Ingredienser

Marmorerede æg 4 æg
  • 1 lille rødbede
  • 1 dl vand
  • 2 spsk. æbleeddike
Salat med ansjoser
  • 1 bakke salatmix
  • 200 g blomkål
  • 1 bundt radiser
  • 1 lille rødløg
Dressing
  • 1 bundt dild
  • 1 dl letmælks yoghurt
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. æbleeddike
  • peber
Tilbehør
  • 1 lille dåse benfri sild
  • 6 skiver rugbrød

Tilberedning

Marmorerede æg
Kog æggene til de er hårdkogte, og lad dem køle af. Riv rødbeden, og kog den op med vand og eddike. Lad lagen køle af. Knæk skallen på æggene, som skulle du til at pille dem, men læg dem i stedet sammen med lagen i en frysepose. Luk luften ud af posen, og lad æggene trække i lagen i køleskabet i 4 timer. Tag æggene op af lagen, og pil dem.

Salat
Skyl og tør salaten. Skær blomkålen i tynde skiver. Skær radiser og løg i skiver. Anret salaten på tallerkener eller et stort fad. Fordel blomkål, radiser og løg mellem salaten.

Dressing
Hak dilden, og blend den med yoghurt, sennep og eddike. Smag til med peber.

Anret æggene med den marmorerede side opad oven på salaten. Dryp med dressingen. Skær sildene over på midten, og anret dem på salaten. Servér salaten med ristet rugbrød.

Frugt og grønt pr. person

Ca. 125 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1400 kJ (340 kcal). Kulhydrat 47 g. Fedt 11 g, heraf mættet fedt 3 g

Ude og Hjemme, uge 14, 2015
Ude og Hjemme