Forside > Sundhed > Opskrifter > Spidskålssalat med forårsgrønt, linser og røget makrel
Aftensmad

Spidskålssalat med forårsgrønt, linser og røget makrel

Ingredienser

2 Personer

Fyldig spidskålssalat

  • 200 g linser
  • 1 stort spidskål (alternativt skal du bruge 2 små til dag 1 og 3)
  • ½ tsk. flagesalt
  • ½ tsk. sukker
  • 1 stort bundt grønne asparges, ca. 500 g
  • 50 g blåbær
  • 2 forårsløg
  • ½ bundt dild

Sennepsdressing

  • 1 dl græsk yoghurt 2%
  • 1 spsk. mayonnaise ca. 15 g
  • 2 tsk. grovkornet dijonsennep
  • ½ tsk. flagesalt
  • Peber
  • 1 lille røget makrel (kan erstattes af færdigkøbte nøglehulsmærkede fiskefrikadeller)

Del og print opskriften

Spidskålssalat

Skyl linserne og kog som angivet på emballagen. Afdryp linserne og gem halvdelen til dag 2. Halvér kålen, fjern stokken og de yderste blade. Snit kålen fint. Drys med sukker og salt og kram kålen. Tag halvdelen fra og gem i en frysepose til dag 3. Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Damp dem i 2 min. og afdryp. Tag halvdelen fra og gem til dag 3. Skær asparges i snitter. Skyl og tør blåbærrene. Snit forårsløg og hak dilden. Gem resten af dilden til dag 3.

Sennepsdressing

Rør ingredienserne til sennepscremen sammen og vend med kålen, så den bliver lidt cremet.

Servering

Skær hoved og hale af makrellen. Åbn den forsigtigt som en bog, og fjern benet og det mørke af kødet. Del det lyse kød i fine stykker. Fordel linserne i to dybe skåle. Top med cremet spidskål, asparges og blåbær. Læg stykker af makrel øverst på salaten, og drys med forårsløg og dild.

Frugt og grønt*

Ca. 300 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

1700 KJ
(400 kcal)

Kulhydrat

38 g

Protein

26 g

Fedt

15 g

Heraf mættet fedt

3 g

* pr. person, medmindre andet er angivet