Ingredienser

Urtehummus
  • 50 g kikærter (i opblødt tilstand fx fra dåse svarer det til 100 g)
  • 1 lille æble
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. ristet spidskommen
  • 2 tsk. tahin
  • 1 lille bundt koriander – gem lidt til pynt
  • reven skal og saft af 1 ubehandlet citron
  • ½ tsk. flagesalt
  • 1 tsk. olivenolie til pynt
Rugbrødschips
  • 50 g rugbrød i tynde skiver
Grønne stænger
  • 500 g grønsager, fx bladselleri, glaskål, agurk, grøn peberfrugt

Tilberedning

Urtehummus
1. dag
Kom kikærterne i en skål med koldt vand, og lad dem stå tildækket til næste dag.

2. dag
Skyl kikærterne rigtig godt, og kom dem i en gryde med friskt vand, og kog dem i ca. 35 minutter. Afdryp kikærterne, og gem kogevandet.

Riv æblet groft.

Kom kikærter i en blender eller foodprocessor sammen med groftrevet æble, presset hvidløg, spidskommen, tahin, koriander (gem lidt til pynt) og reven skal og saft af en citron. Spæd til med lidt af kogevandet, indtil hummussen har en blød og lind konsistens. Smag til med flagesalt.

Rugbrødschips
Fordel rugbrødet på en bagerist, og rist det sprødt i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 5 minutter.

Grønne stænger
Rens grønsagerne, og skær dem i stænger.

Anret hummus på en lille tallerken. Top med olivenolie og koriander. Servér med rugbrødschips og grønsager.

TIP
Udblødte og kogte kikærter kan fryses ned, så de er klar til brug en anden dag.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 250 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1100 kJ/250 kcal Protein 9 g Kulhydrat 31 g Kostfibre 11 g Fedt 8 g, heraf 1 g mættet fedt

Hjerteliv nr. 2, 2022