Forside > Sundhed > Opskrifter > Kylling i salat med grønt
Aftensmad

Kylling i salat med grønt

Ingredienser

4 Personer

  • 200 g kyllingefilet uden skind og ben
  • 5 dl bouillon til kogning
  • 1 broccoli
  • 250 g grønne asparges
  • 100 g sukkerærter
  • 1 bundt forårsløg
  • ½ spsk. olivenolie
  • 1 spsk. grøn karrypasta
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. friskrevet ingefær
  • 1 spsk. sojasauce
  • 1 lille icebergsalat eller anden salat, der kan deles i blade
  • 1 bundt frisk koriander
  • 2 tsk. sesamfrø
  • Tilberedning

    Kog kyllingen i lidt bouillon i ca. 15 minutter. Kassér kogevandet og findel kødet.

    Del broccoli i mindre buketter. Knæk den nederst træede ende af aspargesene og skær asparges i snitter. Snit sukkerærter og forårsløg.

    Varm olien på en pande og tilsæt karrypasta. Svits broccoli, asparges, sukkerærter, hvidløg og ingefær ved god varme ca. 3-4 minutter. Ryst panden undervejs, så det ikke brænder på. Tilsæt sojasauce og tag panden af varmen.

    Skyl salatbladene og slyng dem tørre. Anret kylling og grøntsager i salatbladene. Top med forårsløg, frisk koriander og drys sesamfrø over.