Ingredienser

Krydret lage
  • 3 dl æbleeddike
  • 100 g sukker
  • 10 hele peberkorn
  • 1 tsk. korianderfrø
  • 1 tsk. fennikelfrø
  • 2 laurbærblade
  • ½ tsk. salt
Stegte sild
  • 4 sildefileter
  • 100 g rugmel
  • ½ tsk. salt
  • lidt peber
  • 2 æbler
  • 2 spsk. olie til stegning
  • 2 rødløg
  • 100 g renset grønkål
  • 4 skiver rugbrød
  • 1 bakke karse

Tilberedning

Krydret lage
Kom ingredienserne til lagen i en gryde, og kog lagen op til sukkeret er opløst. Afkøl lagen.

Stegte sild
Klip finnerne af sildene, og rids sildene let med en skarp kniv på skindsiden. Vend sildene i rugmel tilsat salt og peber. Skær æblerne i skiver, og læg et par stykker i hver sild. Fold dem sammen på tværs.

Varm olien på en pande med slip let-belægning, og steg sildene i 4-5 minutter på hver side til de er gyldne.

Pil rødløget, og skær det i tynde skiver.

Læg sild og løgringe i et fad og hæld lagen over, mens sildene endnu er varme. Lad sildene trække i lagen mindst et par timer, allerhelst til næste dag.

Snit grønkålen fint. Fordel grønkål, sild og løg på rugbrød og top med karse.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 100 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1700 kJ (410 kcal). Kulhydrat 51 g. Fedt 16 g, heraf mættet fedt 3 g

UH4615