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. æbleeddike
  • salt og peber
  • 1 bakke karse

Del og print opskriften

Tilberedning

Fars
Rør kødet sejt med salt. Rør ægget i kødet. Tilsæt havregryn, revet løg og peber. Rør mælken i farsen. Skær æblerne i ½ cm tykke skiver. Skær kernehusene væk på de midterste skiver. Form et farsbrød med æbleskiver i to lag: Læg lidt af farsen i bunden af et ovnfast fad. Læg et lag æbler ovenpå, et lag fars, endnu et lag æbler og fars til sidst. Glat farsbrødet i siderne og ovenpå med hænderne. Drys timian på toppen af farsbrødet, og bag det i ovnen ved 200 grader i 45 minutter.

Salat med korn og rodfrugter
Kog kornene møre i letsaltet vand, og lad dem dryppe godt af i en sigte. Skræl rodfrugterne, og skær dem i lange strimler med en skrællekniv. Pisk olie og eddike sammen, og vend dressingen i rodfrugterne. Smag til med salt og peber. Vend rodfrugterne let med kornene, og drys med karse.

Skær farsbrødet i tykke skiver og servér med kornsalaten.

Frugt og grønt*

Ca. 233 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

2760 KJ
(657 kcal)

Kulhydrat

88 g

Fedt

22 g

Heraf mættet fedt

6 g

* pr. person, medmindre andet er angivet