Ingredienser
4 Personer
Bagte kartofler
- 4 bagekartofler, ca. 250 g pr. stk.
Torskerognsdressing
- 400 g frisk torskerogn
- 2 laurbærblade
- 5 sorte peberkorn
- 1 ubehandlet citron
- 3 dl ylette
- salt og peber
- 2 spsk. kapers
Salat
- 3 store gulerødder
- 3 stilke bladselleri
- 300 g blomkål
- 2 tsk. karry
- 2 spsk. olivenolie
- 3 spsk. æbleeddike eller citronsaft
- 1 bakke karse
- salt og peber
Del og print opskriften
Tilberedning
Bagte kartofler
Skrub kartoflerne godt og læg dem på en bageplade. Skær et kryds i toppen af hver kartoffel og bag dem ved 200 grader i ca. 1 time. Prik i dem med en lille spids kniv og mærk, om de er møre og bag dem eventuelt længere, hvis de stadig er hårde i midten.
Torskerognsdressing
Pak torskerognen ind hver for sig i madpakkepapir eller bagepapir og læg dem i en gryde. Dæk pakkerne med vand, tilsæt 1 tsk. salt, 2 laurbærblade, 5 sorte peberkorn og ½ citron i skiver. Kog vandet forsigtigt, skru ned til lav varme og lad torskerognen simre under låg i 8 minutter (små) 15 (store). Træk gryden til siden og lad torskerognen trække i kogevandet i 10 minutter. Tag dem op, pak dem ud og lad dem køle af på en tallerken. Pil skindet af torskerognen med en lille urtekniv og skær dem i små tern. Pres den anden halvdel af citronen. Bland torskerogn og kapers med ylette og smag til med citronsaft, salt og peber.
Salat
Skræl gulerødderne. Rens bladselleri og blomkål. Skær gulerødder, bladselleri og blomkål ud i meget tynde skiver. Rør olie og æbleeddike eller citronsaft med karry og vend grøntsager og klippet karse i dressingen. Smag salaten til med salt og peber.
Servér de bagte kartofler med torskerognsdressing og salat.
Frugt og grønt*
Ca. 153 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
2047 KJKulhydrat
62 gFedt
13 gHeraf mættet fedt
3 g* pr. person, medmindre andet er angivet